Langer ud: Tøsedrenge

Den ene FN-gruppe advarer mod temperaturstigninger og en anden peger på atomkraft, som en del af løsningen. Ib og Søren synes de danske politikere er nogle bangebukse, der kun kan tale om vind.

Ib og Søren skriver om dansk klima- og energipolitik til nationen!. I dag bl.a. om, at hvis Danmark fortsætter med at satse på vind og sol, så er der uger, der bliver triste for elbilejerne. Foto: Sørens kone
Ib og Søren skriver om dansk klima- og energipolitik til nationen!. I dag bl.a. om, at hvis Danmark fortsætter med at satse på vind og sol, så er der uger, der bliver triste for elbilejerne. Foto: Sørens kone

- FN´s klimapanel (IPCC) publicerede i august 2021 en stor rapport om klodens klimatilstand. Den endte med kraftige advarsler om, at de menneskeskabte globale temperaturstigninger vokser stærkt og nu må standses. Vi er på kanten af en global, klimatisk nødsituation.

- Senere i august udkom endnu en FN-rapport, denne gang fra UNECE (FN´s økonomiske kommission for Europa). Den fastslog, at det er nødvendigt, at den globale energiforsyning også udbygges med kernekraft. Ellers vil Paris-aftalens juridisk bindende klimamål fra 2015 om reduceret temperaturstigning ikke kunne opfyldes.

Strudse politik og angst
Sådan indleder Ib og Søren deres fjerde klimaanalyse til nationen! En analyse, de har givet overskriften 'DANSK ATOMENERGI-POLITIK ER EN STRUDSEPOLITIK. I FREMTIDEN MÅ DEN BASERES PÅ FAGLIG VIDEN FREMFOR ANGST-FØLELSE.

Ib, der er klimahygiejniker, dr.med., og Søren, som er kemiingeniør, 'debuterede' i Ekstra Bladets e-avis 23. april med en sønderlemmende kritik af regeringens klima- og energiplan. De fulgte op i april og juni med de lige så barske Helt håbløst: Projekt til 200 milliarder søger folk og Jubler: Sådan får vi el-regningen ned og nu har de erfarne herrer kastet sig over en FN-organisation, der meddeler, at verden ikke kan np klimamålene, uden at bruge atomkraft. Deres tekst fortsætter nemlig således:

- Begge FN-rapporter er udarbejdet af nogle af verdens bedst kvalificerede forskere på områderne.

- Deres anbefalinger kan derfor ikke blot hældes ned af brættet af politikere- heller ikke de danske.

- Sådant skete for nogle måneder siden, da EU´s forskningscenter i Ispra i en ligeledes meget kvalificeret rapport kunne vise, at kernekraft nu må betegnes som en 'grøn' energi.

- Det skyldes, at dens effekter på sundhed, sikkerhed og miljø i dag er reduceret til samme størrelse som effekterne af energiproduktion baseret på vind-, sol- og vandkraft.

- Klimaminister Dan Jørgensen har sært nok været foruroliget frem for at glæde sig herover. Han har faktisk klaget skriftligt til EU over forskernes udsagn.

FREMTIDIG CO2-FRI PRODUKTION AF EL
- Udviklingen af CO2-fri el- produktion må forventes at skulle baseres på et samspil af forskellige produktionsmåder.

- Det bliver en balancegang for at kunne udfylde de mange perioder, hvor vind og sols elproduktion ikke yder nok til at dække forbruget (se figur 1) eller yder mere el end forbruget, hvilket dog ikke var tilfældet i januar 2021. Det gennemsnitlige danske el-forbrug i januar 2020 var 5,1 GW = 5085 MW. Dansk offshore vind med gns. 1113 MW leverede således 22 % heraf.

 

- Det fremgår af figuren, at variationerne er hyppige og hurtige. For at kunne levere el til danske stikkontakter mm. 24/7 svarende til el-forbruget er det derfor nødvendigt at supplere med el fra back-up elproduktioner.

- Til denne balancering er der brug for stabile, regulerbare og CO2-fri elproduktioner. Det kan være el fra vore egne termiske kraftværker. De fyrer lovligt med træflis fra alverdens skove samt med mindre mængder biogas, men reelt set er afbrænding af træ slet ikke CO2-fri.  

- En anden mulighed, som Danmark benytter meget, er el-import fra de reelt CO2-frie vandkraft- og kernekraftværker i vore nabolande. Det kan dreje sig om store mængder el.

Gode naboer - men i hvor lang tid?
- Den maksimale import i 2020 var på 3,4 GW, hvilket svarer til hvad 3 moderne kernekraftreaktorer kan yde. Vi kan eksportere dansk el, når vinden blæser meget, så med vor nuværende elproduktion og -forbrug er der et fint samspil med vore naboer.

- Det er derimod tvivlsomt om dette gode samspil fortsat vil være muligt.

- I 2020 varierede vor vindkraft mellem 5,2 og 0,09 GW. En sikker elforsyning er opnået ved at importere op til 3,4 GW og omvendt, når det blæser at eksportere op til 2,7 GW.

- Det danske gennemsnitsforbrug i 2020 var 4,1 GW.

- Faktisk er Danmark ikke længere selvforsynende med el. I 2020 importerede vi en fjerdedel af vort elforbrug (0,97 GW i gennemsnit).

- Realiseres planerne om at bygge 12 GW nye havvindmøller, skal der proppes i gennemsnit 6 GW mere ind i det danske el-system, der i dag kun bruger 4,1 GW. Det bliver dyrt at etablere elnet, apparater og anlæg, der i alt kan håndtere og forbruge 2,5 gange vort nuværende elforbrug.

- Det bliver heller ikke ligetil at aftale med vore naboer, at de i fremtiden skal kunne udglatte en dansk produktion af vindkraft, der vil variere mellem ca. 0 og (5,2+12) = 17,2 GW.

Tyskland har samme blæsevejr som vi har
- Norge og Sverige har hver et gennemsnitligt elforbrug på ca. 15 GW. Den tyske blæst varierer stort set på samme vis som den danske. Sydfra vil der derfor ikke være megen hjælp at hente. Ingen synes at beskæftige sig med disse el-forsyningsproblemer.

- Uanset hvor mange vindmøller og solcelleparker vi og vore nabolande bygger, vil begges el-produktion hyppigt gå i NUL.

- Det vil endda ske næsten på samme tid i alle landene.

- Vor vind og sol kræver derfor begge fuld back-up af pålidelige CO2-fri el-produktioner, hvilke pt er vandkraft og kernekraft. Dette har aldrig været inddraget i den danske energidebat eller i beregningerne af prisen for el fra vind og sol.

DANSK ATOMENERGIPOLITIK
- I 1985 vedtog et flertal i Folketinget forbud mod anvendelse af atomkraft i Danmark. Dansk energipolitik har siden været baseret på kærlighed til vind og sol plus frygt for alt med ordet atom påhæftet.

- Det være sig bomber, uheld eller affald.

- Det var måske forståeligt indtil årtusindskiftet. Men er det nok til i dag stadig at udelukke moderne kernekraft ved henvisning til de ret få dokumenterede dødsfald pga fejl i en ellers sikker drift?

- Er det stadig bedre med forbud mod kernekraft, når det sikre alternativ er at styre mod en global klimakatastrofe med forventeligt millioner af døde?

- Siden 1985 har flertallet af danske politikere på atomkraftområdet ført en renlivet strudsepolitik. Hovederne har været dybt begravet i huller i jorden, så man hverken har kunnet eller villet høre nyt om dette område.

- Men verden står ikke stille.

- Som på andre tekniske områder er der også inden for kernekraft sket store forskningsmæssige og tekniske fremskridt. Primært for at opnå bedre sikkerhed og sundhed i energiproduktionen, umuliggøre kernebrændstofs anvendelse til bomber, udnytte brændstoffet bedre, producere færre langtidsholdbare affaldsstoffer og sænke el-prisen.

- Mange kernekraftforskere - også danske - har i de forløbne 36 år arbejdet med at udvikle sikker, sund og billig kernekraft. Det er denne nye faglige virkelighed, de tre rapporter omtalt i indledningen, drejer sig om.

- Vore politikere er valgt til at foretage de store afgørende, nationale beslutninger.

- Befolkningen forventer så til gengæld, at politikerne enten har eller skaffer sig den nødvendige faglige viden for at kunne tage kvalificerede beslutninger på sådanne, afgørende vigtige områder.

- Vi forventer i hvert fald ikke politikerudsagn af type som: 'Hvis dette er fakta, så benægter jeg fakta!. Vi forventer ophør af strudsepolitik!

UNECE RAPPORT
- Det er ikke hensigten i dette indlæg detaljeret at gennemgå den nye rapport. Vi begrænser os til nogle punkter, som vi mener er af særlig interesse for danske politikere.

- UNECE-landene leverer i dag 20 % af den producerede kernekraft-el.

