Lene med øl-pallerne: Hold grænserne lukket

Normalt sælger hun én palle Albani-øl pr. uge, men for tiden bestiller Lene fra Købmanden i Ørsted på Fyn hele tre paller hjem pr. uge. Hun synes fint, grænsehandlen kan holde pause nogle måneder endnu

Lene sælger tre gange så mange øl for tiden - og det er hun glad for. Også fordi der er pant på hendes flasker, mens de tyske dåser bare skal smides ud. Privatfoto
Lene sælger tre gange så mange øl for tiden - og det er hun glad for. Også fordi der er pant på hendes flasker, mens de tyske dåser bare skal smides ud. Privatfoto

- Så må vi bare håbe, at de forsætter med at købe lokalt efter coronakrisen.

Det plejer vi ikke
Sådan skriver Jesper F i en af de 22 kommentarer, der er skrevet på Fyens.dks Facebook-profil om den lille købmand i Ørsted ved Glamsbjerp på Fyn, der lige nu sælger øl og sodavand i stride strømme.

- Det plejer vi ikke, siger købmand Jette til avisen, der kan fortælle, at der normalt bliver leveret en palle med øl fra Albani om ugen. Men at der i den seneste tid, hvor grænserne har været lukket for handel med bl.a. dåse-bajere, er brug for tre paller øl.

Danskere støtter danskere
- Ja, det er dejligt danskerne støtter danskerne, skriver Else H i sin kommentar, mens Lene B peger på, at der kan være andre årsager til det øgede salg af drikkevarer end lukkede grænser:

- Nu behøves det jo ikke kun at være på grund af den lukkede grænse at de har solgt mere.

- Alle værtshuse-kroer osv. har jo også haft lukket, ligeledes har mange valgt at handle mere lokalt af frygt for smitte.

Mange handler lokalt pga smitte
- Mange har fravalgt turen til større butikker af frygt for smitte.

- Der er flere mennesker der har været hjemme hele dagen og ikke handlet i deres kantiner så mange faktorer kan være medvirkende til det.

- Men dejligt at de har øget deres omsætning.

Danskerne lægger hver år mere end ti milliarder kroner i grænsebutikkerne, og Lene fra Købmanden i Ørsted krydser fingre for, at den dansk-tyske grænse fortsætter med at være lukket:

- Rent egoistisk må de gerne holde lukket sommeren over, så vi får hele øl- og vandsalget med sommeren over, siger hun, men hvad siger du?

419 kommentarer
Vis kommentarer