- Alle jer der ønskede de åbne grænser og fri bevægelighed, I kan nu se, hvad det har ført til.
Sådan skriver Hans l i en af de 99 kommentarer, der er skrevet på TV2 Nyhedernes Facebook-profil om at ni ud af ti langturschauffører, der kører ind over den danske grænse, er udlændinge. Og at den danske vognmand Jan helt har droppet at køre eksport:
Jan: Vi må nøjes
- Når vi er oppe mod chauffører, som skal have mellem 7.000 og 10.000 kroner i løn om måneden, er der jo ingen chance for at konkurrere.
- Så må vi nøjes med det, der er tilbage, siger vognmanden til TV2 Nyhederne, der også har talt med nogle af de udenlandske chauffører, der bla. hygger sig med smøger og vodka, mens de holder det obligatoriske 48-timers hvil på en P-plads i Padborg:
- Vi må ikke for chefen.
Ingen steder de næste to dage
- Men vi skal alligevel ingen steder de næste to dage, så det er ikke noget problem, siger de ukrainske chauffører til TV2, men ser man i de kommentarer, der bliver skrevet på TV2s Facebook, er der ikke noget at grine af:
- Trist statistik. Vi skal ud af EU, skriver Niels C således og Suzett A bruger samme ord:
- Der var et yndigt land.... trist udvikling.
Der mangler jo arbejdskraft
Jørgen W er en af de eneste, der skriver positivt om de få danske chaufførjob:
- Det er da godt med udenlandske chauffører.
- Der bliver sagt at der mangler arbejdskraft, og Elin S er heller ikke helt kritisk - men:
- Danske chauffører kræver at loven overholdes, også lønforhold.
- Jeg har ikke noget imod udlændinge arbejder i Danmark, men det skal være på samme betingelser som danskeren, skriver Elin, men hvad siger du?