Lærer synes det er synd: Igen i år har jeg måtte sende fastende elever hjem

I Sverige har en kommune skrevet hjem og bedt forældre sikre, at deres børn kommer mætte og udhvilede i skole. I Tønder må Anita igen i år sende trætte, sultne og tørstige elever hjem fra skolen.

- Jeg oplever, at det er et problem i skolen. Det er synd for børnene.

- De sættes i en situation, hvor de gerne vil leve op til kulturelle forventninger, og på den anden side lever de i et samfund, hvor der stilles høje krav om aktiv deltagelse.

- En deltagelse som de ikke kan honorere pga træthed, sult og væskemangel.

Kan stort set ikke holde sig vågne
Sådan indleder Anita E – skolelærer med 17 års erfaring - et kort brev til nationen! om de elever, der lige nu fejrer ramadan, hvilket vil sige, at de ikke indtager mad eller drikke fra solopgang til solnedgang.

Anita var også på banen da Inger Støjberg i sidste uge kom med sit indspark, for som lærer ER det faktisk problematisk at have fastende elever i klasseværelset, og hendes kommentar på Støjbergs Facebook-profil har foreløbig fået mere end 550 likes.

Nogle kommer slet ikke i skole
nationen! har derfor spurgt Anita, om hun ville uddybe sin kommentar – og det ville hun. Især fordi det også har været nødvendigt at sende fastende elever hjem igen i år:   

- Som lærer må jeg konstatere, at det er umuligt for de muslimske elever at tilegne sig viden, når de ikke spiser.
- De kan stort set ikke holde sig vågne gennem en skoledag, når de spiser 'aftensmaden' så urimeligt sent.
- Selvom børn i princippet ikke skal følge fasteritualerne omkring Ramadanen, så vælger nogle teenagere at gøre det alligevel.

- Det medfører, at vi må sende elever hjem i løbet af skoledagen, og at nogle slet ikke kommer i skole.

- Og ja, jeg har også måtte sende elever hjem i denne ramadan, skriver Anita, der ikke er den eneste lærer, der har skulle tage stilling til, hvad man stiller op med elever, der har det dårligt pga faste.

Brev til forældre: Elever skal være mætte og udhvilede
I Växsjö Kommune i Sverige har alle forældre således fået et brev hjem med besked om at eleverne skal møde mætte og udhvilede. Det sker fordi flere elever besvimede i skolen sidste år.

Se også: Imam kritiserer skolens 'spise-opfordring': Børn skal have lov til at faste

Og i sidste uge dukkede tidligere B&W-arbejder Ismail op på nationens! redaktion med en besked til andre forældre om, at børn og unge ikke bør faste mere end fem-seks timer:

Ismail - som først er begyndt at ramadan-faste de sidste ti år - synes at voksne mennesker selv skal bestemme, om de vil faste. Til gengæld skal børn og unge kun faste frem til kl. 12.00. nationen - 24. maj. 2018 - kl. 13:29 Ismail har lært sine børn at faste til kl. 12.00: Støjberg har en pointe

Men hvad mener du?

Se også: Politiker: Drop ramadanen og få højere karakterer

494 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere