Martins kone ramt af ekstremt indrejseforbud: Familien fra Iran må ikke få visum

Martin B. skriver til nationen!, at udenrigsminister Samuelsens kritik af Trumps visumpolitik er en stor omgang hykleri. For Danmark gør præcis det samme: Udelukker store grupper fra at kunne rejse til Danmark

Martin og Mariam undrer sig over Anders Samuelsens kritik af Trumps visumpolitik. For Danmark er mindst ligeså streng.
Martin og Mariam undrer sig over Anders Samuelsens kritik af Trumps visumpolitik. For Danmark er mindst ligeså streng.

- Kære Thomas Harder

- I, og alle andre medier, skriver i øjeblikket rigtig meget om Donald Trumps nye, strikse visumpolitik for besøgende fra konkrete muslimske lande.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Folk fra disse lande har i 90 dage forbud mod at rejse ind i USA.

- Men i virkeligheden er da meget mere interessant, at Danmark længe (siden opstramninger i 2012) de facto har haft en stort set lige så streng besøgspolitik for visumansøgere fra de samme lande.

Se også: Hidsig stemning: Danskere skændes om Trumps indrejseforbud

Danmark er fuldstændig lukket
Sådan indleder Martin B et brev til nationen! om den visum-virkelighed han og konen Mariam lever i i Danmark. Mariam - som har været selvforsørgende fra dag 1 i Danmark, og de seneste ni år har arbejdet for den danske stat - kan nemlig ikke få besøg af sin familie, fordi de kommer fra Iran. Iran er at af de syv lande, der er omfattet af Trumps indrejseforbud, og derfor fortsætter Martins brev således:

- Heller ikke Danmark laver individuelle vurderinger af ansøgningerne.

- Der er fuldstændig lukket for adgang for besøgende fra disse lande, medmindre der (dokumenterbart) er tale om familiebesøgende til døende person i DK, ægtefæller, børn under 18 år eller for nogen landes vedkommende forældre.

- Det hele fremgår tydeligt på denne side.

- Og jeg ved det af personlig erfaring også.

Danmark er bange for asylansøgere
- Min kone er fra Iran, og selv om hun ikke selv kan få adgang til sit hjemland, så vil Danmark heller ikke tillade, at hun får besøg af sin familie fra Iran - fordi Iranere, uanset hvor veletablerede og gode liv, de har i hjemlandet, pr. definition regnes som en potentiel asylansøger og derfor automatisk nægtes visum til Danmark.

- For min kone er resultatet, at hun nægtes al levende kontakt med hele sin familie.

Klinger hult, nej ualmindeligt hyklerisk
- Så, i mine øre klinger det noget hult, eller lad os bare sige ualmindeligt hyklerisk, når vores udenrigsminister sætter sig op sig op på moralens høje hest og kritiserer USA med ordene 'Som liberal og som Danmarks udenrigsminister mener jeg, at vi ikke skal bortdømme folk på baggrund af den gruppe, de måtte tilhøre - hvad enten det er nationalitet, religion eller seksuel retning'.

- Det er i praksis præcist dét, Danmark gør - og har gjort meget længe.

- Det er let at kaste med sten efter andre, men det er som bekendt en dårlig idé, hvis man som Anders Samuelsen selv bor i et glashus, skriver Martin, der dog øjner en mulighed for, at Anders Samuelsen nu lever op til sine seneste udtalelser og tillader Mariams familie at komme til Danmark.

Se også: Samuelsen går i rette med Trumps ordre: Uklog

Tror du at Anders Samuelsen vil kigge på Mariams familie og - når han har fundet ud af at de ikke vil søge asyl - give dem tilladelse til at komme på besøg i Danmark?

187 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere