Lang næse: Først ville DR have ham - så ville de ikke

Danmarks forening for atomkraft, REO, er flere gange igennem de seneste år blevet kontaktet af DR med henblik på at deltage i et program om atomkraft – for så i sidste øjeblik at blive udelukket, skriver Thomas G. Men savner du atomkraft i dit TV?

Debatten ringede og inviterede Thomas - men dagen efter ringede de og afinviterede ham. Foto: Joachim Adrian/selfie
Debatten ringede og inviterede Thomas - men dagen efter ringede de og afinviterede ham. Foto: Joachim Adrian/selfie

- For nogle uger siden blev jeg inviteret til DR2 Debatten torsdag aften som skulle have overskriften 'Kan politikerne redde klimaet?'.

- Debatten skulle inddrage elbiler, atomkraft, landbruget osv.

Folk er mere optaget af el-biler
- Men næste dag fik jeg at vide at man alligevel ikke ville tage atomkraft ind som emne i DR Debatten. 'Det er jo kontroversielt og folk er mere optaget af elbiler', hed det sig.

- Ja, tænkte jeg, og hvordan skal folk blive optaget af atomkraft når de aldrig må høre om det i Danmarks Radio, Danmarks største Public Service'-medie.

Se også: Sveriges næststørste parti: Atomkraften skal tilbage

Sådan indleder Thomas G, formand for REO (Danmarks forening for atomkraft gennem 40 år) et brev til nationen! om den behandling, han fik fra DR (læs DRs svar nedenfor) og om, hvordan det er at gå ind for atomkraft, og vide, at atomkraft med længder er den kraftigste CO-frie energiform vi råder over, og mene at en debat om, hvordan vi kan redde klimaet fra afbrænding af fossiler er temmelig fiktiv, hvis den ikke inddrager atomkraft.
Hans brev - som du gerne må dele til dem du kender, der går ind for energi - fortsætter nemlig således:

- Forløbet er typisk: REO er flere gange igennem de seneste år blevet kontaktet af DR med henblik på at deltage i et program om atomkraft – for så i sidste øjeblik at blive udelukket.

DR.-toppen synes ikke atomkraft er spændende
- I samme periode har vi adskillige gange medvirket hos TV2 og Radio24syv. Der er der interesse for atomkraf. Der er også DR-medarbejdere, der har denne interesse.

- Men et sted højere oppe i DR-organisationen synes denne interesse at blive afkoblet, og det virker nærmest som om at 'kræfter højere oppe' i DR meget nødig vil have atomkraft på dagsordenen.

- Det har fået REO til at klage til Radiorådet flere gange – hvilket dog med ovennævnte begivenhed stadig ikke synes at have haft den ønskede virkning.

- Er dette vigtigt? Kun hvis man er bekymret for den globale opvarmning eller for luftforureningen, fra forbrændingsanlæg, som hvert år forårsager for tidlig død hos millioner af mennesker.

Er klimasnak bare en selskabsleg?
- Jeg kan indimellem være i tvivl om folk virkelig er bekymret for dette - eller om al snakken om at vi skal være grønne, egentlig bare er en selskabsleg der går ud på at fremstå som et godt menneske med de rigtige meninger.

- For hvis man virkelig er bekymret for miljøet, så burde atomkraft som CO-fri energi være højt på dagsordenen.

- Men hvorfor det? - er atomkraft overhovedet nødvendigt når vi har vind- og solkraft?

- Som alle vel er bekendt med, så blæser vinden ikke altid og Solen skinner sjældent fra en skyfri himmel.

Batterier til vindmøllestrøm er ikke løsningen
- Afhængighed af disse varierende energikilder alene, svarer på en måde til at gå tilbage til tiden før dampmaskinen hvor energiforsyning var afhængig af vind og vejr. Er det virkelig noget man tror på, eller handler det ligeledes om at pudse glorien af?

- Kan vi så ikke blot udvikle superbatterier til at gemme energien fra vindmøllerne?

