Lægen synes familien lugter af svamp: Må sove under spisebordet

Catriona er bange for sit eget, men især sine børns helbred, efter en vandskade. KAB har allernådigst bevilget to dage på et af Københavns billigste hoteller, men er to dage nok?

Der er så meget skimmelsvamp i lejligheden, at den astmasyge datter er begyndt at sove under spisebordet. her er luften bedstm siger hun.
Der er så meget skimmelsvamp i lejligheden, at den astmasyge datter er begyndt at sove under spisebordet. her er luften bedstm siger hun.

- Onsdag d. 14 december kommer min underbo op og banker så hårdt på min dør, at jeg tror det er politiet.

- Hun tror, jeg har en vandskade, ’ej det tror jeg ikke’, men hun siger, at loft i hendes badeværelse er faldet ned.

- Ejendomskontoret sender en vvs, som siger han ikke kan se noget hos mig, og han går ned til underboen, og så hører jeg ikke mere resten af dagen.

Maler, murer og VVS'er
- To dage efter bliver jeg så ringet op af en maler, som vil komme d. 20/12-16. Han kommer som aftalt, og måler hvor våd væggen er, og siger at det nok er en vandskade.

- Han pakker så væggen ind i plastik og siger vi laver det efter jul og nyt år. Samme dag d. 20/12-16 kommer murer og vvs og laver vandrøret, som er under badekaret. De bliver først færdig d. 23/12-16.

Firmaet måler væggen - og der er meget vådt
Sådan indleder Catriona et brev til nationen!, om den frustrerende situation hun og børnene er havnet i. For hendes børn har astma og er særligt sårbare over for f.eks. skimmelsvamp, og med en våd væg, er hun usikker på, hvor sundt det hele er. Hendes brev – som KAB kommenterer nedenfor – fortsætter nemlig således.

- D. 4/1-17 kommer maleren og river tapetet ned, vasker en gang, og siger at væggen er driv våd stadig.

- Samme dag ringer ejendomsfunktionæren for at fortælle mig om genhusning, og at der kommer et firma for at tage skimmelsvampprøver. Samtidig ville han gerne have en læge erklæring om at mine børn har fået astma.

- Firmaet kommer d. 5. 1 og tager en masse prøver. Han måler mit fodpanel til 25 i våd hed og siger, at det ikke kan blive mere vådt end 28, men da han går ind på min datters værelse, kalder han på mig og siger, at han må tage sine ord i sig igen, da han måler hendes til 45 i vådhed.

 

Lægen skriver at vi lugter af svamp
- Jeg snakker med KAB, boligselskabet, om de kan flytte mig i en anden lejlighed, men de siger at jeg skal have en lægeerklæring fra en special læge.

- Og samme dag aftaler jeg med min læge at jeg kommer ud og får en læge erklæring og får en henvisning til en speciallæge inde for faget.

- D. 6/1-17 har jeg så en aftale med en special læge i Klampenborg, og jeg får en læge erklæring. Han siger også, at det ikke er okay, at vi stadig bor der.

 

- I går - mandag d. 9/1-17 - har jeg været inde og læge-erklæringer – og i dag får jeg en mail om, at jeg skal genhuses på et hotel, som hedder cabin på frederiksberg fra onsdag kl 15 til fredag kl 11.

- I den tid vil de affugte og fjerne skimmelsvampen, men hvad jeg har været inde og læse om skimmel, så kan det ikke fjernes før det er helt tørt.

Min datter sover under bordet
- Under hele denne proces har min datter sovet under spisebordet, fordi hun simpelthen ikke kan sove på sit værelse. Lige så snart hun er derinde begynder hun at hoste og stønne.

- Min søn som er 14 måneder har været syg lige siden han kom til verden. De får begge 2 astmamedicin og bruger maske, skriver Catriona.

 

KAB bekræfter over for nationen!, at Catrionas familie har fået to dage på hotel - og at de får flere, hvis arbejdet med at rense lejligheden for svamp ikke er færdigt fredag:

Hotelopholdet kan forlænges
- Ja, der er tilbudt 2 dages genhusning på hotel til familien, begyndende i dag, onsdag den 11. januar, og familien forventes at kunne være tilbage i lejemålet på fredag.

- Arbejdet med at udbedre skimmelskaderne i lejemålet forventes da tilendebragt. Skulle arbejdet mod forventning ikke være tilendebragt, vil hotelopholdet blive forlænget.

- Arbejdet er tilrettelagt ud fra en rapport fra Goritas – et ingeniørfirma, der er specialiseret i at undersøge skimmelsager. Indeklimaet i familiens bolig vil blive fulgt løbende efter udbedringen, skriver KAB, men hvad tror du?

Kan man nå at rense en lejlighed på to dage? 
Her er det der skal ordnes....

 

 

1 af 6 
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 
5 af 6 
6 af 6 Der er så meget skimmelsvamp i lejligheden, at den astmasyge datter er begyndt at sove under spisebordet. her er luften bedstm siger hun.
74 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere