Malkede 15 liter ud - forgæves: Modermælk konfiskeret i lufthavn

Bør sikkerhedspersonalet i lufthavnen lave undtagelser?

15 liter modermælk blev for meget for sikkerhedspersonalet i Heathrow (Foto: Arkivfoto/Colourbox)
15 liter modermælk blev for meget for sikkerhedspersonalet i Heathrow (Foto: Arkivfoto/Colourbox)

- Normalt poster jeg ikke noget, der er så personligt, men jeg kan ikke komme i tanke om, hvornår jeg sidst har været så vred, skriver Jessica Coakley Martinez i et åbent brev på facebook til sikkerhedsfolkene i London-lufthavnen Heathrow.

Hendes vrede opstod, da hun i lufthavnen blev forbudt at medbringe 15 liter frossen modermælk på flyet, fordi hun ikke havde sit barn med.

- Jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde. Jeg har to små børn, og jeg har ammet dem begge, ved at tage frossen modermælk med på fly efter fly efter fly. Også i lande med strenge regler for at medbringe væske.

- Aldrig er jeg blevet bedt om at smide mælken ud, fordi den på et tidspunkt bliver flydende. Faktisk har jeg oplevet, at de de fleste steder tester mælken, og lader mig tage det hele med ombord, både flydende og frossen, med eller uden barn.

Men den gik ikke i Heathrow, hvor reglerne siger, at man kun må tage modermælk med ombord, hvis man også har et barn med.

Jessica havde været på forretningsrejse i Europa, og var på vej hjem til sin familie i Californien, og havde ikke sit barn med.

Derfor blev hun nægtet adgang på flyet, medmindre hun lod modermælken blive i England.

Se også: Modermælk med to forskellige farver går verden rundt - årsagen er utrolig

Blev behandlet som en smugler
-Jeg tilbød jer at tjekke det, men det måtte jeg ikke. Den eneste måde at tjekke det på, var ved at gå ud af lufthavnen og ind igen - hvilket jeg var villig til at gøre. Men I ville ikke give mig mælken tilbage - fordi I havde konfiskeret den.

- Det var som om, at I var stolte over at afvise mig enhver mulighed for et kompromis. På trods af at jeg tiggede, bad og græd af desperation for at finde en løsning... I behandlede mig, som om jeg var prøvede at smugle litervis af brintoverilte ombord på flyet, skriver Jessica.

For at have nok mælk til at mætte sin søn, havde Jessica brugt enhver given lejlighed på sin forretningsrejse til at malke ud. Mælken skulle bruges til at mætte sønnen, når hun igen blev nød til at rejse.

Men fordi sikkerhedspersonalet i Heathrow ikke var så medgørlige som i de andre lufthavne Jessica rejste igennem, måtte hun smide mælken i skraldespanden.

Se også: Mor raser over vådservietter: Var tæt på at ringe 112

Tog maden ud af munden på mit barn
- Det var ikke en sjælden flaske vin eller luksusparfume jeg forsøgte at forhandle med ombord. Det var en ekstrem personlig ting. Det var min søns helbred og næring. Det var ikke bare mælk til i morgen, det var 2 ugers næring til mit barn, skriver hun.

Jessica ville ønske, at sikkerhedsfolkene havde vurderet situationen anderledes, i stedet for bare at holde sig til reglerne.

- At være arbejdende mor og sørge for, at både mit job og mit barn får præcis, hvad de har brug for, er det hårdeste, jeg nogensinde har gjort. Men I formåede at gøre det nærmest umuligt på en eftermiddag.

- Udover at i praktisk talt tog maden ud af munden på mit barn, ydmygede i mig også og fik mig til at føle mig besejret som professionel og som mor.

 

Jessicas brev er delt over 4.500 gange på facebook, siden hun lagde det op i sidste uge, og det har nu fået Heathrow lufthavn til at gå ind i sagen.

 

Du kan læse hele Jessicas brev til Heathrow Lufthavn herunder:

Se også: Fik billige flybilletter, men blev flået for bagagen: Så fik Matt en god idé

50 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere