Mohamad siger tak: Vil være 'Danmarks bedste debattør'

Han har sat ild i nationen! med sine indlæg som samlet har fået mere end 3200 kommentarer, og nu har Politiken udvalgt ham til DM i debat. - Jeg bliver aldrig træt af at skrive, skriver han til nationen!

Indtil nu har jeg fået trykt 14 indlæg i Politiken, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og flere forskellige lokalaviser, og jeg fortsætter med at skrive uden at blive træt.
Indtil nu har jeg fået trykt 14 indlæg i Politiken, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og flere forskellige lokalaviser, og jeg fortsætter med at skrive uden at blive træt.

- Jeg kom til Danmark en november-morgen 2015, hvor jeg landede i Billund Lufthavn.

- Jeg flyttede ind i en lejlighed i Odense, og byen var og er min yndlingsby - jeg elsker Odense, og dens gader og stræder, og jeg vil til enhver tid forsøge at forblive boende i Odense.

Jeg møder til tiden i skolen
- Efter to måneders ophold, fik jeg et brev fra Odense kommune om, at jeg skulle begynde integrationsprogrammet, og dermed deltage i sprogundervisning.

- Jeg var meget begejstret og entusiastisk, og jeg begyndte at komme i skole til tiden og jeg begyndte at tale lidt dansk en uge efter undervisningsstart.

- To uger efter blev jeg testet sprogligt, og dermed blev jeg flyttet til en anden klasse sammen med nogle, der har været på sprogskole i tre måneder - det gik ret stærkt.

Se også: Har brug for tolk efter 20 år i Danmark: Mohamad undrer sig

 

Slagsmål fik Mohamad til at tænke: Politibetjent?
Sådan indleder Mohamad, debattør og gymnasielev, et debatindlæg til nationen! om sit første år i Danmark og den fine titel som Danmarks bedste debattør, han går efter. Du kender muligvis Mohamad fra debat-bomber som Mohamad om voldtægter og kriminalitet: Kig dog på statistikken (738 komnentarer), Tal pænt: Mohamad fik at vide at han skulle 'skride hjem (714 kommentarer)' og Mohamad: Sofa og kontanthjælp (536 kommentarer) og nu kan han fortælle, at han er blevet udvalgt til DM i debat, selvom han egentlig gerne ville have været politibetjent: Hans indlæg fortsætter således: 

- En dag i kantinen kom to unge mennesker i korporligt slagsmål. Politiet ankom for at løse problemet, men der skete mig noget stærkt.

- Jeg begyndte at forestille mig som en politibetjent, der løser problemer, og jeg fik ideen om, at jeg skulle være politibetjent.

- Sådan et job kræver, at man taler flydende dansk, og jeg kæmpede for at kunne tale, læse og skrive dansk.

Men politidamen sagde: Du er ikke statsborger
- Otte måneder efter fik jeg mulighed for at komme i 10 klasse, og efter en måned i 10 klasse fik jeg skolens bedste karakter i matematik.

- Da jeg var tæt på at afslutte 10 klasse, afholdt politiskolen optagelsesprøve, og jeg meldte mig, da jeg havde forberedt mig godt både fysisk og sprogligt (der er både fysiskprøve og sprogprøve og andre prøver i politiet).

- Jeg har bestået alt, og jeg kunne klare alt, men jeg blev rigtig ked af det, da den kvindelige betjent, sagde, at jeg ikke kan komme videre, idet jeg ikke er dansk statsborger.

Indtil videre er det blevet til 14 indlæg i aviserne
- Da jeg afsluttede 10 klasse, kom jeg ind på HF, og jeg begyndte at være politisk aktivist, og jeg begyndte at indgå i debatter, og jeg begyndte at skrive indtil en dag jeg fik en ide om, at skrive indlæg til medierne.

- Indtil nu har jeg fået trykt 14 indlæg i Politiken, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, Ekstra Bladet, Jyllands-posten og flere forskellige lokalaviser, og jeg fortsætter med at skrive uden at blive træt.

- For cirka en måned siden, skrev Politiken så et opslag om en konkurrence om at blive 'Danmarks bedste debattør'.

Det kan være jeg bliver den bedste debattør
- Og jeg fik en besked fra en journalist fra Politiken, der skriver, at jeg er valgt til den konkurrence, og dermed kan det være at jeg bliver Danmarks bedste debattør.

- Alt den indsats har jeg ydet de forgangne tre år, fordi jeg elsker Danmark. Og derfor er jeg taknemmelig over, at Danmark tog imod mig. skriver Mohamad, som du kan møde ved en af de indledende runder i DM i debat, der bliver afholdt i Pressen på Rådhushuspladsen 14. og 21. maj.

104 kommentarer
Vis kommentarer