Mangler to ben: Så vil jeg ha' to kørestole

Rose har 70.000 kr på kontoen, og vil gerne bruge dem på to kørestole. En til by-brug og en til hjemme-brug. Men plejehjemmet har sagt nej.

Tegning: Patrick Byron
Tegning: Patrick Byron

- Jeg er 63 år.

- Jeg har fået fjernet mit højre ben, den første onsdag i oktober 2013.

- Jeg fik fjernet mit sidste ben den 10. oktober 2019.

Jeg må ikke købe en
- Jeg har boet på forskellige bosteder, men nu har jeg endelig fået en lejlighed på mit elskede Østerbro. To-værelser i Plejehjemmet Kærbo

- Jeg har en manuel kørestol, men jeg vil også gerne have en elektrisk, så jeg kan komme ud. Ned i parken og til søerne osv. Og havfruen. Og på Strøget.

- Men jeg må ikke få en, og jeg må heller ikke købe en – selv om jeg har 70.000 i banken.

For jeg må kun have en
Sådan indleder Rose K et brev til nationen! om at være helt afhængig af en kørestol – og føle, at kørestols-reglerne på det plejehjem, hun bor på er dybt uretfærdige. Rose har nemlig fået at vide, at hun IKKE må købe en elektrisk kørestol, og at hun – hvis hun gør det – skal levere sin manuelle kørestol tilbage.

Rose har selv penge, og hun har kig på en elstol til 35.000 – og en manuel til 6000. Hendes brev – som nationen! har bedt forstanderen på Kærbo om at kommentere – fortsætter derfor således:

- De siger, at jeg kun må have en kørestol, men jeg har altså brug for to.

- Den elektriske til at komme ud, og den manuelle til at sidde i hele dagen og køre rundt i min lejlighed – og til at have med på hospitalet.

- Hjælp mig.

Hårdt ramt af regler
- Jeg synes reglerne rammer min hårdt, skriver Rose, og forstanderen skriver til nationen!, at de har stor forståelse for Roses situation, og meget gerne vil hjælpe hende med at komme ud og komme rundt:

- Det er vores fornemmeste opgave at give Rose – og alle andre beboere på vores plejehjem – den støtte de har brug for til at leve det liv, de gerne vil.

- Det er ikke muligt at udtale os nærmere i detaljer om den konkrete personsag. Men når vi som institution hjælper en borger med ex at købe noget, er det samtidig også vores opgave at lave faglig og professionel vurdering af, hvad det er, borgerne gerne vil.

Faglig anbefaling - og Roses selvbestemmelse
- Hvis vi fagligt ikke kan anbefale den løsning, som borgeren ønsker, går vi altid i dialog med borgeren om andre løsninger.

- Når det er sagt, så har borgerne jo selvbestemmelse og ret til at bruge deres penge på lige det, de ønsker – uanset hvad vores faglige vurdering er.

- Vi hverken må eller kan blande os i, hvad Rose bruger sine egne penge på, og det gør vi heller ikke i denne sag, skriver forstanderen på Kærbo til nationen!, men hvad tænker du? Og kan du huske da Harley-Gert, der også havde fået amputeret et ben, klagede over Aaabenraa Kommune?