Minister klar til Bauhaus-snak

Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende for de butikker, der må kigge med længsel efter mange af deres kunder lige nu, lyder det fra erhvervsministeren, der har noteret sig angrebet fra Bauhaus.

Sundhedsmyndighederne mente faktisk slet ikke, at butikker over 5000 kvm skulle have have lov at åbne. Arkivfoto: Stine Bidstrup
Sundhedsmyndighederne mente faktisk slet ikke, at butikker over 5000 kvm skulle have have lov at åbne. Arkivfoto: Stine Bidstrup
Følg nationen!

- Jeg har noteret mig brevet fra Bauhaus.

- Og selvom jeg har stor forståelse for deres situation, er det også vigtigt, at vi genåbner vores samfund gradvist og kontrolleret.

Minister lytter - og tager initiativ til et møde
- Når det er sagt, så lytter regeringen selvfølgelig, og jeg vil derfor tage initiativ til at indkalde repræsentanter fra de største butikker til et møde.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende for de butikker, der må kigge med længsel efter mange af deres kunder lige nu.

Sådan lyder det nu i en mail til nationen! fra erhvervsminister Simon Kollerup om de - i manges øjne - komplet uforståelige kvadratmeterkrav, der gælder i forbindelse med genopåbningen.

Mega-problem: Bauhaus til angreb

92 procent støtter Bauhaus-direktør
MInisteren skriver også til nationen!, at genåbningen følger de sundhedsfaglige anbefalinger, hvor vi gradvist og kontrolleret skal åbne mere, men hvor vi også samtidig skal holde aktiviteten i samfundet nede for at begrænse smittespredningen og belastningen på vores sygehuse.

Han tilføjer, at sundhedsmyndighederne faktisk anbefalede, at der IKKE åbnes for butikker over 5000 kvadratmeter i denne omgang, da kunderne opholder sig der i længere tid og stimler sammen i mindre områder, men at regeringen trodsede det råd, og med et flertal af Folketingets partier besluttede at tillade, at et begrænset antal kunder kan handle i store butikker med en tidsbestilling.

En række butikker slog mandag dørene op igen.

Fem procent støtter regeringen
Mere end 28.000 læsere deltog i går i debatten om de nuværende regler - som Bauhaus i denne uge altså kaldte frustrerende og usaglige - der betyder, at der f.eks. kun må være 20 kunder i en BAUHAUS på fx 5000 kvm, mens der må være 249 kunder i en af konkurrenternes butikker på f.eks.4999 kvm.

Og fem procent af de mange læsere støtter regeringen, mens 92 procent mener, at Bauhaus-direktøren har ret.

Bauhaus skriver her til formiddag til nationen!, at de ikke har hørt eller fået nogen reaktion fra Simon Kollerup. Og at det kun er via pressen, de kan læse, at han vil indkalde til et møde, men hvad tænker du?

Hvis vi åbner er kunderne jo bedre fordelt

Uddrag af brevet fra Bauhaus til erhvervsminister Simon Kollerup, kopi til Mette Frederiksen, Sundhedsminister Magnus Heunicke.

Kære Simon Kollerup

Regeringens politiske beslutning om, at detailbutikker over 5.000 m kun må holde åbent med tidsbestilling, er et stort og vidtgående indgreb for BAUHAUS, der stort set er den eneste virksomhed i byggemarkedssegmentet, der rammes.

Det er vigtigt for mig at understrege, at BAUHAUS naturligvis har et ansvar for at holde smittetrykket nede, helt ligesom alle andre i samfundet har det. Det ansvar påtager vi os fuldt ud, og min henvendelse skal forstås i det lys.

BAUHAUS’ byggemarkeder er store og har gode muligheder for at håndhæve skærpede afstandskrav, loft over antallet af kunder, inddeling i zoner med begrænset antal kunder, mv.

Når BAUHAUS ikke kan holde åbent, tvinges kunderne imidlertid over til vores konkurrenter, der i mange tilfælde ikke er indrettet ligeså hensigts-mæssigt i forhold til at håndhæve afstandskrav, sikre hensigtsmæssige kø-systemer mv.

Samtidig betyder regeringens beslutning, at alle byggemarkedskunder nu må samles i et mindre antal butikker og derved - alt andet lige - lægger et større pres på de fornuftige og hensigtsmæssige restriktioner, som butikslivet skal indrette sig efter.

Med andre ord: Hvis også BAUHAUS kan holde åbent, vil kunderne blive bedre fordelt, så de bedre kan holde afstand og derved sænke smittetrykket. BAUHAUS vil således meget gerne bidrage med at holde smittetrykket nede og udvise samfundssind.

En butik på 4.999 m kan holde åbent for én kunde pr. 20 m, dvs. 249 kunder i alt, mens en butik på 5.000 m kun må holde åbent for én kunde pr. 250 m, altså 20 kunder i alt.

Det i sig selv er konkurrenceforvridende og må forudsætte en saglig begrundelse, der dog ikke er oplyst og formentlig ikke eksisterende.

Det er samtidig ganske besynderligt, at de store butikker ikke tillades at afspærre dele af butikkerne, for derved at komme under 5.000 m, hvis størrelsen i sig selv skulle betyde noget.

Hvilken saglig begrundelse er der for, at der fx kun må være 20 kunder i en BAUHAUS på fx 5.000 m, mens der må være 249 kunder i en af konkurrenternes butikker på fx 4.999 m?

Hvilken saglig begrundelse er der for, at disse 20 kunder i eksemplet udgør en større risiko for smitte end de 249 kunder i en mindre butik? Og endelig hvilken saglig begrundelse er der for, at disse 20 kunder skal bestille tid, mens 249 kunder til en butik på 4.999 mikke er underlagt samme restriktion? 

Frustrationen vokser, når jeg kan konstatere, at grænsen på 5.000 m gør, at det reelt kun er BAUHAUS som eneste aktør inden for byggemarkedssegmentet og enkelte andre udsalgssteder inden for andre områder, der påvirkes af regeringens beslutning.

Jeg har på den baggrund bedt BAUHAUS’ advokater om at undersøge, om regeringens beslutning er i strid med ligebehandlingsprincipper i dansk ret. Principper som går igen i vores lovgivninger, og som er bærende for dansk ret.

Derudover har jeg bedt BAUHAUS’ advokater vurdere, om regeringens beslutning kan udgøre et midlertidigt ekspropriativt indgreb, som ikke er behørigt behandlet i lovgivningen, og som derfor kan berettige BAUHAUS til erstatning for den tabte omsætning.

Med venlig hilsen

Mads Jørgensen

Adm. Direktør / CEO

Bauhaus A/S

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter