Lunkne øl: Ib og Søren kritiserer klimaplan

Den danske klima- og energiplan, der blev vedtaget sidste år, er meget overfladisk, lyder det fra to erfarne mænd, der synes, Klimaministeriet skal tage sig sammen. De to peger bl.a på de strømnedbrud, vi risikerer at få, når det ikke blæser

Forfatterne foran Sørens database over vind- og vind-el- produktion i Europa. Søren til højre. Begge er pensionister efter alsidige arbejdsliv i forskning om klima, vejr, ude- og indemiljøer samt opbygning og drift af kemiske virksomheder. Ib - der sidder til venstre - er 84, og Søren er 83 år.
Forfatterne foran Sørens database over vind- og vind-el- produktion i Europa. Søren til højre. Begge er pensionister efter alsidige arbejdsliv i forskning om klima, vejr, ude- og indemiljøer samt opbygning og drift af kemiske virksomheder. Ib - der sidder til venstre - er 84, og Søren er 83 år.

- Som pensionister har vi brugt en del tid på at læse, analysere og skrive om klima, energi og global befolkningsudvikling.

- Det er områder, hvor udviklingen i vor levetid er bekymrende for de efterfølgende generationer.

- Vi er positive over for grøn omstilling, og siden Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEF) fremlagde en tværpolitisk klimaaftale, der blev vedtaget 22. juni 2020, har vi koncentreret os om at analysere de danske klima- og energiprojekter.

- Det er gjort med basis i vore erfaringer om, hvilke spørgsmål der må stilles og besvares, inden store forsknings- og udviklingsprojekter igangsættes.

Undrer os over projekt til 210 milliarder
Sådan indleder Ib, lægeuddannet i 1961, dr.med., tidl. direktør for det nationale forskningsinstitut Arbejdsmiljøinstituttet og forsker i klimahygiejne og forebyggelse ved Aarhus Universitet, og Søren - der er kemiingeniør fra 1960, tidligere laboratoriechef, driftsingeniør, produktionschef, udviklings- og projektchef samt senior administrator i store danske virksomheder inden for kemi og energi - et længere indlæg om dansk klima- og energipolitik.

Ib og Søren synes nemlig, at de danske politiske meldinger og udspil hviler på et meget tyndt grundlag, og de opfordrer bl.a. medarbejderne i Klimaministeriet til at begynde forfra på beregningerne. Hvis du - efter at have læst deres analyse - er enig med dem, skal du stemme 'ja' i boksen nedenfor. Hvis du er uenig, skal du stemme 'nej'.
Deres indlæg fortsætter nemlig således:

40.000 kr. pr. dansker
- Vi har især undret os over danmarkshistoriens største og dyreste projekt om grøn energi fra havvindmøller, energiøer mv.

- Det er et projekt til 210 milliarder dvs. 40.000 kr. pr. dansker, endda også med tilsagn fra danske pensionskasser om at deltage i finansieringen.

- Den store udgift må være for lavt ansat, da en del behov ikke er indeholdt i dette beløb.

- Vor generelle konklusion af vore analyser er, at den danske klima- og energiplan, der er vedtaget og under udførelse, er meget overfladisk.

Så skal grundlaget være i orden
- Den leverer ikke et tilstrækkeligt og retvisende grundlag for at træffe store og dyre beslutninger. I den virkelige verden - uden for Christiansborg - ville et så ringe analyseret projekt ikke kunne opnå én krone i støtte.

- Selv har vi på nogle måneder kunnet samle og analysere de nødvendige vejr- og eldata op til slutningen af 2020. Vore data ligger på nettet.

- Vi bringer nu sagen frem i offentlighedens lys, da vore analyser klart viser, at de danske energi- og forureningsproblemer langtfra løses med de hidtil fremlagte projektplaner for Danmarks 'grønne omstilling'.

- Danske pensionskassers ønske om at anvende store beløb af danskernes alderdomspension på et mangelfuldt, meget dyrt og formodentligt tabsgivende projekt spiller også en rolle.

- Vi ønsker især at gøre opmærksom på fem forhold, som vil være af stor betydning for omstillingens videre skæbne, og som ikke er hverken analyseret endsige nævnt i det hidtil fremlagte materiale fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

1. RISIKO FOR MØRKE RUM, VARME ØL OG FROSNE ELBILER PGA. ELSVIGT
- Danmark er meget afhængig af en sikker elforsyning. I fremtiden bliver vi det i endnu større grad.

- Vor elforsyningssikkerhed har hidtil været høj. Strømsvigt opleves ekstremt sjældent. De meget varierende og helt ustyrlige elproduktioner fra vore mange og stadig flere vindmøller og solceller leverede i 2020 i gennemsnit 1986 MW svarende til 49 % af vort elforbrug på i gennemsnit 4084 MW.

- Vi måtte importere i gns. 892 MW svarende til 22 % af vort forbrug. De 1986 MW vind+solkraft er 9 % af vort totale energiforbrug.

Det blæser også i andre lande
- Vor elproduktion fra vind+solkraft varierede i 2020 mellem 9 (ni) og 5273 MW. Denne variation gør allerede i dag vor elforsyning dybt afhængig af elimport især fra Norge og Sverige. I fremtiden vil vi blive endnu mere afhængige af elimport. 

- Da alle lande i Vesteuropa lige som vi kraftigt udbygger med vindenergi, bliver denne en stadig mere dominerende del af vor elforsyning.

- I vore analyser af vejret i 14 vesteuropæiske lande finder vi imidlertid, at vindforholdende i Europa på samme tid er ret ens.

- Når det blæser eller er vindstille hos os, sker det samme i hele Europa. Når alle lande efterhånden får mange vindmøller, vil alle derfor samtidig få el-underskud.

 

- De lande, som ikke har et tilstrækkelig stort, nationalt backup-system, vil i stille vejr ønske at købe el for at undgå strømsvigt. Det oplevede Sverige i vinteren 2020, efter at 6 kernekraftværker var lukkede og forsøgt erstattet med vindkraft.

- I 2020 varierede vind+solkraft i 14 vesteuropæiske lande tilsammen mellem 12 og 137 GW (1 GW = 1000 MW) med en middelværdi på 59 GW. Vind og sol stod for godt 3 % af de pågældende landes energiforsyning. Der er således lang, lang vej til et 'fossilfrit samfund'.

2. RISIKO FOR AT MANGE DANSKE VINDMØLLER MÅ NULSTILLES I BLÆSEVEJR
I blæsevejr vil det modsatte være tilfældet. Da vil alle lande på samme tid have blæsevejr og dermed overproduktion af el. Alle ønsker at sælge el, men ingen vil købe. Vi oplevede det i 2020, hvor Tyskland betalte 100-vis af millioner kr. for, at danske vindmøller blev sat i stå. Det var for at hindre det tyske elnet i at blive overbelastet og derved brænde sammen.

3. RINGE MULIGHEDER FOR AT TJENE PENGE PÅ ELPRODUKTION FRA VIND+SOL
- El i store mængder kan ikke lagres. Batterier er i dag alt for dyre, og som fladt land kan vi ikke lave store, højt beliggende vandreservoirer som i Norge og Sverige. Hvad skal vi med energiøer og mange flere vindmøller beregnet til stor indtægtsgivende eleksport?

4. HURTIGT REAGERENDE BACKUP-SYSTEM
- Alle lande har mere brug for at have et tilstrækkelig stort nationalt backup-system, der kan producere el, når vind og/eller sol svigter. At bygge endnu flere eller endnu større vindmøller og solceller hjælper ikke. De vil sammen med de ældre vindmøller stå stille i vindstille eller blive sat i stå i kraftig blæst. At bygge flere vindmøller betyder blot et endnu større behov for backup.

Afbrænding af træ som backup
- Hidtil har Danmark klaret sig fint med backup fra elimport og backup fra især vore seks termiske kraftværker.

- Disse er netop ombygget til at fyre med træflis.

- Denne energikilde må imidlertid forventes hurtigt udfaset, da en betydelig del af træflisen kommer fra skovrydninger ofte i fjerne lande.

 - En udfasning af træflis øger meget voldsomt vort behov for anden større dansk backup-kapacitet, skriver Søren og Ib, der sidder klar med flere analyser - bl.a. af elektrolysefremstilling og lagring af brint, dennes anvendelse til fremstilling af P2X produkter (forskellige enkle kemikalier), udbygning af elnettet samt andre relevante analyser af især økonomi, rentabilitet og elpris for elforbrugerne m.m.