Leif fra ældrecenteret: Måtte ikke stemme på sin favorit-kandidat

Aarhus Kommune beklager, at Leif havde en uheldig oplevelse i går og giver ham nu - efter at nationen! har spurgt til sagen - mulighed for stemme én gang til

Leif ville gerne stemme personligt, men det kunne han ikke få lov til i går. Og derfor giver kommunen ham en ny chance. Arkivfoto: Jens Dresling
Leif ville gerne stemme personligt, men det kunne han ikke få lov til i går. Og derfor giver kommunen ham en ny chance. Arkivfoto: Jens Dresling

- Jeg ved godt at jeg er meget plejekrævende … men intellektuelt fejler jeg ikke noget.

- I går skulle jeg sætte kryds – jeg bor på ældrecenter i Aarhus.

- Vi skulle stemme til begge valg på en gang – og det var da fint nok, men ….

- Man kunne kun stemme på partier – ikke personligt på en kandidat.

Var stadig vred da han stod op i morges
Sådan lød det i formiddag i nationen!-telefonen da Leif C fra Aarhus ringede ind tidligere onsdag. Leif var allrede i går ret så oprørt over den måde valghandlingen på ældrecentret foregik på, og da han stod op i morges var han stadig så vred, at han kontaktede nationen! Og det hjalp, som du kan læse i den kommentar Aarhus Kommune netop har sendt. Den kan du læse nedenfor. Leifs klage fortsætter nemlig således:

- Vi bor 70 i centeret, og valget foregik nede i aktivitetslokalet, og der var en dame og en ung mand, der stod for det.

- De to ku' også se hvad jeg stemte på, for da jeg så havde sat mit kryds, så tog damen min stemmeseddel og gik tre-fire meter hen til et andet bord lagde sedlen i en kuvert.

- Men… det ville jeg da gerne selv have gjort. Man siger jo at vi har hemmelige valg, lød det fra Leif, der gerne ville have stemt personligt, for det har han altid gjort. Og efter at nationen! kontaktede kommunen, ser det ud til, at Leif får en ny chance:

Vi beklager at Leif havde en dårlig oplevelse
- Vi indsamler i øjeblikket mange brevstemmer i eget hjem samt på institutioner og plejehjem til både Europa-Parlamentsvalget 26. maj 2019 samt til Folketingsvalget 5. juni 2019. Vi bestræber os på at yde en rigtig god service, og derfor beklager vi naturligvis også meget, hvis Leif C. har haft en uheldig oplevelse.

- Vi har undersøgt den konkrete sag med de brevstemmemodtagere, som var på stedet, og indskærpet procedurerne for dem.

- Det er vores klare indtryk, at de havde godt styr på reglerne og mener også at have fulgt dem.

Men man skal slev skrive navnet
- På stemmesedlen er der mulighed for at skrive navnet på en kandidat. Kandidatlisterne til Europa-Parlamentsvalget har brevstemmemodtagerne med ud, så dem kan den enkelte borger godt se eller få oplyst, inden de stemmer.

- Kandidatlister til Folketingsvalget offentliggøres dog først 28. maj, så dem kan vi ikke oplyse, når vi indhenter brevstemmerne, da de ganske enkelt ikke er tilgængelige.

- Borgerne må dog gerne stemme personligt, selv om kandidaterne endnu ikke er offentliggjort.

- Brevstemmemodtagerne kan altså blot ikke oplyse navnene. Det er måske derfor, Leif har haft oplevelsen af ikke at kunne stemme personligt.

Så vi besøger Leif og så kan han stemme igen
- Vi har kontaktet Leif og aftalt, at vi besøger ham igen 29. maj, hvor Leif får mulighed for at brevstemme til Folketingsvalget igen.

- Der kan vi ovenikøbet medbringe kandidatlister til Folketingsvalget, da listen da er offentlig, og han får derfor ekstraordinært muligheden for at brevstemme igen.

- En fin løsning, som både Leif og vi her i Valgsekretariatet er glade for, skriver Lene Hartig Danielsen, Chef for Borgerservice og valg, Aarhus Kommune.

112 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere