Annonce:
Annonce:

Larme-bøde på 17.500: MC-Kim raser

Støj dræber ikke, skriver Kim, der synes, det nye bødesystem for larmebøder er dybt uretfærdigt. Sjette gang, man bliver taget med en larmende MC, koster det 17.500 kr.

Annonce:
Følg nationen!

- Hej.

- Jeg hedder Kim.

- Jeg har kørt motorcykel i cirka 15 år.

- Og nu er der kommet en lov - trådt i kraft her 1/1/2022 -  der betyder, at hvis støjen fra ens motorcykel overstiger en vis decibel, får man en bøde på 2500 kr.

Ministeren håber på mindre larm
Sådan skriver Kim J. til nationen! om at eje en MC og elske at pusle med den om vinteren og så køre rundt på den, når vejret er til det - og nu føle, at han og andre MC-ejere bliver groft diskrimineret i en ny lov fra Folketinget:

6. gang koster 17.500

– Støj fra motorcykler er et problem.

- Nu får Færdselsstyrelsen mulighed for at lave vejsidekontroller af motorcykler, og jeg forventer, at det nye effektive kontrolredskab kombineret med høje bøder vil reducere antallet af larmende motorcykler, siger transportminister Benny Engelbrecht´i en pressemeddelse.

Færdselslovens § 118, stk. 8.:

Det anses for en skærpende omstændighed ved fastsættelsen af en bøde, når en motorcykel larmer mere end tilladt. Retningslinjerne for straffastsættelsen er en bøde på 2.500 kr. for førstegangstilfælde. Herefter stiger bødestørrelsen:

1. gang: 2.500 kr.
2. gang: 5.500 kr.
3. gang: 8.000 kr.
4. gang: 11.500 kr.
5. gang: 14.500 kr.
6. gang: 17.500 kr.

 

Fart dræber - det gør støj ikke
Kim synes egentlig, det er fint nok at støjende MC'ere får bøde - men bødesystemets opbygning er han vred over. Hans brev - som han håber med tiden kan få politikerne på Christiansborg til at ændre trappestige-modellen - fortsætter nemlig således:

- Når man så fået en bøde på 2500, stiger bøderne betragteligt, de efterfølgende gange man overtræder denne lov.

- Det sker jo ikke ved andre trafikovertrædelser. f.eks. når der sker fartoverskridelser i byen eller ved skoler, hvor man kan sige, at farten dræber.

- Det gør støj selvsagt ikke, skriver Kim, der har sendt en 'lydprøve' med, men hvad tænker du?

Støj kan skade

Det kan være forbundet med alvorlige helbredsmæssige konsekvenser at være udsat for vejstøj. Det er skønnet, at flere hundrede danskere hvert år dør for tidligt på grund af udsættelse for vejstøj.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger.

Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredseffekter. Især støj om natten vurderes som skadelig, da støj om natten kan gøre det vanskeligere at falde i søvn, give dårligere søvnkvalitet, forstyrre søvnen og medføre for tidlig vækning.

Kilde: Miljøstyrelsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: