Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Mister 12.000 i boligstøtte – men har ikke råd til at flytte

Medina er 55 år, førtidspensionist, og i problemer. For hendes boligstøtte er sat ned, og hun kan ikke få et nyt lån til indskud til en ny og billigere lejlighed, før det gamle lån er betalt. Hvad synes du hun skal gøre?

- Jeg er 55 år, førtidspensionist og visiteret til Ældre & Handicap bolig grundet sygdom.

- Da tilbuddet fra Næstved Kommune om en Ældre & Handicap bolig, et rækkehus på 71 m2, kommer i september 2013, takker jeg ja tak til boligen og Næstved Kommune støtter op.

Økonomien ser fin ud
- Udgangspunktet er mit rådighedsbeløb og udsigt til at kunne modtage kr. 3.189.- i boligstøtte pr.mdr. til den mdr. husleje på i alt Kr. 5.750 kr.

- I den forbindelse bevilliges også et indskudslån på i alt Kr. 18.250.- som er rente og afdragsfrit i 5 år.

Brev om boligstøtte fra september 2013:

 

Sådan skriver Medina til nationen! om den noget dumme situation hun er havnet i. Medina har nemlig ikke råd til at blive boende i det rækkehus, hun flyttede ind i i 2013 – og hun har heller ikke råd til at flytte. Og selv om hun har prøvet at skrive til alle relevante instanser, er der ingen hjælp at at hente. Hendes brev fortsætter derfor således:

Men det var så en fejl
- Glæden ved min nye bolig er dog kortvarig, da Udbetaling Danmark i januar 2014 meddeler, at der er sket en ’administrativ fejl’ og at min boligstøtte straks vil blive nedsat med Kr. 1.100 om mdr. - en reducering til Kr. 2.017.- pr.mdr.

Brev om boligstøtte 1. februar 2014:

 

- Dette betyder at jeg med min førtidspension og et bevilliget indskudslån til nuværende bolig sidder med aben på skulderen, da jeg ikke har økonomisk mulighed for at sige ja tak og flytte til anden bolig da andet indskudslån ikke kan søges via kommunen førend det første er betalt.

Banken vil ikke låne mig penge
- Jeg har forsøgt via mit pengeinstitut, men uden held, da der kun er en økonomisk indtægt fra denne førtidspension, skriver Medina, der har brugt de sidste 2 år på at klage til:

1. Udbetaling Danmarks eget Klageteam.

2. Ankestyrelsen(som henviste mig til at stille et erstatningskrav til Udbetaling Danmark hvilket jeg ikke kom igennem med.

3. Ombudsmanden, der henviser mig til at gå til domstolene.

4.En advokat med speciale i Socialret.

Medina håber, at der sidder nogen derude, der har været i samme situation, og som kan give hende et godt råd?

Hvad skal Medina gøre?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen