Mohamad: Hvor kommer højrefløjens had fra?

- Jeg mener ikke, at alle højrefløjens tilhængere går rundt med drøm om at slå alle muslimer ihjel, tværtimod. Men de har spillet en afgørende rolle for den fremmedfjendtlige atmosfære, der er blevet skabt rundt omkring i verden, skriver Mohamad

- Det er hårdt at tænke på det, der skete i New Zealand.

- Det er hårdt at tænke på de pårørende - et barn, der venter på at faderen vende hjem efter fredagsbønnen, en mor, der venter på sin søn komme hjem efter tilbedelsen. En hel masse forskellige ting.

Hvor kommer hadet fra?
- Det er så svært at tænke på, men så dukker det gode spørgsmål op om hvad angrebet skyldes, og hvilke årsager der får en mand til at begå den forfærdelige form for terror.

- Hvor kommer det her had fra, og hvad er intentionen bag angrebet, og om der forekommer noget lignende her i Danmark.

Sådan indleder Mohamad et brev til nationen! om debat-tone, terror og indvandrere. Du kender muligvis Mohamad fra debat-bomber som Mohamad om voldtægter og kriminalitet: Kig dog på statistikken (738 komnentarer), Tal pænt: Mohamad fik at vide at han skulle 'skride hjem (714 kommentarer)' og Mohamad: Sofa og kontanthjælp (536 kommentarer), og Mohamad - som er flygtninge fra Syrien og har været i Danmark i snart fire år - er også udvalgt til DM i debat. Han vil gerne sætte fokus på den hadefulde retorik, som han mener er skyld i angrebet i New Zealand. Hans brev fortsætter derfor således:

Se også: Mohamad siger tak: Vil være 'Danmarks bedste debattør'

Alle højrefløjsekstremister står bag
- Lad mig lige være helt konkret: Alverdens højrefløjens ekstremister står bag terrorangrebet.

- Det kan være indirekte, for jeg mener ikke, at alle højrefløjens tilhængere går rundt med drøm om at slå alle muslimer ihjel, tværtimod.

- Jeg vil sågar sende en stor tak til alle de højreorienterede politikere, der meldte ud og på det kraftigste og fuldstændigt utvetydigt tog afstand fra den form for terror, der skete i New Zealand.

- Lars Løkke Rasmussen, Pia Kjærsgaard, Pernille Vermund og mange andre politikere, som jeg umiddelbart direkte og politisk er uenig med, fortjener en kæmpestor tak.

De spreder myten
- De tog afstand nemlig fra terrorangrebet i New Zealand, som vakte stor forfærdelse.

- Men det udelukker ikke, at den fløj, der har forårsaget det angreb, er højrefløjens ekstremistiske tilhængere.

- For det første så har højrefløjen spillet en afgørende rolle for den fremmedfjendtlige atmosfære, der er blevet skabt rundt omkring i verden.

Danmark bliver islamiseret
- De spreder myten om, at indvandringen er samfundsskadelig, og at den kun medfører en masse rædselsvækkende vold, at indvandringen ligger samfundet til last, at dens kultur og religion vil vælte Danmark og omdanne det til et islamiseret land.

- For det andet er det kun de allerværste statistikker, der bliver fremhævet og vist i de offentlige steder.

- Kriminalitetsstatistikker, overvældende antal af lovovertrædelser og alt andet kun bliver vist i offentligheden, men de statistikker om, at der flere, der bliver uddannet, at flere kommer i arbejde, og at tingene går fremad for indvandrere og flygtninge, bliver fuldkommen sat i glemmekassen.

Indvandrere bidrager
- Så jeg forstår udmærket godt den bekymring, der opstår blandt befolkningsgrupper ikke blot i Danmark, men også i andre lande.

- Folk vil kun få den fornemmelse - ud fra de ting, jeg nævner - at folk, der kommer udefra, kun udgør en undergravende og landsskadelig virksomhed.

- Men sandheden er, at der findes andre proaktive og produktive borger med udenlandsk baggrund, der ikke blot er blevet integrerede.

- De har taget det land, de nu bor i, til sig, og de er blevet statsborgere i de lande, de har opholdt sig i.

- De føler, at de lande er deres hjemlande, og de gør alt, hvad de kan for at bidrage aktivt, positivt, kollektivt og økonomisk til samfundet.

Hører aldrig om de gode statistikker
- Hvis man vedbliver med at nævne de her statistikker, som ikke lever op til de positive forventninger uden at nævne de gode statistikker, så er det helt naturligt, at der er nogle, der bliver motiveret til at begå terror mod udlændinge og hermed muslimer.

- Så kære højrefløjsekstremister, jeres retorik spillede en stor afgørende rolle for terrorangrebet i New Zealand, skriver Mohamad, som du kan opleve ved en af de indledende runder i DM i debat, der bliver afholdt i Pressen på Rådhuspladsen 14. og 21. maj.

1167 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere