Mor får barskt brev: Din søn skal tvangsadopteres

I første kvartal har 47 danske par/enlige søgt om godkendelse som adoptivforældre. Og nu har nationen! fået et brev fra en mor, der skal sige farvel til sin syv måneder gamle søn. Ankestyrelsen har - som det hedder - 'frigivet' ham til adoption

- Hej.

- Jeg står i den situation, at min kærestes og mit barn - som faktisk trives i sin plejefamilie - skal hives ud af den plejefamilie.

- Han er seks måneder gammel og skal nu bortadopteres.

Så skal han stoppe med at se os
- Men vi forældre mener ikke det kan passe, at han skal ud af den familie, han er opvokset i og kender og er tryg ved.

- Og at han så ska' stoppe med se sine forældre.

Sådan indleder en 23-årig mor et ret så desperat brev til nationen! om at få et brev fra kommunen/Ankestyrelsen, der betyder, at hun nok aldrig kommer til at se sin søn igen.

Blev fjernet ved fødslen
Siden fødslen har hun og kæresten - som begge er kendt komplet uegnede som forældre af kommunen - haft samvær med sønnen i halvanden time om måneden, men fra d. 16. juni er det helt slut. Og det synes de ikke kan være rigtigt.

Hun kan ikke tage vare på et barn, konkluderer Ankestyrelsen.
Hun kan ikke tage vare på et barn, konkluderer Ankestyrelsen.

40 børn frigivet til adoption uden samtykke siden juli 2019
Ankestyrelsen - som fik kompetencen til at træffe endelig administrativ afgørelse i sager om adoption uden samtykke den 1/7 2019 - har tidligere oplyst til natinen!, at der i perioden 1/7 2019 til 31/12 2020 er frigivet i alt 40 børn til adoption uden samtykke.

Det er en voldsom stigning for i 2018 blev der tvangsadopteret 10 børn. Og tilbage i 2016 blev kun ét barn tvangsadopteret.

Kan det være rigtigt?
Moderen - som synes der skal fokus på den udvikling - fortsætter sit opråb således, Hun og kæresten har nemlig to andre børn, som de godt må have samvær med: 

- Vi har fået at vide, at vi kan lægge sag an, så vi kan få samvær med vores lille søn, men den sag kan først komme for retten til september.

- Og vi regner faktisk ikke med at vinde.

- Kan det være rigtig at staten bare kan tage et barn, spørger moderen, som også gerne vil gøre opmærksom på at hun og kæresten lever et sundt liv, de hverken drikker, ryger eller fester.

Men hvad siger du?