Lønseddel skaber debat: Sku' afskaffes

Alle i arbejde betaler otte procent i arbejdsmarkedsbidrag - og pengene dækker statens udgifter til de arbejdsløse og dagpenge. Men når arbejdsløsheden er i bund, skal bidraget så sættes ned?

Følg nationen!

- Hun har egentlig en god pointe i, at dem hun betaler til, ikke yder til fælleskassen med 8%. Og hun har jo frikort…

- Jeg mener ikke at hun er forkælet, men at hun stiller et sagligt spørgsmål.

Burde sættes ned eller fjernes
Sådan skriver Paula H. , der en af de - hold fast - 974 af Ekstra Bladets Facebook-venner, der har set 14-årige Astrids lønseddel - og læst hendes undren over at hun skal betale 8 procent i arbejdsmarkedsbidrag af den løn hun hiver ind som svømmetræner.

Som det fremgår af faktaboksen fra Skat nedenfor går pengene til at dække statens udgifter til arbejdsmarkedet. Og Paula er langtfra den eneste, der mener at Astrids brok er relevant:

- AM-bidrag blev vedtaget engang pga. stor arbejdsløshed og det derfor skulle gå til dagpenge.

Betal - også selv om du er 14 år
- Men med den lave arbejdsløshed de praler med i DK, så burde man sætte den ned eller helt fjerne den, skriver Lily V, mens Maria K. synes betaling til velfærd, om det så hedder arbejdsmarkedsbidrag, skat, moms eller noget fjerde, er en del af livet:

- Også selv om man kun er 14 år.

- Med frikort er man heldig at slippe for at betale skat.. måske man bare skulle tage det sure med det søde..

Så har du god samvittighed
- Skulle hun stå en dag og blive syg og ende på kontanthjælp, så kan hun jo med god samvittighed hæve sin ydelse, da hun har bidraget siden hun var 14 år, skriver Maria.

Otte (8) procent til de arbejdsløse

Man betaler am-bidrag af:

A-indkomst (almindelig løn, løntilskud)

Honorarer (fx hvis du har holdt foredrag)

Bestyrelseshonorarer

Feriepenge

Ferietillæg (som lønmodtagere med ret til løn under ferie får)

Periodiske udgiftsgodtgørelser (som ikke er skattefri rejse-/befordringsgodtgørelse)

Fri bil

Fri kost og logi

Fri telefon og andre personalegoder

Overskud af selvstændig virksomhed

Gratialer

Udenlandske indkomster

Man betaler ikke am-bidrag af:

SU

Pension

Efterløn

Kontanthjælp

Revalideringsydelse

Ledighedsydelse

Fleksydelse

Dagpenge

Dine penge går til udgifter
Det, man betaler i am-bidrag, går især til statens udgifter på arbejdsmarkedet, til dækning af dagpenge, efteruddannelse, orlov mv.

Kilde: Skat.dk

Flere end 38.000 læsere har svaret på spørgsmålet: Skal unge under 18 betale arbejdsmarkedsbidrag? - og nej, det skal de ikke, svarer 21717 (57 procent).

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind