Mobilreparatør beklager: Forærer kunde en ny telefon

Et langt forløb med at få repareret en ødelagt mobiltelefon er i dag endt lykkeligt. Tommas har fået besked fra MyTrendyPhone om, at de refunderer reparationsudgiften OG betaler en ny telefon

- Hej. Det virkede.

- Vi fik telefonen, dagen efter artiklen kom ud, men da vi åbnede pakken, var den i helt uacceptabel kosmetisk stand. Ridser på alle sider, ridser på glasset og lim under glasset.

- Så vi skrev til MyTrendyPhone og bad dem betale for en ny telefon 2000 kr. og refundere de 718 kr.

- Og i går skrev de så retur, at de har overført pengene, og at de lander på vores konto om 3-5 dage.

- Og det skal du og EB have mange tak for!

Lyder som en rigtig dårlig kundeoplevelse
Sådan lyder det i dag fra Tommas A., som du måske kan huske fra forrige uges klagebrev om lang reparationstid på den nye telefon, hans kone var så uheldig at tabe på jorden i februar måned.

Se også: Konen tabte ny mobil - og så begyndte ulykkerne

For Tommas kan nu se frem til at få sine penge retur - og endda også penge til at købe en ny Mate 20 lite, som han synes er en fin telefon til prisen. Og over for nationen! bekræfter MyTrendyPhone, at de har læst Tommas' første klage, og at de beklager, at de ikke fik kommenteret den. Og vigtigst ... Eva fra MyTrendyPhones kundeservice, fortæller, at firmaet fremover ændrer procedure, så den slags ikke sker sker igen:

- Vi vil meget gerne komme med en forklaring omkring denne meget uheldige sag. 

- Det lyder som om der har været en rigtig dårlig kundeoplevelse, som ikke er håndteret som vores politik tilskriver. Dette skal jeg naturligvis beklage.

Vi har ændret procedure - den slags skal ikke ske igen
- Vi har nu ændret vores interne procedure for håndtering af lignende sager i fremtiden og håber at det sørger for, at vi ikke for lignende sager i fremtiden.

- Kunden har ret, og det indrømmer vi, og sådan nogle fejl vil ikke ske mere.

- Det er også rigtigt, at reservedelen ikke var hjemme, og at vi blev nødt til at vente på den, men det er også rigtigt, at vi fik en defekt reservedel.

- Det tog lang tid, og under hele processen har det været vigtigt for os at give en status til kunden.

Vi har besluttet at kompensere kunden
- Vi håbede på en lykkelig afslutning, da vi sendte telefonen tilbage til kunden den 15. april, men vi fik et svar fra kunden, at telefonen desværre ikke virker optimalt.

- Derfor har vi besluttet, at vi som kompensation vil tilbage betale til kunden både for reparationen og for ny telefon. I går modtog vi kundens kontooplysninger, og pengene bliver refunderet i dag til kunden.

- Det er menneskeligt at lave fejl, men vi lærer af vores fejl. Sådan en fejl sker ikke igen hos MyTrendyPhone.  

Vi er bestemt ikke ligeglade med kunder
- Vores mål er at give vores kunder den bedste betjening, og vi er bestemt ikke ligeglade med dem, skriver Eva fra MyTrendyPhones kundeservice til nationen!, men hvad siger du?

23 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere