Lille firma bruger 18 timer på skemaer: Vil bare sælge Holy Basil-urt

Der er mange regler i Danmark, og det er bøvlet at drive virksomhed skriver Martin. der har ramt bureaukratimuren i Fødevarestyrelsens urtegodkendelsekontor

- Endnu en dag med, hvad jeg vil kalde unødig, dokumentation til fødevare-styrelsen (herunder kosttilskudsgruppen). .

- Jeg skal også have uanmeldte anmassende besøg, hvor de ikke antager et nej for et nej. - De sidder på mit kontor imens jeg må gå andet sted for at holde mine møder.

- De tager sig god tid og tager 'kun' 720 pr. kvarter.

Totalt overdrevet i forhold til vores lille virksomhed
Sådan indleder Martin R, der har et mindre firma, der sælger diverse urter, cremer, kosttilskud et brev til nationen! om den bureaukratiske pinebænk, han synes han og andre små firmaer møder i det offentlige system. Martin føler nemlig at han og partneren bruger enorme mængder af tid på at udfylde overflødige skemaer og svare på unødvendige spørgsmål. Og det koster på bundlinjen, især for en lille virksomhed. Hans brev - som Fødevarestyrelsen svare på nedenfor - fortsætter nemlig således:

- Jeg tænker det er overdrevet i forhold til vores virksomhedsstørrelse og meget nedgørende at have lidt problemer med computeren alt efter pengene fosser ud af vores virksomhed.

- En offentlig instans der skal sikre orden tager 2880 i timen og de kommer gerne 2 personer.

I andre EU-lande må de godt sælge holy basil
- Udover at jeg bliver ramt af vores bureaukratiske system, der ikke fordrer virksomheder til vækst, så bliver jeg vred, frustreret og dybt forundret over at Denmark ikke tillader salget af urter som ashwagandha og holy basil.

- Disse er af EU dokumenteret sikre at indtage.

- En ny EU-forordning trådte i kraft 1.januar 2018, hvilket betyder at alle EU lande kan sælge blandt andet ashwagandha og holy basil.

- Men Dk ønsker ikke at følge dette. Nu kan vores kunder altså købe det på nettet eller tage en tur til Sverige.

- I stedet så har Fødevarestyrelsen valgt at rejse en sag mod Safe Health, på grund af Holy basil. Jeg skal dokumentere sikkerheden.

- Hvilket eller ikke burde være svært for dem at finde.

- Men jeg gør deres arbejde, med risiko for bøder og flere uanmeldte besøg, da jeg ikke ved om de godkender min sikkerhedsvurdering.

Så noget er helt galt
- Synes nu, at noget er helt galt, hvis både sikkerhedsvurdering samt EU siger ok for sikkerhed, og Fødevarestyrelsens kosttilskudsgruppe ikke gør, skriver Martin, og en hurtig søgning på Holy Basil viser da også, at han har ganske ret. Det kan købes over hele EU. Men selvom Fødevarestyrelsen godt kan forstå, at martin og andre kan blive frustrerede, så minder de om at sikkerheden af planter og planteingredienser ikke er et harmoniseret område i EU, og derfor underlagt de enkelte medlemslandes bestemmelser:

Styrelsen: Vi fik en anmeldelse
- Fødevarerejseholdet´s kontrol er gratis, når der ikke konstateres nogen overtrædelser.

- Fødevarerejseholdet kontrolbesøg den 4. april 2018 blev foretaget på baggrund af en anmeldelse vedr. virksomhedens anvendelse af sundhedsanprisninger.

- Der blev på kontrollen konstateret overtrædelser, hvorfor virksomheden er opkrævet betaling for kontrollen.

- Der blev ved en efterfølgende kontrol fulgt op på forholdet uden bemærkninger.

- Fødevarerejseholdets kontroller foretages i udgangspunktet altid uanmeldt og af 2 tilsynsførende p.g.a. sagernes særlige karakter.

- Dette indebærer som oftest en kortere tilstedetid i virksomheden, da opgaverne på kontrollen fordeles ud på to personer.

Sikkerheden af planter er ikke harmoniseret
- Det kan oplyses, at hvis der under kontrollen skulle være tekniske problemer med de tilsynsførendes pc´ere m.m. vil tiden for dette blive fratrukket i.f.t. gebyret for kontrollen, da virksomheden selvfølgelig ikke skal betale for dette. Hjemlen til betaling for Rejseholdets kontrol fremgår af betalingsbekendtgørelsens § 65 stk. 4.

- Vedr. anvendelsen af planterne hellig basilikum og ashwagandha, er disse planter ifølge Novel Food kataloget vurderet som ikke novel food i kosttilskud (hellig basilkum) og ikke novel food i fødevarer generelt (Ashwagandha).

- Novel Food kataloget indeholder oplysninger om, hvorvidt en lang række fødevarer betragtes som novel food eller ej, oplysninger som er samlet af Kommissionen på baggrund af de forskellige forespørgsler EU-medlemslande har haft omkring novel food produkter.

Så sikkerheden er underlagt medlemslandenes bestemmelser
- Betegnelsen novel food bruges om nye fødevarer, der ikke har været spist i EU før maj 1997, og som derfor skal godkendes, inden de må markedsføres i EU.

- At en plante ikke betragtes som novel food siger ikke noget om sikkerheden af planten, det siger blot noget om, at planten har været indtaget/markedsført i et eller flere EU lande før maj 1997.

- Det er først når en plante er omfattet af novel food reglerne, at den kan blive godkendt som novel food og i den forbindelse bliver sikkerhedsvurderet af EU.

- I forhold til vurderingen af sikkerheden af planter og planteingredienser er dette ikke et harmoniseret område i EU, og sikkerheden af planter er derfor underlagt de enkelte medlemslandes bestemmelser, da det ikke drejer sig om vitaminer eller mineraler.

- I og med vores toksikologiske eksperter i DK har udtrykt bekymring for sikkerheden af hellig basilikum og ashwagandha i kosttilskud, foretager Kosttilskudsgruppen produktsikkerhedskontrol af kosttilskud med indhold af disse planter, når vi bliver bekendt med at de markedsføres.

Forstår godt at komplicerede regler frustrerer
- Kontrollen foregår administrativt og som en case by case vurdering, hvor der foretages en konkret risikovurdering af det enkelte produkt.

- Her vil virksomhedernes egen risikovurdering af produktet selvfølgelig blive inddraget.

- Vurdering af sikkerheden af produktet skal vise, at indholdet i produktet ikke udgør en sundhedsmæssig risiko for de mennesker, som indtager det i den på produktet angivne anbefalede dosis.

- En risikovurdering bør altid baseres på videnskabelige data og inddrage alle videnskabelige toksikologiske undersøgelser med anvendte planter eller ekstrakter af planter.

- Det er vigtigt at inddrage eventuelle oplysninger om toksiske effekter på dyr eller mennesker, der i kortere eller længere perioder har indtaget planten eller ekstraktet.

- Vi kan godt forstå, hvis det kan frustrere virksomhederne med uanmeldt kontrol med deraf følgende gebyrer, samt at reglerne kan være komplicerede, men det er vigtigt af hensyn til forbrugerne, at virksomhederne lever op til deres ansvar herunder har styr på sikkerheden og markedsføringen af deres produkter, så forbrugerne trygt kan købe sikre fødevarer, skriver Fødevarestyrelsen, men hvad siger du?

 

 

98 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere