Læge skal straffes for mors død

Overlægen skrev en undskyldning til sønnen, og fortalte at der skulle være møde, så fejlen ikke skete for andre patienter. Men den ansvarlige lægen skal ikke have kritik.

Michael fik brev d. 1. maj - der er ikke mere at komme efter, så nu er næste skridt at gå til domstolene.
Michael fik brev d. 1. maj - der er ikke mere at komme efter, så nu er næste skridt at gå til domstolene.

- Jeg mistede desværre min mor i 2017, og min første klage til patientklagesystemet er fra december 2017.

- Jeg har været kontakt med patientklager sådan ca hver 14 dag i 2 år og 5 måneder - og har virkelig følt, at der intet skete.

- Og da der efter lang tid endelig sker noget, så bliver klagen bare afvist.

- Selv om jeg har en mail fra en ledende overlæge, som erkender at man har lavet fejl, da man behandlede min mor.

 

Synes de løber fra deres ansvar
Sådan indleder Michael B et brev til nationen! om hans døde mor, og den måde systemet, har behandlet hende på.

Han og søsteren fik nemlig i første omgang at vide, at den skanning, der blev foretaget på Bispebjerg Hospital viste, at der ikke var nogen blodprop i hjernen. Men senere på dagem - da deres mor blev over flyttet til Glostrup hospital, kigger man på den samme skanning fra Bispebjerg Hospital, og der  kunne man godt se den blodprop i hjernen som Bispebjerg hospital gik fejl af.

Michael er meget vred over, at patientklage-systemet i hans øjne ikke vil indrømme fejl og holder hånden over deres egne. Og han synes der skal være mere debat om patientklager – og fokus på, hvor mange der rent faktisk får ret i en klage. Hans brev – som Styrelsen for Patientklager har set og kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således:

Chancen er jo at min mor havde været her idag
- Disciplinærnævnet løber i mine øje helt klart fra det ansvar de har.

- Jeg føler de holder hånden over lægen, selv om lægens chef har erkendt den fejl de har lavet.

- Jeg vil helt klart ha lægen straffet eller - i hvert fald som det mindste – ha at han får en anmærkning for det.

- Man skal tænke på, at hvis min mor var kommet i den rette behandling, så havde chancen været at min mor kunnet været her idag.

Man kan gå til domstolene
- Der er noget her der ikke hænge rigtigt sammen, og jeg vil ikke slutte sagen, skriver Michael, og nationen! har spurgt Styrelsen for Patientklager, hvor mange af de klager, der kom ind i årene 2016,2017,2018 og 2019, der endte med kritik af lægen/sundhedspersonalet/behandlingen. Og hvad en borger – der som Michael bliver afvist af jer – kan gøre, hvis han vil videre med sagen. Deres svar er:

- Som borger skal man som udgangspunkt altid bruge de administrative klagemuligheder, der findes, fx Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis man vil klage over en konkret sundhedsperson.

- Hvis man som borger er utilfreds med nævnets afgørelse, kan man:

- 1) søge om genoptagelse af sagen, hvis der er kommet væsentlige nye oplysninger eller

- 2) man vælge at gå til domstolene og anlægge en sag mod fx en given sundhedsperson, skriver Styrelsen for Patientklager, der også har sendt denne opgørelse over afgjort klagesagerm der viser at cirka 25 procent af klagesagerne ender med kritik:

Og desværre er sagsbehandlingstiden lang

- I forhold til sagsbehandlingstiden arbejder vi fokuseret på at nedbringe sagsbehandlingstiden, der desværre har været forlænget siden etableringen i Aarhus i sommeren 2018 (som led i den daværende regerings udflytningsplan).

- Vi har på vores hjemmeside informeret om den forlængede sagsbehandlingstid, og en handleplan, der skal sikre afvikling af ophobede sager, blev i december vedtaget af Finansudvalget i Folketinget, skriver styrelsen, men hvad tænker du?

 

 

122 kommentarer
Vis kommentarer