Meget interessant: Sverige siger nej til EU - vil ikke have flere flygtninge

Den svenske regering har meddelt EU, at man IKKE vil hjælpe med tage imod flygtninge fra de skibe, der samler folk op i Middelhavet.

Cirka 140 mennesker venter på det italienske skib Diciotti. Italien vil ikke tage imod dem, det vil Sverige heller ikke, og EU siger, at det er vigtigt at finde en løsning. Foto: AP
Cirka 140 mennesker venter på det italienske skib Diciotti. Italien vil ikke tage imod dem, det vil Sverige heller ikke, og EU siger, at det er vigtigt at finde en løsning. Foto: AP

- Eftersom vi lever i en verden. der hænger sammen på kryds og tværs og endda er med i EU, hvor vi ikke mindst fra svensk side forventer solidaritet, når det passer os. så er det her nej meget interessant.

- Jeg går ud fra, at det er et signal til svenske vælgere om, at Socialdemokraterne mener det alvorligt, men...

Nu er det åbenbart rigtigt at sige nej til flygtningeskibe
- 1. Det er rent symbolsk nej, som knap kan anes i statistikken når man sætter det i forhold til den øvrige indvandring.

- 2. Det er signal til Europas stærkeste og vigtigste regerende populistpartier, at de gør det rigtige, når de siger nej til flygtningeskibe. Sådan vil det ihvertfald blive opfattet.

Sådan skriver Torbjörn E, der er en af de eneste svenskere, der har kommenteret den ellers ret så opsigtvækkende nyhed, svensk radio kunne fortælle onsdag - nemlig at den svenske regering har meddelt EU, at man ikke vil hjælpe med at tage imod flygtninge, der venter på at få lov til at gå i land i Italien:

- Den svenske regering linje har jo ellers været at EU skal have en fælles og solidarisk flygtingemodtagelse.

Skuffende og nedslående
- Men i den her akutte situation har man ikke - hverken i ord eller i handling - taget ansvar, siger Anna Sjöblom fra Læger uden Grænsers svenske afdeling til svensk radio, og Jens Holm, der sidder i den svenske rigsdag for det venstreorienterede Vänsterpartiets er enig:

- Det er skammeligt og lidt nedslående, at Sverige ikke er et land, som bistår de flygtninge, der befinder sig på Middelhavet og har brug for et fristed, siger Jens Holm.

Sverige har taget imod mere end 200.000 asylmodtagere siden 2015, og begrundelsen for at sige nej, er at man allerede har taget imod mange.

Efter et møde i EU i dag om flygtningene - der sidder på et skib uden lov til at gå i land på Sicilien - sagde EUs talsmand, at det gælder om at finde en løsning:

- At finde en løsning for de mennesker ombord på skibet er vores vigtigste prioritet. Det er det, vi fokuserer på. Det mener vi også, at alle andre bør være fokuseret på, siger talsmand for Kommissionen Alexander Winterstein på et pressemøde, hvor Reuters er tilstede.

- Lad os ikke pege fingre ad hinanden. Vi tror heller ikke , at destruktive kommentarer, herunder trusler, hjælper os nærmere en løsning.

- Den Europæiske Union er et samfund af regler, og det opererer på grundlag af regler, ikke trusler, fortsætter Alexander Winterstein, med henvisning til at den italienske vicepremierminister og leder af Femstjerne-bevægelsen Luigi Di Maio har truet med at stoppe betalingerne til EU:

Hvad tænker du?

 

1 af 2 
2 af 2 Cirka 140 mennesker venter på det italienske skib Diciotti. Italien vil ikke tage imod dem, det vil Sverige heller ikke, og EU siger, at det er vigtigt at finde en løsning. Foto: AP
397 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere