Annonce:
Annonce:

Minus 7000 kr.: Nedslående brev til SAS-kunde

Trafikstyrelsen har nu afvist Leifs klage over manglende kompensation for flybilletter. Styrelsen stoler 100 procent på SAS' forklaring, men Leif føler sig i den grad bestjålet og vil gerne høre, om der er andre i samme situation

Leif troede, han skulle have penge retur, men det skulle han så ikke. Privatfoto
Leif troede, han skulle have penge retur, men det skulle han så ikke. Privatfoto
Annonce:
Følg nationen!

- Jeg købte 5 returbilletter til Bergen til mig og min familie 25-7-2019.

- Vi skulle rejse d.13. maj 2020.

- Så kom coronaen og Norge lukkede for indrejse.

Talte med en mand i kundeservice
- Jeg kontaktede SAS d. 24-04-2020 og talte med en mand i kundeservice, hvor jeg spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig, for ikke at miste min refundering.

Sådan indleder Leif B. et brev til nationen! om det meget nedslående brev, han netop har modtaget fra Trafikstyrelsen. Et brev, der klart afviser, at Leif har penge til gode - og giver SAS ret i, at Leif tager fejl og husker forkert.
Leif mener at afvisningen er så uretfærdig, at hele Danmark skal læse den - hans eget brev fortsætter nemlig således, og nedenfor kan du læse Trafikstyrelsens 'svar':

Pensionist stiktosset: Strafgebyr hos SAS

 

Han snakkede om deres interne system
- Manden i SAS' kundeservice sagde, at jeg ville få mine penge.

Annonce:

- Det kunne han se i deres interne netværk/system, fordi mine fly var aflyst. Så det var sikkert.

- Han hjalp mig derefter med at søge om refundering.

Føler mig bestjålet og bondefanget
- Men nu har jeg så fået svar fra Trafikstyrelsen, at fordi jeg bad om refundering 24-4-2020 - efter råd fra en medarbejder i SAS - kunne jeg ikke få mine penge retur, fordi det først officielt blev offentliggjort 04-05-2020, at de var aflyst.

- Jeg føler mig bestjålet og bondefanget af SAS. Det drejer sig om 7000 kr., skriver Leif, der har mistet tilliden til systemet.

Læs Trafikstyrelsens afgørelse her - og deltag i afstemningen nedenfor.

Vedr. Leif B.

Klage over SAS Scandinavian Airlines System for manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om flypassagerrettigheder

I henvendelse af 29-08-2020 har Leif BXXXX klaget til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen over SAS Scandinavian Airlines System manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 261/2004 i forbindelse med en aflysning. Leif BXXXXX har gjort krav på refusion af udgifter for følgende:

· flybillet

Følgende passager(er) er omfattet af denne klage:

· Leif B.

· XXXXX B.

· XXXXXX B.

· XXX B. XXXXXXX

· XXXX XXXXXXX

(herefter passagererne)

Afvisning

Klagen falder uden for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kompetenceområde, hvorfor styrelsen ikke kan behandle klagen. På den baggrund afvises klagen.

Retsgrundlag

Det følger af forordning (EF) nr. 261/2004, artikel 1, stk. 1, at forordningen fastsætter minimumsrettigheder for flypassagerer i tilfælde af aflysninger, forsinkelser og boardingafvisninger.

Det følger af artikel 3, stk. 2, at forordningen gælder, hvis passagerer har en bekræftet reservation til en flyafgang.

Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Phone +45 7221 8800 Fax +45 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk

Sagsnr.: TS30400-22165 Dato: 01-03-2021

 Side 1 (2)

Begrundelse

Det fremgår af oplysningerne på sagen, at passagererne har annulleret rejsereservationen til den pågældende flyafgang.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har kompetence til at behandle klager over manglende overholdelse af forordning (EF) nr. 261/2004, som fastsætter passagerers rettigheder og luftfartsselskabers forpligtelser i tilfælde af flyaflysninger, forsinkelser, boardingafvisninger og nedgraderinger. Passagerrettighederne forudsætter, at der er en gyldig bekræftet reservation til rejsen, jf. artikel 3, stk. 2.

Idet passagererne forud for rejsen har annulleret reservationen, er passagererne ikke omfattet af forordningens regler, herunder retten til refusion af ubrugte flybilletter i henhold til artikel 8, stk. 1. Dette gælder uanset baggrunden for eller hændelsesforløbet op til annullationen.

På den baggrund falder klagen uden for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kompetenceområde, og styrelsen foretager ikke yderligere i sagen.

Leif B. kan rette henvendelse til Center for Klageløsning eller Forbruger Europa, der behandler sager om flyrejser, der falder uden for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens kompetenceområde.

Du kan læse mere om flypassagerrettigheder på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside, hvor udfaldet af passagerers egen annullation også er beskrevet: https://flypassager.dk/Flypassagerrettigheder/Rettigheder-ved- flyaflysning#ofte-stillede-spoergsmaal

Venlig hilsen

XXXXXX XXXXXX

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

   Side 2 (2)

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: