Lejer med beskidt tøj: Vaskemaskinen har slugt mine penge

Når man betaler 7400 kr pr måned for 27 kvadratmeter studiebolig, så må der være en vis standard, skriver en vred lejer. Udlejer er dybt ked af situationen

OBS. I den første version stod der, at lejerne mente at de var blevet snydt for 25.000 kr i vaskeriet. Det har vaskeri-firmaets tekniske afdeling nu kigget på, og de kan IKKE se, at der skulle have været forkerte betalinger af det omfang i vaskeriet.

- Hej Ekstra Bladet.

- Jeg bor i de nye studieboliger ude ved Domus Vista bygningen.

- Jeg bor her i min 27m2 lejlighed med 10m2 depot rum til ca. 7.400 kr, og jeg håber i vil hjælpe, for vi ved snart ikke hvad vi skal gøre.

Der bliver ikke gjort rent
Sådan indleder en af de lejere, der bor i studieboligerne ved det markanta Domus Vista på Frederiksberg, en mail om de forhold, de bliver budt. Lejeren, som ønsker at være anonym, (nationen! kender personens navn) håber at en tur i medierne kan ruske op i udlejer. Og i det svar, nationen! har fået fra firmaet, erkender man at situationen er utilfredsstillende og at man er i gang. Brevet fortsætter således:  

- Vi har nu for 3. gang inden for 6 mdr. haft indbrud. Vi har fejl på varmen, som har været on/off hele vinteren, og først nu her – efter mange mails – har vi fået varmeblæsere,

- Der bliver heller ikke gjort rent på gangen og vaskemaskinen virker sporadisk og sluger bare penge uden at vaske tøjet.

En vask koster 17 kr - men maskinen vasker ikke
- En vask koster 17kr og 15kr for en halv time i tørretumbler, men vi har talt op, hvor mange gange vi er blevet snydt, og er oppe på et anseeligt beløb indtil videre.

- Vi er også bange for at bliver ramt af de sten, der ryger ned fra det store Domus Vista bygning som taber sten ned til os og det eneste udlejer har gjort er at sætte et beskyttelseshegn på den nederste etage.

Og det er jo ikke billigt at bo her
- Hvad gør man for at få dem til at ordne tingene? Det er jo ikke fordi, det er gavebod at bo her, skriver lejeren, og nationen! har sendt brevet til firmaet Go Bolig, der erkender, at 'situationen hos lejerne på Domus Vistas på ingen måde er tilfredsstillende'

- Vi beklager dybt de mange gener, lejerne har oplevet. Det er bestemt ikke i orden, og hos Go Bolig arbejder vi intenst på at gøre ejendommen til et rart og godt sted at bo.

- VI har løbende arbejdet massivt på at udbedre alle de ting, du nævner, blandt andet ved at bestille ny port og overvågning, udlevere varmeblæsere til de lejligheder, der i en periode var uden varme, og facadesikre naboejendommen.

Vi taler med naboen om de faldende sten
- Vi er samtidig i tæt dialog med ejeren af naboejendommen om at udvide tiltag, der kan forebygge yderligere stenfald.

- Samtidig har vi desværre ikke være tilfredse med vores vicevært og rengøringen på ejendommen, hvorfor vi har ansat en ny, og desuden aktuelt igangsat en hovedrengøring af ejendommen.

- Med hensyn til vaskemaskinerne er vi ikke tidligere blevet præsenteret for problemer med disse, men det er naturligvis noget, vi omgående følger op på.

Alt i alt er vi dybt kede af det
- Alt i alt er vi dybt kede af situationen, og vi arbejder som nævnt ovenfor massivt på at udbedre problemerne, skriver Go Boligs driftschef Christina Ruus Frost, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 
142 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere