Min hund synes jeg stinker: Ingen bad i 49 dage til syg 82-årig

Birthe synes ikke systemet fungerer særlig godt, og hendes hund synes hun lugter. Læs hendes brev og skriv hvad synes du...

- Jeg er 82 år og åbenbart for langsom til at gå gennem en svingdør i et supermarked.

- Derfor brækkede jeg skulderen i City 2 d. 2. marts.

Lå 45 minutter på fortorvet
- 45 minutter lå jeg på fortorvet og ventede på ambulancen. Den kom og efter få timers behandling blev jeg sendt hjem.

- Samme aften besvimede jeg så på badeværelset, men heldigvis valgte en bekendt at sprænge hoveddøren, da hun ikke kunne komme i kontakt med mig. Jeg lå i en blodpøl, havde slået mig på radioatoren og kom tilbage til hospitalet.

 

Sådan indleder 82-årige Birthe F - som du måske husker fra dengang hun var Side 9 pige i slut-halvfjerdserne - et læserbrev til Ekstra Bladet om at være gammel og syg og afhængig af et system, der desværre viser sig ikke at leve op til forventningerne. For da Birhe bliver udskrevet efter 5 dage, er der ikke mere støtte at hente. Hendes brev fortsætter derfor således:

- Hjem nu igen fra hospitalet, efter 5 dages indlæggelse, og uden forventede hjælpemidler med herfra.

- Det oplyses fra kommunal side, at det er op til hospitalet at udlåne krykker m.v og frem og tilbage.

Politikerne har bestemt det skal være sådan
- Der er tale om politiske bestemmelser, som ikke kan fraviges

- Nej, ingen vil udlåne hjælpemidler, men hvis man har en antik stok fra et familiemedlem, kan man overleve ved hjælp af det.

- Travle hjemmehjælpere har kun tid til det nødvendigste, nogle kan ikke ret meget dansk, og tænde for et komfur må de ikke, ej heller købe ind. Så her må folks private netværk træde ind, men ikke alle er så heldige, at have større familier eller andre som kan skubbe på.

49 dage tog det at få en badebænk
- Omsider den 21-4 afleveres der så - også efter pres fra netværk - en badebænk, krykke og kvalificeret hjælp til genoptræning i hjemmet, og der forestår ihærdig træning i længere tid.

- At visitere folk, som tidligere var rutine, er nok sparet væk, hvilket ikke kan lastes egne privater læger, som også må finde sig i nye politiske påfund og besparelser.

- Så kunne man ellers, som andre ligge og være usikker på om det var ro eller bevægelse der ville være bedst.

- Passivitet og manglende indsigt fører ofte som her, til forkerte bevægelser som giver forstuvninger,fibersprængninger m.v. som forhindrer udsættelse af genoptræning.

Ligner blege cornflakes - med kraftig stank
- Min hund synes jeg lugter, sandt nok. Det er hvad der kan komme ud af ikke at blive vasket i 49 døgn.

- Huden skaller og minder om afblegede cornflakes  med underlag af flødeost ,med en kraftig grim stank.

- På TV kan folk så med lille ironisk smil betragte formænd for interesse-organisationer (for f.ex. Ældresagen) udtale,  hvor hyggeligt, det er at spise sammen med andre.

- Klart nok er det sikkert også mere underholdende, end at bekymre sig om forsømte ældre  i vort land, hvor der fra politisk side råder velfærd overalt, skriver Birthe, der håber at hendes brev bliver læst rundt omkring i både sundhedsvæsenet og det kommunale system.

Men hvad mener du? Er det for svært at få hjælp, når man bliver udskrevet fra et hospital?

1 af 2 
2 af 2 
79 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere