Laura skal arbejde 31 timer for at se DR

- Jeg skal vaske op cirka 31 timer for at se DR, skriver 15-årige årige, der synes at licens-rabat til pensionister er ulogisk, når studerende ikke kan få rabat

Bagedysten er dyr i drift for ikke mindst unge, der skal betale 2.500 kroner om året i licens - det samme som en husstand med en årsindkomst på en million skal betale. Foto: Mogens Flindt
Bagedysten er dyr i drift for ikke mindst unge, der skal betale 2.500 kroner om året i licens - det samme som en husstand med en årsindkomst på en million skal betale. Foto: Mogens Flindt

- Nogle påstår, at unge på min alder udelukkende bruger Youtube og sociale medier, og sjældent bruger DR’s tilbud. Det passer ikke.

- Selv ser jeg eksempelvis ’Den Store Bagedyst’ og ’Bonderøven’, fordi jeg synes, det er to originale programmer, som man ikke finder på hverken Youtube eller på nogle af de sociale medier.

For dårligt at der ikke er studierabat
Sådan indleder den 15-årige Laura fra Absalons Skole i Roskilde - et læserbrev til Ekstra Bladet.

Hun fortsætter:

- Men om et par år, når jeg fylder 18, skal jeg formentlig betale over 2.500 kroner i licens. For hvis man er 18 år eller ældre - og har et licenspligtigt apparat eller adgang til internet -  så skal man betale licens. Jeg synes det er for dårligt, at der ikke gives studierabat.

-  I 2017 er prisen for den årlige licens 2.492 kr. hvilket er mange penge for en, som i forvejen lever af SU. Og selvom du er 25 år og studerende, skal du stadig betale det samme som en familie med fem personer.

Det svarer til at jeg skal vaske op i 31 timer
- Det svarer til, at jeg skal vaske op cirka 31 timer - svarende til knapt en fuldtidsstilling - med en timeløn på 130 kr., på en café i Roskilde for at se 'mine' 16 timers DR om måneden. Det vil altså forhindre mig i at have tid til at studere.

- Det svarer til at hvis jeg vil se en times DR, skal jeg først arbejde to timer. Det virker jo helt fjollet, at det kræver så meget af en studerende, som i forvejen har travlt med studier, venner og fritid, -  blot for at kunne se en smule gammeldags fjernsyn.

- Folketinget, som bestemmer reglerne for licens, har ikke ment, at der var grundlag for en ungdoms- eller studierabat.

- Men til gengæld mente de, at der var grundlag for at lave en ordning, sådan så folkepensionister kan få nedsat deres licens med 50 procent.

Virker ulogisk at pensionister får rabat
- Ifølge mig virker det ærlig talt en lille smule ulogisk, at en pensionist, som sikkert har en del flere penge mellem hænderne, og som nok også benytter sig mere af DR, end en studerende, får mulighed for rabat.

- DR giver til gengæld unge den fantastiske mulighed, at betale licensen månedligt, så regningen bliver delt op i mindre dele.

- Men hvad hjælper det?

- Hvis du deler din betaler op, opkræver DR et administrationsgebyr oven i de 207,67 kr., som skal betales hver måned. Denne løsning vil derfor koste flere penge på langt sigt.

- Jeg tror personligt ikke, at mange af mine venner - som ikke har DR som deres primære kanal til hverken  nyheder eller underholdning - er klar til den ekstra udgift, når de i forvejen prøver at få deres hverdag til at hænge sammen med meget få penge.

- Hvis DR i fremtiden vil have flere unge til at betale licens regningen mere frivillig, bliver de nød til at give dem en klækkelig studie-rabat. Ellers ser folk sort, skriver Laura, men hvad tænker du?

 

Er det fair, at 18-årige skal betale 2.500 i licens - det samme som en stor familie

Se resultat

Er det fair, at 18-årige skal betale 2.500 i licens - det samme som en stor familie

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen