Mor om bonusdatter: Det er grimt

Skal myndighederne være bedre til at hjælpe de børn, der bliver snydt for samvær? nationen! har modtaget et brev fra en bonus-mor, der slår alarm

Kender du nogen børn, der ikke får det samvær de ifølge aftaler i f.ex. Familieretshuset har krav på?  
 Arkivfoto: Mik Eskestad
Kender du nogen børn, der ikke får det samvær de ifølge aftaler i f.ex. Familieretshuset har krav på? Arkivfoto: Mik Eskestad

- Heldigvis er der lige nu enormt meget fokus på alle de børn i Danmark, der må leve uden deres fædre.

- Disse børn går igennem livet med et kæmpe hulrum og det gør ondt i sjælen.

- Jeg er selv mor til to og bonus-mor til en dejlig lille livsglad pige på 7 år.

- Men nu har vi - for anden gang - ikke set i hende i syv måneder.

- Det er rigtig grimt.

Har to børn i en 'rolig' skilssmisse
Sådan indleder MB en mail til nationen! om børns rettigheder til at se deres forældre. Og forældres ret til at se deres børn. Og om at hun føler, at systemet og domstolene gang på gang svigter i sager om samvær.
For hvis den ene forælder ikke vil aflevere et barn til den anden forælder, er der ofte ingen konsekvens. Og det synes hun ikke kan være rigtigt.

Hendes brev - som hun håber kan være med til at sætte endnu mere fokus på problemet med manglende samvær - fortsætter derfor således:

Min mands skilsmisse var chikane fra dag ét
- Jeg har selv to børn fra tidligere ægteskab i en 7-7 rolig skilsmisse.

- Jeg er gift på tredje år med en mand, der har en datter på 7 år.

- Vi er sunde og raske både mentalt og økonomisk, men fra dag ét efter skilmissen, har der været chikane.

- Moderen nægter at dele barnet, hvilket hun meldte klart ud til kommunen i et brev for 4 år siden.

Barnet skal være bange for sin far
- I dag - 10 aftaler i familieretshuset og 2 forlig i retten senere - er vi stadig der hvor hun nægter at dele.

- Vi har ellers på papiret en 4-10-aftale, der betyder at vi skal have datteren i fire dage, og moderen skal have hende i 10 dage. Vi har også nogle ugers feriesamværr. 

- Alt det er systemet ligeglade med, og for tiden fortæller moderen, at barnet er bange for sin far og frygter ham.

- Hvilket er helt klassisk og efter bogen.

- Min store drøm er at der kommer fokus på netop dette.

- Så man kan stoppe det i tide, skriver bonusmoren.

I oktober afsagde Højesteret en dom om problemet - den kan du læse mere om her i Nederlag til chikane-mor: Far får barnet, men hvad tænker du?