Måtte lyve for at komme på hospitalet

Søren Brostrøm lover nu, at Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne vil se på, om patienter, der er ved at blive spist af kødædende bakterier, kan få en bedre og hurtigere behandling. Det bliver Hans J. nok glad for

Hans J. blev angrebet af kødædende bakterier efter en brok-operation. Men han havde meget svært ved at få infektionen behandlet. Privatfoto
Hans J. blev angrebet af kødædende bakterier efter en brok-operation. Men han havde meget svært ved at få infektionen behandlet. Privatfoto

- For tre år siden blev jeg opereret - et hurtigt ambulant indgreb mod brok.

- Dagen efter var jeg syg - feber og voldsomt ubehag.

Afvist tre dage i streg
- Jeg kontaktede hospitalet pr. telefon, men blev afvist.

- De følgende to dage henvendte jeg mig igen, men blev fortsat afvist, til trods for at jeg fortalte at jeg havde det rigtig skidt.

Sådan indleder Hans J. et brev til nationen! om at være en af de cirka 150 personer, der ifølge tal fra Rigshospitalet og Landspatientregistret hvert år bliver inficeret med kødædende bakterier. Af dem dør op mod 25 procent, og i DR1 i går aftes, mandag, kunne man se, at Hans-Jørgen - der også svævede mellem liv og død - langtfra er den eneste, der har haft svært ved at trænge igennem og få behandling.
Hans-Jørgens brev - som du gerne må dele til folk, der interesserer sig for sundhedsbehandling og bakterier - fortsætter nemlig således:

Så løj og overdrev jeg vildt
- Da jeg ringede fjerde gang, løj jeg om sårets udseende - overdrev vildt.

- Så ville man gerne se på mig på ambulatoriet - hvor man omgå ende sendte mig til operation.

- Her konstaterede man nekrotiserende facitis (KØDÆDENDE bakterier), overflyttede mig til Rigshospitalets intensiv og yderligere operation, trykkammerbehand., respirator mm.

- I to døgn vidste man ikke, om jeg overlevede - men det gjorde jeg jo, skriver Hans, der efterfølgende har henvendt sig flere gange for at få fokus på den 'tilbagemeldingsprocedure', patienter og behandlere skal følge:

Holdningen var at det ikke var så slemt
- Når en hjemsendt patienter melder tilbage angående komplikationer, vurderer man symtomer.

- Og ved operationer af simpel type (som mig med en smule brok) spørger de om sårets udseende og evt. smerter.

- Og da jeg ikke kunne fortælle om voldsom misfarvning eller vædske fra såret, var holdningen, at så er det ikke så slemt, skriver Hans, der nok kan glæde sig over, at direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm OGSÅ så DR-dokumentaren om de kødædende baktierer. Og nu vil gøre noget:

Brostrøm: Vi skal reagere på alarmsymptomer
- Vi kan ikke forlange, at alle læger over telefonen kan stille den præcise diagnose på en sjælden sygdom, men vi kan forlange, at vores system reagerer, som det skal, på meget alvorlige alarmsymptomer, siger Søren Brostrøm til DR Nyheder, men hvad siger du?