- Landene er primært EU`s lande men England, USA, Canada, Rusland og Ukraine er også tilsluttet. Kina og Indien er ikke.

- UNECE-landene råder i 2021 over 291 kernekraftværker med en effekt på i alt 95,6 GW. 13 af disse lande har allerede meldt, at kernekraft vil spille en afgørende rolle i deres kamp for at reducere nationale CO2 udledninger.

- Andre kilder anfører, at der globalt er i alt 443 kommercielt fungerende reaktorer i år i 30 lande.

KERNEKRAFT ER I DAG EN VIGTIG CO2-FRI ENERGIKILDE
- Allerede i dag har de eksisterende kernekraftværker gennem årene sparet kloden for, hvad der svarer til 2 års global produktion af CO2.

- Vind- eller solenergi kan hverken hver for sig eller tilsammen dække det danske behov for CO2-fri energi, uanset hvor mange vindmølle- og solcelleparker vi og andre i Nord-Europa bygger.

- Disse to former for energiproduktion leverer desuden el i stadigt varierende og ikke-regulerbare mængder efter vind og sols tilstedeværelse og styrke. (Se figur 1). Dette kræver som omtalt en stor og dyr back-up funktion.

- Kernekraft er langt mere egnet til produktion af CO2-fri el. Se figur 2 som er fra den finske el-produktion i januar 2020. Kernekraftydelsen vises ved den næsten vandrette røde kurve, kun afbrudt af et lille dyk. Den er ikke synlig, da den er næsten sammenfaldende med den sorte kurve visende gennemsnitsværdien. (2798 MW)

- Kernekraften er stabil og har i modsætning til vindkraften ikke behov for stadig back-up.

- Det finske el-forbrug i januar 2020 var i gennemsnit 10 GW. Finland havde da fire knap 40 år gamle, velfungerende reaktorer med nominel kapacitet på i alt 2,8 GW med en gennemsnitlig ydelse i januar 2020 af samme størrelse.

- Finnerne har siden færdigbygget en ny reaktor med en gennemsnitsydelse på 1,5 GW.

 

3-4 atomkraftværker kan dække Danmark
- Moderne kernekraftværker vil typisk have en kapacitet fra 1,2 –1,6 GW elektricitet. De kan også levere fjernvarme lige som vore traditionelle kraftværker. Fjernvarme kan økonomisk forsvarligt leveres til en storby mindst 100 km borte.

- 3-4 atomkraftværker ville således kunne dække Danmarks nuværende el-behov, i hvert fald hvis man regner med at have samme tilgang til back-up fra vore naboer som i dag. De vil være billigere end vindmøller og solceller.

- Vind- og sol varierer betydeligt fra time til time. Den laveste værdi målt i 2020 var 0,015 GW og den højeste 5,5 GW. Dette kunne man måske leve med, hvis vind + sol ellers var nogenlunde pålidelig.

- Det vil straks være vanskeligere at leve med variationer over længere perioder. I figur 3 vises variationerne i ugegennemsnittene.  

Uge 17 med elbil - ikke særlig praktisk
- Forlod vi os alene på vind- og solkraft, ville en elbil ikke være særlig praktisk i fx uge 17 eller uge 38.

- En helt anden type kernekraft er små modulære reaktorer (SMR) på op til 0,3 GW ved el-produktion og op til 0,9 GW ved varmeproduktion. De har været kendt i mange år, men kun få har været i drift.

- De er under udvikling mere end 100 steder i verden. To af disse ligger i Danmark. Ca. 50 SMR ville være relevant for Danmarks behov.

- SMR er designet til at være uanvendelige til produktion af bombemateriale fx ved at bruge grundstoffet Thorium i stedet for Uran.

- Konstruktionerne er små og enkle og kan indbygges i en container. Sikkerheden er meget høj ved gennemført anvendelse af passive sikkerhedsforanstaltninger, der virker, selv når klassiske foranstaltninger rammes af uheld. Som kølemiddel bruges fx smeltede salte, hvilket betyder meget høje temperaturer- op til 900 grader C. Kernekraftmaterialet er opløst i det varme salt og vil hurtigt størkne, såfremt der frembringes hul i systemet.

- SMR kan udover stabil og styrbar elproduktion 24/7 anvendes til produktion af brint, CO2-fri produktion i fx kemisk industri, papirindustri, jern- og cementindustrier samt levering af fjernvarme.

- Designet er enkelt og egnet til samlebåndsproduktion og transport direkte til brugsadressen fx ved et traditionelt el-værk. Arealkravene er beskedne, og deres mulige placeringer nær brugerne betyder lave udgifter ved tilslutning til elnettet.

- SMR afprøves pt. især for korrosionsproblemer og andre mulige driftsforstyrrelser. Kommerciel produktion af de danske SMR forventes i 2025.

FÅ STRUDSEHOVEDERNE OP AF JORDEN! 
- Det er en uholdbar situation, at danske politikere fører strudsepolitik om kernekraft og lader en forældet forbudslov fra 1985 være fortsat gældende. Dette sker på trods af et væld af ny viden og en stærk udvikling vedr. sikkerhed og sundhed ved brug af kernekraft.

- Det er efterhånden almindelig kendt, at den sovjetiske katastrofe i Tjernobyl 1986 var forårsaget af en elendigt konstrueret, dårligt dreven og dårligt vedligeholdt reaktor med en intens ildebrand.

- Efter WHO 2005 medførte den i alt 56 døde og stort udslip af radioaktive gasser og støv. Det er den værste ulykke i atomkraftens historie.

- Fukushima katastroferne i Japan 2011 efter et meget kraftigt jordskælv dræbte mange tusinde mennesker, men der var ingen dødsfald pga radioaktiv stråling.

- Alle de mange dødsfald skyldtes drukning i forbindelse med den hurtigt efterfølgende, overvældende tsunami, der ødelagde reaktorernes køling og derved forårsagede udslip af radioaktivitet. 

Erfaring fra 300 kernekaftværker
- Ingen industri er immun over for ulykker. Men efterhånden er der i mange år opnået praktiske driftserfaringer om moderne atomkraft på mere end 300 kernekraftværker.

- Disse opgørelser viser, at kernekraftværker påvirker sundhed, sikkerhed og miljø på linje med det, man har ved elproduktion fra vind, sol og vandkraft. Alle disse har langt lavere skadevirkninger end elproduktion med brunkul, kul, olie og gas, hvor man i årevis har accepteret tusindvis af døde.

- Affaldsprodukterne fra traditionelle reaktorer drevet med uran er højradioaktive og skal langtidsopbevares i dybe geologiske formationer.

- Finland vil, som første land indvie et sådant anlæg i 2023.

- Moderne kernereaktorer bruger langt mindre brændstof og udnytter dette op til 100 gange bedre end tidligere. Visse SMR kan også anvende og nedbryde affaldsstofferne fra klassisk uran. Ved anvendelse af fx Thorium-brændstof vil der være få restprodukter  med et behov for opbevaring reduceret til et par hundrede år.

POLITISK VIDENOPBYGNING
- Det er svært at forstå, at Danmark og få andre lande har forkastet anvendelse af noget så velfungerende som moderne kernekraft.

- I disse klimatider må det være et krav til danske politikere, at de orienterer sig om alle relevante stabile CO2-fri energiproduktioner med tyngde i den videnskabelige og tekniske udvikling af kernekraft siden 1985. Videre at de går i spidsen for reel folkeoplysning herom, fremfor at lade sig lede af angsten for at støde vælgere fra sig. Unge mennesker er i dag generelt positive for moderne kernekraft.

- Kun Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne er i dag positive for kernekraft.

- Dette kunne udvikles fx ved orienteringsmøder på Christiansborg og andetsteds med nogle af de miljøer, der i forvejen diskuterer og formidler om disse emner.

- Andre muligheder ville være besøg på de to danske virksomheder, der udvikler SMR anlæg og kontakt til andre lande om deres erfaringer med CO2-fri styrbare 24/7 energikilder.

BEHOV FOR KLAR POLITISK STILLINGTAGEN TIL UNICE-RAPPORTEN
- Hidtil har den danske satsning på grøn energi været baseret på vind og sol som de primære energikilder suppleret med biomasse især fra træer i andre lande samt lidt biogas. Dette viser sig nu at være utilstrækkeligt til, at Danmark kan opfylde sit tilsagn om at opfylde Paris-aftalen fra 2015.

- Danmark må derfor som selvudnævnt klimatisk foregangsland nødvendigvis tage stilling til rapportens klare budskab om, at Parisaftalens juridisk bindende mål kun kan opnås, hvis kernekraft inddrages som energikilde.

- Der er her behov for godt politisk lederskab baseret på etik og faglig viden fremfor frygt for umiddelbart dårlige meningsmålinger, skriver Ib og Søren, men hvad tænker du?