Ku' godt arbejde mere: Gider ikke

Danmark mangler arbejdskraft, men hvad med at droppe reglen om gensidig forsørgerpligt, der betyder, at tusindvis af danskere ikke gider arbejde ekstra?

- Afskaffer vi ydelsesregulering hos pensionister, er der pludselig rigtig mange hænder fri.

- Vi modregnes i vores pension, og det kan derfor ikke betale sig at arbejde ekstra for vores samlever/ægtefælle!

Urimelig lovgivning
- Det er ikke uvilje men en urimelig lovgivning …..

- Desværre glemmer ministeren, at reglerne for pensionister og ydelsesregulering er alvorligt forsømt, hvorfor par med en pensionist fravælger mere arbejde pga. 70% marginalskat!!!

Mere arbejde, færre penge udbetalt
Sådan skriver Jan F i en kommentar på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards Facebook-profil om den mangel på arbejdskraft, Danmark oplever lige nu. En mangel, der betyder hastemøder mellem ministeren, arbejdsgiverne og fagbevægelsen.

Jan F er langtfra den eneste, der nævner at reglen om gensidig forsørgerpligt er en bremse for mange mennesker, der ellers godt kunne tænke sig at arbejde ekstra - men som lader være, fordi deres partner bliver modregnet i pension, når de tjener ekstra.

Ku' godt - vil ikke
- Som ægtefælle til en førtidspensionist kan det ikke betale sig at arbejde mere - selv om jeg kunne.

- Min mand bliver trukket i pension, hvis jeg tjener mere, så vi vil ikke få mere ud af det.

- Så jeg vælger friheden, skriver Mie S. samme sted, og Karen O fortsætter således:

- Afskaf gensidig forsørgerpligt.

- Folk vil da ikke arbejde gratis, så de går ned i tid i stedet.

Kom nu - det er 2021
- Kom nu, det er 2021, og du får da heller ikke løn efter, om du er enlig eller ej eller hvad din kone tjener, skriver Karen.

Ekstra Bladet bragte en del artikler om problemet i december. Bl.a.; Kæresten fik feriepenge - Claus fik nul kr. i førtidspension til jul og Sosu-hjælpers ekstra vagter rammer Keld. Og Jan peger videre i sin kommentar på, at der faktisk er nogle økonomer, der er klar over problemet, med den modregning, pensionister er udsat for:

- Fjern disse modregninger, det vil være en gevinst for samfundet

- Senior tænketanken påpegede bla. modregningen hos pensionister som en stor begrænsning hos borgerne, og derved for arbejdsudbuddet, skriver Jan, men hvad tænker du?

Fra seniortænketankens rapport 2019. Screenshort fra bm.dk
Fra seniortænketankens rapport 2019. Screenshort fra bm.dk