Lone rystet over lakrids-forbud

Sundhedsminister Magnus Heunicke vil forbyde alle andre smagsstoffer i e-cigaretter end tobakssmag. Det synes Lone på 59, der har røget 30 smøger om dagen i 40 år, før hun begyndte at dampe, er en virkelig dårlig ide.

I 40 år har hun røget 30 smøger pr dag, men nu damper hun lakrids-væske.
I 40 år har hun røget 30 smøger pr dag, men nu damper hun lakrids-væske.

- Jeg hører at der er tanker om at det måske kun skal være tobakssmag i e-væsker der vil være lovligt at sælge.

- Det vil jeg være rigtig ked af, da smagen netop var en af grundene til at jeg endte med at gå over til damp. Og efter en uge helt droppede smøgerne (efter ca. 40 år og 30-40 smøger om dagen (er 59år)).

- Skal jeg til at dampe tobakssmag, kan jeg lige så godt begynde at ryge igen.

- Tobaksrøg smager for mig bedre end tobakssmagen i e-væsker og det er jo en skam når jeg ikke har røget i 13 måneder.

Jeg er nikotinafhængig
Sådan indleder Lone S en mail til nationen! om de planer om et såkaldt 'flavor-ban' sundhedsministeren og et flertal af folketingets partier taler om. Et forslag - der hvis det bliver vedtaget - vil betyde, at hendes lakrids-væske til e-cigaretten bliver forbudt at købe i Danmark.

.

- Vi ved, at smagene er den primære grund til, at børn og unge prøver e-cigaretter, siger ministeren til Politiken, men for Lone vil et forbud være den direkte vej tilbage til smøgerne. hendes brev fortsætter nemlig således:

- Jeg har set i øjnene at jeg er nikotinafhængig og nedtrapning vil komme til at tage noget tid.

- Om jeg så kommer til at stoppe helt eller ender som selskabsdamper ved jeg ikke, men jeg vil hellere være selskabsdamper end selskabsryger.

Vil gå underlige steder hen
- En anden bekymring jeg har, er at andre måske vil gå underlige steder hen for at finde det de mangler hvis smagene forsvinder helt.

- Det er ikke særligt betryggende. Og når man nu ved at danske forhandlere kun sælger godkendte produkter, hvor man kender indholdet, synes jeg det er uheldigt hvis man ansporer til andet.

- Og hvis nogen politikere er interesseret, så kom mit rygestop nærmest lidt tilfældigt.

- Jeg havde læst at e-damp indeholdt en brøkdel af stoffer i forhold til de vel nærmest tusindvis af stoffer jeg blev udsat for via cigaretterne.

- Og da jeg kom forbi en e-cigaret butik og tænkte at sådan en måtte jeg hellere prøve.

- Det smagte ok og faktisk kunne jeg lige så godt skifte nogle af smøgerne ud med damp.

Har ikke røget cigaretter i 13 måneder
- Efter en uge tænkte jeg at så kunne jeg jo lige så godt lade være med at ryge for det smagte mig egentlig bedre med dampen (lakrids).

- Nu er der gået 13 måneder uden at jeg har røget. Mine duft- og smagsløg er blevet meget bedre, samt min grundform i det hele taget.

- Jeg havde før prøvet at holde op med at ryge (3 x 3 til 12 måneder); men måtte der begynde at ryge igen fordi jeg savnede smøgerne.

En kold tyrker virker ikke
- Jeg har savnet smøgerne meget mindre denne gang med e-cigaretten end med diverse rygestopprodukter, hvor jeg f.eks. fik eksem af plasteret, fik skiftet alle mine plomber ud med tyggegummiet og måtte smide min pffft, pffft (mundspray) ud efter første pift, fordi den var alt for stærk i smagen til mig (lige som inhalatoren også er) og sugetabletterne var hårde ved maven.

- Og en 'cold turkey' virker kun nogle timer, skriver Lone, der har sendt et par billeder af sit grej, men hvad siger du?

1 af 2 
2 af 2 I 40 år har hun røget 30 smøger pr dag, men nu damper hun lakrids-væske.
655 kommentarer
Vis kommentarer