Leversyg vil selv betale piller til 300.000: Lægen siger nej

Du er ikke syg nok til at få de dyre piller - og du må ikke selv købe dem, siger lægen til Lars. Hvad siger du?

- Her er så en historie fra det virkelige liv.

- Jeg er midaldrende mand, som i mine unge dage har fået hepatitis C i forbindelse med en udenlandsrejse.

Hørte om mirakelpille - og gik straks til lægen
- Jeg hørte så for ca. otte måneder siden, at der var kommet en ny mirakelkur i form af en pille, som er helt uden bivirkninger.

- Det lød jo dejligt, så jeg gik til lægen og bad om en sådan kur, og det ku' han jo godt forstå, og sagde, at selv om man måske ikke er meget syg i øjeblikket så handlede det jo om, ikke at blive syg, og dermed koste staten flere penge, så selvfølgelig sku jeg da behandles, hellere forebygge end helbrede....

Se også: Ekstremt tykke Trine: Reglerne for operation er håbløse

Ikke syg nok til de dyre piller
Sådan begynder det læserbrev Ekstra Bladet har modtaget fra Lars.S. om at være syg - men ikke syg nok til at få den dyre behandling. For selv om han egen praktiserende læge godt kunne se fidusen i at bruge nogle sundhedskroner på en patient, der stadig går på arbejde og betaler skat - så kunne næste led i det offentlige sundhedssystem ikke finde pengene. Så Lars blev sendt hjem igen og besked om at komme tilbage, når han var blevet mere syg.

Hans brev som han selv mener rejser et væsentligt spørgsmål - skal man have lov til at købe behandling i det offentlige sundhedssystem - fortsætter således:

Tak for lort - så lad mig selv betale
- Jeg er altså i øjeblikket ikke er syg nok til at få pillen, fordi den er så dyr, så jeg ku' komme igen, når jeg stod med det ene ben i graven og det andet i en bananskral.

- Tak for lort....

- Nå, men så har jeg forhørt mig, om jeg selv må betale for kuren, så belaster jeg da ikke staten.... men det må jeg så ikke.......

Men det må jeg ikke..
- Så det vil sige, staten nægter mig behandling for min sygdom og samtidigt nægter mig selv at betale for kuren? Hænger det sammen ???  

- Bare en historie fra hverdagen, slutter Lars, der har talt med flere andre leversyge, der også har fået nej til at betale for egen behandling.

Hvad mener du? Skal folk, der har pengene, have lov til at købe dyr behandling i det offentlige sundhedssystem?

Leverforeningen fortæller, at der ganske rigtigt er kommet noget meget dyrt og meget effektivt medicin på markedet. Og at det kun er meget syge mennesker, der får den dyre medicin.

97 kommentarer
Vis kommentarer