- Her skal man gøre sig klart at batterier har eksisteret i over 200 år og i den tid er blevet optimeret til hudløshed. Der er nu en gang en kemisk grænse for hvor meget mere der er at hente her, ligesom der er grænse for hvor hurtigt vi kan få tog til at køre og skibe til at sejle.

- De grænser er ved at være nået ligesom grænsen for hvor effektiv en vindmølle kan laves, er ved at være nået. Sådan er det med gamle teknologier – man kan godt skalere dem op, til større og større, men det gør dem ikke mere effektive eller ressourcebesparende.

Der er ligeså meget energi i 1 gram uran som i 1 ton kul
- Anderledes forholder det sig med atomkraft – en ny teknologi, kun 70-80 år gammel ligesom transistoren der som bekendt har revolutioneret vor Informations Teknologi.

- Vi er endnu meget langt fra at nå grænserne for potentialet i atomkraft, hvor der er ligeså meget energi i 1 gram uran eller thorium som i et ton kul.

- Det betyder at vi i stedet for at brænde millioner af ton kul af dagligt med den graverende luftforurening som det medfører, kunne klare os med en lastbil med nogle tusinde kg thorium der ikke giver nogen luftforurening.

- Der er naturligvis også udfordringer med denne nye energiform.

Niels Bohr har vist vejen - og han var dansker
- Vi skal have udviklet nye materialer, nye design, ny viden osv. Vi skal kalde på vore bedste hjerner til dette arbejde. Det er jo netop derfor vi skal have en ny debat om ny atomkraft – der er sket temmelig meget siden debatten blev lukket ned for over 30 år siden.

- Så kære DR-ledelse: Hvis I virkelig bekymrer jer om miljøet, så kom ind i kampen! Lad os nu se på atomkraft med friske øjne, nu hvor det ikke længere handler om atomkrig men om global opvarmning.

- Skal Fake News få lov til at dominere debatten, fordi der ikke gives taletid til formidling af viden om atomkraft? Skal Danmark være det eneste højt udviklede land der ikke har en forsøgsreaktor, slutter Thomas G, der mener at Danmark nærmst har en særlig pligt at forske i atomkraft, da vi er Niels Bohrs hjemland:

- Skal vi vende ryggen til de muligheder som netop han med sin atommodel åbnede for menneskeheden?

Redaktionsleder: Helt normalt at tale med mange gæster
- Skal tavsheden råde på et område hvor han netop kæmpede utrætteligt for dialog, spørger Thomas, og i det svar Jakob Sloma Damsholt, Redaktionsleder, Debatten på DR, har sendt, er det ikke til at sige, om emnet kommer på skærmen:

- Det er helt normalt praksis, at vi taler med mange forskellige potentielle gæster til Debatten, når vi forbereder et program.

- Det er en fast del af vores forberedelse og helt typisk, at vi først lægger os endeligt fast på spørgsmål og gæster onsdag eller torsdag.

- Vi lægger det også helt åbent frem for de potentielle medvirkende, vi ringer til, at det er sådan, vi arbejder.

Og folk oplever at blive inviteret og så ikke komme på skærmen
- Derfor er der hver uge folk, der oplever at blive inviteret, men alligevel ikke bliver en del af programmet. Det kan vi sagtens forstå, kan være frustrerende, men det er altså helt almindeligt.

- De underemner og deltagere, der bliver valgt fra i sidste ende, bliver altid valgt fra, for at få plads til noget andet.

Og DRs øverste ledelse blander sig iøvrigt ikke
- I dette program prioriterede vi f.eks. at få plads til vandmiljø, landbrug, offentlig transport, elbiler og borgerforslaget om en klimalov, der også er alle er vigtige emner.

- Endelig kan jeg slå helt fast, at det er Debattens redaktion, der suverænt beslutter vinkler og deltagere i programmerne. Der er ingen indblanding fra DR’s øverste ledelse, skriver redaktionslederen på Debatten, men hvad siger du?  

81 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere