Leif klagede over for gammelt kød i Bilka: Kørte 40 km og fik en lang næse

Leif blev i første omgang afvist, og derefter blev han tilbudt at få pengene retur. Men han mente, at Bilka skyldte ham en kompensation for besværet, og derfor gik han i vrede

Kødet blev købt den 11.8 - det var i lørdags. Men på kødet sår der, at det er bedst før d. 9.8 - det var i torsdags.
Kødet blev købt den 11.8 - det var i lørdags. Men på kødet sår der, at det er bedst før d. 9.8 - det var i torsdags.

- Efter vi var kommet tilbage til Vestbjerg opdagede vi, at den ene pakke kød var for gammel.

- Sidste salgsdato var overskredet med 2 dage.

- Vi kørte tilbage til Bilka, Skalborg ( ca. 20 km.) og henvendte os med kødpakken og kassebon.

- Den ansattes første oplysning var, at man ikke tog madvarer retur. Da vi forelagde hende, at vi ville henvende os til EB, fik lyden en anden klang.

- Nu kunne vi godt få beløbet for kødet retur.

Tog bon og kød igen og kørte hjem
Sådan indleder Leif J et brev til nationen! om den i hans øjne elendige service han og konen blev udsat for i Bilka i lørdags. Leif er pensionist og har ikke meget at rutte med, og derfor er han altid opmærksom på et godt tilbud. men han er også opmærksom på benzinpriser, og derfor mente han, at han skulle have haft noget for sin ulejlighed. Hans brev fortsætter således:

- Nu var jeg blevet lidt sur og spurgte om, det ikke var rimeligt at vi fik en kompensation for ulejligheden og udgiften ved at køre fra Vestbjerg til Bilka og retur.

- Det kunne slet ikke komme på tale og så tog vi kødpakken og kassebon og kørte hjem.

- Det er sådan vi opfattede hændelsesforløbet, slutter Leif, der har medsendt bevismaterialet i form af foto af bon og kød.

Men hvad tænker du?

nationen! har bedt Bilka om at kommentere brevet OG svare på spørgsmål om en evt kompensation, og varehuschefen i Bilka Skalborg har sendt dette svar:

- Vi er rigtig ærgerlige over, at kunden har fundet en vare, der er gået på dato.

- Det skal ikke ske, og vi ville også gerne hjælpe, hvilket vi også forsøgte at fortælle.

- Vi fik dog desværre ikke etableret en ordentlig dialog, så vi kunne løse det til alles tilfredshed, hvilket vi ellers gerne ville, skriver Peer Thomassen, der altså ikke svarer på spørgsmålet om kompensation.

Hvad synes du Bilka skulle have gjort? Og hvad ville du have gjort, hvis det var dig, der var kommet hjem med gammelt kød?

580 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere