Mørkegrå? Pernille synes sofasælger skal hænges ud

nationen! har modtaget et brev fra Pernille, der synes den service hun har fået af Trademax, der sælger sofaer, er ret elendig.

Synes du, der er forskel? Og er forskellen så stor, at du ville klage?
Synes du, der er forskel? Og er forskellen så stor, at du ville klage?

- Jeg er i øjeblikket i en kamp med Trademax. De vil simpelthen ikke lytte til mig, kunden.

- Vi havde bestilt en rigtig lækker sofa på deres hjemmeside, noget vi har gjort tidligere uden problemer.

- Men denne gang stemte farven på deres hjemmeside slet ikke overens med det, som vi har modtaget.

Se også: Nu er Mohammed irriteret: Købte 300 sofaer for 13 øre stk på silvan.dk

Lav en returnering, betal fragten og bestil en anden
Sådan indleder Pernille S en mail om den sofa – der i hendes øjne er lysegrå – hun har fået, selv om hun bestilte en mørkegrå. Pernille forstår for det første ikke, at den slags overhovedet kan ske – og hun er også ret så vred over den måde, firmaet har serviceret hende på efterfølgende. Hendes brev - som nationen! forgæves har bedt Byghemmagroup som ejer Trademax om at kommentere - fortsætter nemlig således:

- Jeg kontakter dem kort efter og de siger, at jeg kan lave en returnering og bestille en anden model, selvfølgelig mod betaling af fragten.

- Jeg siger så, at det jo er pga at farven ikke stemmer overens med deres hjemmeside, men han er slet ikke lydhør.

Og pak den sammen som da du fik den
- Da jeg så erfarer, at jeg først skal pakke den sammen på samme måde som jeg modtog den, og at jeg skal tage billeder for at dokumentere det og at de så skal godkende en afsendelse, er jeg allerede ved at opgive.

- Men ikke nok med det.

- Han siger så, at fra de modtager den hos dem, går der så op til 30 dage før jeg får pengene igen på min konto.

Og vent så 30 dage på at få dine penge
- Jeg siger at det kan jeg da ikke vente på.

- For det første har vi jo solgt vores gamle sofa for at få plads til den nye, for det andet har de færreste penge til at købe 2 sofaer og da slet ikke i sommerperioden og for det tredje mener jeg jo, at eftersom at farven slet ikke stemmer overens, er det dem, der har fejlen og dermed pligten til at finde en løsning som vi kan bruge.

- Og skulle vi så sidde på gulvet i 30 dage eller mere??  

- Men de vil hverken eftergive fragten, sende en ny som ombytning på den anden og de er i det hele taget bare rigtige ubehagelige at snakke med.

Og pludselig forsvandt min returret
- Og så forsvandt min ret til at returnere - de 14 dage var gået med være i ’dialog’, slutter Pernille, der synes at firmaet skal presses lidt af Ekstra Bladet, og også gerne vil høre, hvad du mener om farven på sofaen, som kostede 6300 med fragt - og nu er solgt for 3000 kr:

309 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere