Mohamad: Sofa og kontanthjælp

Mohamad har været i Danmark i snart 3 år, og det er han så glad for, at han forleden skrev et debatindlæg, der fik overskriften ’Jeg vil ikke hjem’. Det skabte en del debat, men mange nåede ikke at læse hele hans indlæg.

Mohamad får at vide, at han taget en uddannelsesplads for en dansker, men skal han så bare sidde derhjemme på sofaen og modtage kontanthjælp, spørger han?
Mohamad får at vide, at han taget en uddannelsesplads for en dansker, men skal han så bare sidde derhjemme på sofaen og modtage kontanthjælp, spørger han?

- I tirsdags opdagede jeg, at Ekstra Bladet havde sat lidt fokus på mit indlæg, der blev offentliggjort af Politiken.

- Det er dejligt.

Misforståelser og spørgsmål
- Men da jeg læste kommentarfeltet, lagde jeg mærke til, at der var blevet skabt nogle misforståelser, og at der blev stillet nogle spørgsmål, ligesom nogle kom med opfordringer til mig.

- Det er fedt, at der er mange, der deltager i debatten - uanset om der er mange, der vil ønsker sig noget, jeg ikke bryder mig om.

Se også: Har brug for tolk efter 20 år i Danmark: Mohamad undrer sig

Sådan indleder Mohamad A et brev til nationen! om at være flygtning fra Syrien og være genstand for en debat om at være flygtning i Danmark. På nationen! og Ekstra Bladets Facebook fik Mohamad mere end 1300 kommentarer, og det har fået Mohamad til tasterne igen. Hans nye brev fortsætter derfor således:

Jeg har boet her i 3 år - og tolket for én der har boet her i 20 år
- Jeg vil her med dette indlæg afklare nogle ting, og besvare nogle af de konkrete spørgsmål, da jeg mener, at debatten skal fortsætte.

- Første misforståelse. Det er altså ikke mig, der har boet i Danmark i 20 år og som ikke taler dansk endnu.
- Jeg har foreløbig kun opnået tre års ophold i Danmark, men det jeg skrev om handler om, at der er nogen, der har opholdt sig i landet i 20 år, og som har brugt mig som tolk, da jeg havde boet i Danmark i 2,5 år.

Problematisk at folk der har været her 20 år ikke kan dansk

- Det er dybt problematisk, at folk, der har været i 20 år år ikke kan tale dansk efter 20 år, men man skal også tage hensyn til, at mange er traumatiserede, og dermed kan deres hukommelse ikke beholde det danske sprog i lang tid.
- Hvis man har boet her i lang tid, uden at lære dansk med vilje, så mener jeg, at man skal sanktioneres, men hvis man knokler røven ud af bukserne med sprogundervisningen uden at det lykkes den pågældende at lære dansk, så skal man have forståelse for det.

Kan ikke genopbygge Syrien: Jeg er ikke håndværker
- Der blev skrevet gentagne gange, at jeg skal rejse hjem, og hjælpe med at genopbygge Syrien.
- For det første så er jeg ikke håndværker, og jeg er heller ikke færdiguddannet, så jeg ved ikke hvordan jeg kan være med til at genopbygge Syrien igen.

- Jeg har slet ikke nogle erfaringer med bygningsprocesser eller noget i den stil, så rejsen til Syrien er ikke noget for mig.

- For det andet, så ønsker jeg mig én ting lige nu.
- Jeg vil have, at folk indser, at ens baggrund kan ikke være afgørende for ens permanente opholdssted.
- Bare fordi jeg er født i Syrien, så betyder det ikke at jeg for evigt skal opholde mig i Syrien.
- Jeg flygtede i øvrigt heller ikke fra krigen, men jeg er her fordi jeg har behov for beskyttelse på grund af personlige sikkerhedsmæssige årsager.

- I den forbindelse er der noget, der undrer mig.

Skal jeg bare sidde på sofaen og hæve kontanthjælp?
- Bare fordi man bliver kaldt for ’flygtning’, så er det som om man kalder den pågældende en midlertidig borger.

- Hvis det er rigtigt, at flygtninge skal rejse ud, når der ikke længere er behov for beskyttelse, så burde regeringen ikke bruge så mange ressourcer og midler på at få integreret flygtninge, og gøre det obligatorisk for dem at blive en del af fællesskabet.

- I Danmark er realiteten, at man – når man får asylstatus - skal deltage i integrationsprocessen og dermed lære dansk og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være i form af praktik, eller almindelig ansættelse. Og i det øjeblik man ikke ønsker at deltage i den integrationsproces, så er der økonomiske konsekvenser.

Du tager en gymnasieplads fra en dansker
- Så der er et stærkt signal om fra Danmark om, at du skal blive en ’del af os’.
Undskyld mig, men hvis hensigten er at sende os ud på et senere tidspunkt, hvorfor skal vi så blive gjort til danskere?

- Men uanset hvad, så er det urimeligt, at folk angriber mig, fordi jeg er gymnasieelev.

- Nogle skriver at jeg har taget en uddannelsesplads for en dansker, men hvad er det, der tilfredsstiller jer, der angriber mig?

- Skal jeg så bare sidde derhjemme på sofaen og modtage kontanthjælp?

- Hvis man ikke arbejder og taler dansk, så er man samfundsnasser, men hvis man taler dansk og arbejder, så tager man danskernes arbejdspladser.

- Hvad er det vigtigste i sidste ende? Er det ikke vigtigt, at vi finder en fælles løsning i sidste, som vi kan leve med resten af livet, slutter Mohamad, der har sendt et opslag fra sin egen Facbook-med. Det kan du se nedenfor.

573 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere