Min nye 'far' sov hos mig hver nat: Mor gav ham 'fri adgang'

Da Dorthe var 13 år fik moren en ny kæreste. De næste 12 år blev Dorte misbrugt seksuelt igen og igen, men hun slap væk, og i dag - hvor hun er 33 - er hun klar til at fortælle om misbruget. Desværre er sagen forældet

- Udadtil er jeg selvsikker og kontrolleret, og andre får ikke umiddelbart mistanke om, hvordan det ser ud i mit indre.
- Der sidder en pige på 13 år - i en kasse lavet af glas, uden synlige huller eller udgange. Hvis lyden kunne trænge ud, ville man høre hendes desperate skrig og gråd. 
- Hun er et barn af kaos, et kaos skabt af den verden hun er vokset op i. En verden af tavshed og TABU.

Alt for få bliver dømt
Sådan skriver 33-årige Dorthe S til nationen! i en kommentar til, at kun cirka 400 af de 3600 årlige overgrebs/voldtægtssager, der menes at ske i Danmark, bliver til politisager.

Se også: Blev voldtaget på 4. date: Føler stadig jeg stinker

Dorte - som selv har været udsat for massevis af incestlignende voldtægter, synes det er dybt uretfærdigt, at der er så få, der bliver dømt for en så alvorlig forbrydelse. Og hun vil blandt andet gerne have fokus på forældelsesfristen, som sådan som hun ser det, netop er skyld i at mange sager bliver henlagt uden dom og videre efterforskning. Dortes brev fortsætter derfor således

Mor gav ham fri adgang til mig
- Da jeg var 13 år flyttede min mor sammen med en ny mand. Han skulle være min 'far'.

- Min mor lavede en byttehandel med ham.

- Hun blev tilfredsstillet med sine lyster, og han fik fri adgang til mig sexuelt. Min mors eneste krav var at han ikke måtte blive forelsket i mig.

Og jeg makkede bare ret
- Jeg lærte hurtigt at makke ret, for konsekvenserne ved ikke at gøre det, var store. Han kørte psykisk på mig, manipulerede og isolerede mig, imens han påduttede mig sine krav.

- Da jeg var 15 år, flyttede han ned på mit værelse i kælderen, og begyndte at sove der hver nat.

- Sådan var mit liv, overgreb blev dagligdag, 'kassen' indeni blev langsomt bygget op, for jeg måtte intet sige......hvem ville tro mig?

Så skred mor - men jeg skulle blive
- Da jeg var 17 år skred min mor, og det blev gjort meget klart, at jeg ingen steder skulle. Han ville finde mig sagde han, det ville være let for ham.

- Derefter tog overgrebene endnu mere til. Han blev ekstrem på mange måder, blev vred over små ting, og hvis nogen kiggede for længe på mig, så var det min skyld og vreden fik jeg hurtigt at føle.

- Til sidst turde jeg knapt gå udenfor en dør, jeg sneg mig nærmest langs murene.

Så fik han depression - og jeg fik et liv
- Da jeg var 25 år fik min 'far' og krænker en depression. Det blev på en måde min redning, og for første gang i mit liv kunne jeg være på nettet uden at han overvågede mig.

- Jeg mødte en i et spil og begyndte at skrive sammen med ham. Han lyttede og gav mig plads, selv om jeg ikke fortalte sandheden  - jeg sagde bare, at jeg havde været nogle ting igennem på en skole. 

- Det var en hård tid, men min ven gav mig mod til at kæmpe.

- Jeg endte med at stikke af fra min krænker mange gange, og blev langsomt forelsket i min ven fra spillet, som jeg tog op til så snart jeg kunne.

Nu er jeg gift og har to skønne unger

- Det var vidunderligt at føle sig en smule i live. Jeg blev gift og fik 2 skønne unger med min bedste ven.

- For 13 måneder siden - i en alder af 32 år -  fik jeg endelig mod til at fortælle min mand og hans familie sandheden. Sikke en befrielse!!!!

- Jeg går til psykolog en gang ugenligt og arbejder med den angst og PTSD jeg har med i baggagen.

Jeg meldte ham til politiet - men sagen er forældet
- Jeg kæmper med smerter 24/7 pga en underlivs sygdom, en skade som nok er forsaget af alt det min krop har måtte igennem.

- Min sag er meldt til politiet, men desværre er den røget ind under forældelsesfristen på 10 år, som der er incest-sager. Derfor får jeg aldrig sat et punktum, men jeg håber at min historie kan være med til at bryde tavsheden og ikke mindst TABUET, slutter Dorte, der gerne vil have, at du deler hendes historie i dit netværk, og deltager i afstemningen nedenfor om forældelsesfrister iincestsager.

 

280 kommentarer
Vis kommentarer