Merkel til Facebook: Slet alle fremmedfjendske kommentarer

Det er ikke kun stat og myndigheder, der skal gribe ind når folk på nettet bedriver hetz mod et folkeslag. Facebook skal tage deres ansvar alvorligt, siger kanslar Merkel

- Facebook har reglerne. Brug dem.

Sådan siger den tyske kansler Angela Merkel til avisen rp-online.dk i et længere interview om den aktuelle flygtningesituation og den kritik mod hendes åbne arme-politik, der florerer på nettet.

Merkel siger at fremmedhad har eksisteret i masser af år - og altså før de sociale medier kom på banen - men hun mener, at den uhæmmede kommunikation, der foregår i sociale netværk bidrager til at skabe mere fremmedfjendskhed - og derfor beder hun nu Facebook om at gribe ind.

Det er ikke kun staten der skal handle
- Når navngivne mennesker kaster sig ud i hetz mod folkeslag, er det altså ikke kun staten og myndighederne, der skal skride ind.

- Facebook skal også standse disse fremmedfjendske paroler, og de har jo reglerne - nu skal de bare tage dem i brug, siger kansler Merkel, der i samme interview erklærer, at der ikke er nogen øvre grænse for antallet af borgerkrigsflygtninge Tyskland kan modtage.

Har Merkel ret? Skaber fremmedfjendske kommentarer mere fremmedhad? Og tror du Facebook gør hvad Merkel beder dem om?

OBS. På nationen! er der slettet cirka 1000 ud af de ialt 31.000 kommentarer ,der er skrevet siden flygtningene begyndte at strømme ind over grænsen i søndags. Det er mange.

 

 

224 kommentarer
Vis kommentarer