Mohamad om voldtægter og kriminalitet: Kig dog på statistikken

Voldtægt og voldskriminalitet er problemer af en størrelse, som sagtens kan håndteres af politiet og som i øvrigt kan løses gennem samarbejde med indvandrere og flygtninge og andre med ikke-dansk baggrund. Men hvorfor er det så svært, spørger Mohamad, der er træt at få slynget statistikker i hovedet.

- 1. Der er mange statistikker, der viser, at folk med en anden etnisk baggrund begår kriminalitet i en lang større omfang end folk med dansk baggrund, og voldtægtsstatistikken stiger i høj grad.

- 2. Venstrefløjen er i øvrigt ligeglade med ofrene, og viser heller ikke barmhjertighed over for de danske piger, der bliver voldtaget og traumatiserede af afghanske asylansøgere eller reelle flygtninge.

- 3. Rigtig mange mennesker med anden etnisk baggrund afviser demokrati.

Urimeligt at bruge statistikker
Sådan synes debattør og gymnasieelev Mohamad A, som du sikker kender fra debat-klassikere som Tal pænt: Mohamad fik at vide at han skulle 'skride hjem (714 kommentarer)' og Mohamad: Sofa og kontanthjælp (536 kommentarer), at der blev argumenteret, da det såkaldte paradigmeskifte blev vedtaget i folketingssalen med et bredt for et par uger siden.

Men Mohamad har kigget lidt på statistikkerne, og skrevet en opfordring til folk, der bare vil sende alle udlændinge hjem. Hans brev – som du gerne må dele, til andre der godt kan lide fakta – fortsætter derfor således:

- Men for det første, så er det urimeligt, at argumentere udfra kriminalitetsstatistikker, når man vil ramme alle flygtninge.

Dem der laver kriminalitet skal straffes
- Der vil altid være nogle, der ligger samfundet til last og begår kriminalitet, og de skal selvfølgelig straffes, men hvad så med dem – alle os - der bidrager til landet på lige fod med andre?

- De står op om morgen og udfører deres pligter, som velfungerende samfundsborgere, og de sender deres børn i skole, og sørger for, at de børn ikke ender på gaden med en hugget cykel, eller stjålet Audi 5.

- Nej, når man argumenterer med statistik, så viser man bare, hvor unuanceret man er.

Klart integrationen ikke virker - sådan vil de jo have det
- For det andet, så mener jeg ikke, at man brokke sig over, at integrationen på nogle områder ikke virker, når det netop er det man går efter.

- Dem, der stemte for paradigmeskiftet, ønsker ikke integration, og DF’erne vil f,ex, kun have, at folk sidder i en flygtningelejr, der ligner Oksbøllejren, så jeg kan ikke forstå hvorfor Dansk folkeparti udtrykker utilfredshed, når de nu ser, at der er folk, der ikke er integrerede, for det er det de netop ønsker.

- Martin Henriksen har også på et tidspunkt sagt, at det er utrolig vigtigt, at fastholde, at dem, der kommer her til landet, som flygtninge, indvandrere, eller hvad vi nu kan kalde dem for, at de skal hverken integreres eller assimileres, de skal hjem igen.

Myte at danskere bliver overfaldet
- Derfor er det uforståeligt, ulogisk, urimeligt og meningsløst, at Dansk folkepartis medlemmer bliver vrede over nogle ikke-repræsentative og uheldige statistikker, der afspejler den del af integration, der ikke forløber godt. DF burde gengæld være rigtig godt tilfredse.

- For det tredje, så vil jeg illustrere, at der bliver så meget overdrevet og våset, når politikerne fortæller os den myte om, at danskere bliver overfaldet af kriminelle udlændinge.

Mohamad: Selv om alle 944 voldtægter blev begået af udlændinge...
- Det bliver fremstillet som om, at udlændinge står på gaden og venter på alle lyshårede danskere, men fakta er at ’Mindre end 2 % af befolkningen blev i 2016 udsat for vold. Både mænd og kvinder i alle aldre er ofre for vold.’

- Sådan skriver Det Kriminalpræventive Råd, der også viser, at voldsstatistikkerne er faldende.

- ’Politiet modtog 944 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2017’ lyder en anden rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, og  selv om vi antager, at de alle sammen har udlændingebaggrund, så er det 944 personer. Der er kommet 30,000 personer til Danmark i løbet af de sidste fem år, og der bor en halv million med anden etnisk baggrund end dansk i Danmark, så hvad er det, der bliver fremhævet i de her statistikker?

- I mine øjne er det problemer af en størrelse, som kan håndteres af politiet og som kan løses gennem samarbejde med indvandrere og flygtninge og andre med ikke-dansk baggrund.

Hvorfor skal vi hade hinanden?
- Men hvorfor er det så svært? Hvorfor skal vi hade hinanden i stedet for at finde løsninger sammen?

- Jeg har tidligere mødt Morten Messerschmidt, og han var super sød og rigtig rar, men jeg synes, at han og andre, der er tilhængere af paradigmeskiftet skal prøve at samarbejde i stedet for konstant at nævne de her statistikker, der på ingen måde fører til nogen form for løsning, skriver Mohamad, men hvad tænker du?

739 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere