LA håner Mette F: Skal hestene også have EU-apparat?

Justitsministeren fortæller, at det er EU, der kræver, at danske veteranlastbiler fra i år skal have kontrolapparater, hvis de vil køre med studenter. Hvad siger EU om hestevogne, spørger Liberal Alliance

Studenter i hestevogn skal vel også have EU-kontrolapparater. driller Anders Samuelsen nu. Foto: Facebook
Studenter i hestevogn skal vel også have EU-kontrolapparater. driller Anders Samuelsen nu. Foto: Facebook

- Hvorfor brokker den socialdemokratiske minister sig ikke over de latterlige regler, der rammer denne skønne tradition, og får noget sund fornuft til at slå igennem? 

- Slipper kusken/ hestene? Eller skal de også have installeret sådan et apparat?

Se også: Dyrere: Minister kræver at studenterkørsel følger EU-regler

3000 kalder ministeren 'absurd'
Sådan skriver Liberal Alliances Anders Samuelsen på sin Facebook om den melding, der i weekenden udgik fra Mette Frederiksen om. at det er EU-krav om køre/hviletid, der betyder, at de cirka 300 danske veteranlastbiler, der fragter studenter to-tre dage om året, fra og med i år skal have installeret kontrolapparater. Apparater, der vurderes til at koste 18-20.000 kr. pr. stk.

Se også: Vognmand forudser ballade: EU-regel truer studenter-kørsel

Og at dømme efter de snart 3000 likes og 700 delinger den liberale partileders opslag har fået på bare fire timer, er han langtfra alene om at kalde ministerens melding 'absurd'.

Airbag og sikkerhedsseler
- Så skal de også eftermonteres med airbag og ABS, og alle studenterne skal have røde cykelhjelme på. og Gud hjælpe dem hvis de spiser slik, skriver Loke B på Facebook, og Søren E. har også gode forslag til mere sikkerhed:

- Så skal der sg da også sikkerheds seler i??? Herregud da

- HVOR mange uheld, der kan tilskrives en træt chauffør, har der været med studenterkørsel de sidste 50 år???

Venstre: Politiet skal ikke bestemme, det skal Folketinget
Venstres Karsten Nonbo er også gået ind i sagen og kaldt ministeren i samråd:

- Når politiet uden at Folketinget har vedtaget nogen nye love, begynder at indføre nye regler, så er det en sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt.

- Det er ikke Rigspolitiet, der skal lave love i Danmark. Det er Folketinget, siger Karsten Nonbo til jp.dk

Hvad siger du? Skal EU bestemme, hvordan vi kører studenterbiler i Danmark?

Her er nogle af de veteranlastbiler, der i år er blevet mødt med krav om at installere kontrolapparat. De kommer fra Jysk Festkørsel og Panzermuseum i Slagelse.

Vi på PanzerMuseum East har 22 af de skønneste veteranlastbiler som hvert år kører 2 dage med festglade studenter, med frivillige chauffører fra støtteforeningen som elsker at køre med både studenterne og bilerne og på den måde fortæller historie i hele Danmark.
Vi på PanzerMuseum East har 22 af de skønneste veteranlastbiler som hvert år kører 2 dage med festglade studenter, med frivillige chauffører fra støtteforeningen som elsker at køre med både studenterne og bilerne og på den måde fortæller historie i hele Danmark.

 

 

 

 

84 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere