Lærer kan ikke arbejde: 3 elever har diagnoser, 3 har problemer og 1 er udlænding

Er der for lidt virkelighed i skolelæreruddannelsen - eller for meget virkelighed i virkeligheden? Efter et år på en skole er Luise blevet nødt til at sygemelde sig med stress.

- Ja... Det er desværre ofte virkeligheden...

- Indtil du for 117. gang får at vide, at du skal sætte ambitionsniveauet ned. Og indtil du så knækker nakken og er tvunget til at gøre det.

- Jeg er bestemt ikke den lærer, jeg ville ønske, at jeg kunne være. Men sådan er virkeligheden...

Den idealistiske illusion
Sådan skriver Sarah U i en kommentar på Politikens Facebook-profil, til det debatindlæg den stresssygemeldte skolelærer Luise B har skrevet. I indlægget beskriver Luise nemlig den kløft, der er mellem, det hun lærte på seminariet - og den virkelighed hun så mødte, da hun så fik et job som lærer.

- Hvis undervisningen havde været bygget på virkelighedens folkeskole frem for en idealistisk illusion om en skole, hvor man kan gennemføre akkurat den undervisning, man vil, hvis blot man er dygtig nok.

Se også: 'Doven' lærer skældt ud til familiefest

- Ja, så var jeg måske ikke gået ned med stress, bare et år efter at jeg påbegyndte mit arbejdsliv, skriver hun, og nævner at hendes i mage tilfælde universitetsuddannede lærere f.ex. ikke aner, hvor stor en udfordring det er, at undervise en klasse på 28 elever, hvoraf 2 er diagnosticeret med adhd, 1 har Aspergers syndrom, 3 har massive problemer i hjemmet, og 1 har udfordringer med at forstå, hvad man siger, da hun er blevet direkte integreret i klassen, selv om hun lige er kommet til landet.

Skal være praktikere, men uddannes som teoretikere
Og ser man på de øvrige kommentarer, så er der solid opbakning til budskabet:

- Luise rammer hovedet på sømmet. Desværre.

- Lærere skal først og fremmest være praktikere, men der undervises i teoretikere. Det er nuts!, skriver Trille G, og Henrik B mener at Luises fagforening har en stor del af skylden:

- Endelig nærmer man sig sagens kerne, nemlig at det i årevis har været uddannelsen den er gal med - ikke den skolereform, som Bondo har forsøgt at give skylden for folkeskolens problemer.

Ansvaret ligger hos lærerforeningen
- En total visionsløs Danmarks Lærerforening, alt for mange års socialdemokratisk domineret kultur i folkeskolen, et fuldstændig inkompetent Undervisningsministerium, indførelsen af forældreindflydelse via skolebestyrelser og kommunernes fantasiløse nedskæringer på skoleområdet har selvfølgelig også bidraget til, at man på mindre end 15 år har kørt folkeskolen af sporet. 
- Men ansvaret for det faktum, at man i snart mange år har haft alt for stor disharmoni mellem læreruddannelsen og virkeligheden, hviler tungt på Danmarks Lærerforenings skuldre både som interesseorganisation for sine medlemmer og som en vigtig samfundspolitisk faktor.

- Men (formand) Bondo har haft alt for travlt med at profilere sig selv og få det hele til at handle om lærernes arbejdstider og tab af privilegier - han mangler helt og aldeles rettidig omhu, skriver Henrik, men hvad tænker du?

Er der for lidt virkelighed i skolelæreruddannelsen - eller for meget virkelighed i virkeligheden?

 

187 kommentarer
Vis kommentarer