Kunde spørger Lidl om halal-kød: Svaret forvirrer - og bekymrer

Jesper synes han har fået nogle meget svævende svar på spørgsmålet om Lidls Vilstrupgård kød er halal-slagtet. Nu vil han gerne høre, hvad du tror, for foreløbig har han ikke lyst til at købe det

Jesper vil ikke have halal-slagtet oksekød, og han er blevet forvirret og bekymret over Lidls oplysninger. Arkivfoto: Finn Frandsen
Jesper vil ikke have halal-slagtet oksekød, og han er blevet forvirret og bekymret over Lidls oplysninger. Arkivfoto: Finn Frandsen

- Hej nationen!

- Kan I hjælpe med at få svar fra Lidl; Jeg vil gerne vide om det hakkede kød fra 'Vilstrupgård' er fra halalslagtet kvæg.

- Det har Lidl enddog meget svært ved at svare på. Jeg har prøvet at spørge via Facebook.

Se også: Jeg vil bare købe en kylling-sandwich: Bøj dig og spis halal

23. august: Vi spørger lige indkøberen
Sådan skriver nationens! Jesper H, der er en af den slags mennesker, der går op i dyrevelfærd, og derfor f.ex. gerne vil vide, hvilke slagtemetoder, han som kunde er med til at støtte. Men som du kan se i den ordveksling han - over flere uger - har haft med Lidls kundeservice, er Lidl ikke meget for at give et klart svar - og derfor beder han nu nationen! om hjælp. Når du har læst svaret - eller svarene - skal du nedenfor give dit bud på om Lidls Vilstrupgård-kød er halal eller ej. det hele starter mandag d. 22. august:

Se også: Danske firmaer støtter islamistisk propagandamaskine

‎Jesper H‎ til Lidl Danmark. 22. august kl. 12:26

Er jeres hakkede oksekød fra 'Vilstrupgård fra halalslagtet kvæg?

Lidl Danmark. 23. august kl. 14:05.

Hej Jesper. Tak for dit opslag.

Vi vil lige videregive dit konkrete spørgsmål til vores indkøbere, også hører du fra os.

Jesper H. 25. august kl. 10:59

Jeg venter spændt.

Jesper H. 28. august kl. 04:51

Er I ved at være klar til at svare??

(nu blander en anden kunde, Sara M, sig i samtalen. 28. august kl. 17:39)

De svarer ikk på det - har forsøgt over mail

Jesper H. Lidl Danmark. 31. august kl. 10:00

Hvad sker der i sagen??

Lidl Danmark. 31. august kl. 10:25.

Hej Jesper - Vi beklager, at vi endnu ikke har svaret på dit spørgsmål.

Vi afventer stadig svar fra vores indkøbsafdeling, og idet den pågældende indkøber - som sidder med dette område - pt. har ferie, så afventer vi svar endnu.

Du hører fra os så snart vi ved mere. Vi har ikke glemt dig   

Jesper H. 5. september kl. 15:26

Hvor længe har vedkommende ferie??

Lidl Danmark. 5. september kl. 15:29

Hej Jesper. Så snart vi hører fra indkøberen, så skriver vi til dig her.

Vi har ikke glemt dig   

Jesper H. Lidl Danmark. 13. september.

Er vedkommende kommet hjem fra ferie? Er det hakkede kød fra "Vilstrupgård" fra halalslagtet kvæg eller ej?

Lidl Danmark. 13.september.

Hej Jesper. Så har vi fået svar fra vores indkøber.

Slagtemetoderne kan variere alt efter hvilke muligheder producenterne har for eksport. Dette gør sig også gældende for kødet fra Vilstrupgård.

Vi kan garantere, at alle kvæg, der slagtes i Danmark, bedøves før slagtning jf. gældende dansk lovgivning.

Du kan læse mere om reglerne for slagtemetode og oplysning herom på Fødevarestyrelsens hjemmeside her:https://www.foedevarestyrelsen.dk/.../Information...

Så svaret er muligvis måske, men det synes Jesper ikke er godt nok. Hvis kødet er halalslagtet, bør det stå på pakken, mener han.

nationen! har på Jespers vegne stillet samme spørgsmål til Lidl. Det varede kun en dag, at få dette svar:

Kære Thomas

Endnu engang tak for din henvendelse.

Vi har svaret kunden, som du kan læse i Facebook korrespondancen, at ud fra den information vi har fået fra vores danske leverandør, bruges der forskellige slagtemetoder hos de danske slagterier, som leverer kød fra danske kvæg til vores Vilstrupgård-produkter.

Selv om vi ikke har bestilt 'halal'-kød hos vores leverandør, har vi fået oplyst, at der i nogle tilfælde godt ville kunne være en vis andel  'halal'-kød i pakningen.

Vi kan i den forbindelse henvise dig til nedenstående link fra Landbrug & Fødevarer, som du dog sikkert allerede ved besked om.

http://www.lf.dk/viden-om/foedevareproduktion/slagtning/fakta-om-halal-slagtning

Hvad tror du? Er kød fra Vilstrupgård halal-slagtet? Og synes du Lidl skal skrive om slagtemetoden på pakkerne?

 

840 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere