Mor på druktur med syv-årig: Stop nu

nationen! har fået et brev fra en desperat mormor. Hun forstår ikke, at hendes datter kan få lov til at gå på drukture - med sit barn.

- Kære læsere

- Jeg skriver dette brev for mit barnebarn XXXXXs skyld – i håb at YYYYY kommune vågner op. Eller nogen andre.

- Igennem de seneste 3 år har min datter nemlig drukket rigtig meget.

Taler grimt og ville ønske hun ikke var mor
- Og mit barnebarn bliver slæbt med rundt til diverse druk-steder, hvor der sidder en masse gamle fulde mennesker.

- Tonen i de selskaber er ikke særlig pæn, min datter tiltaler mit barnebarn grimt og har flere ganske sagt, at hun ville ønske hun ikke var født.

Intet sker
Sådan indleder ’mormor’ et brev til nationen! om at være vidne til en mor, der drikker og et barn, der lider.
nationen! kender brevskriverens fulde navne, men ’mormor’ optræder anonymt af hensyn til barnet og hele den betændte situation. nationen! nævner derfor heller ikke kommunens navn, men rådhuset har fået brevet at se og fået mulighed for at kommentere - deres svar kan du se nedenfor. 'Mormors’ brev fortsætter nemlig således: 

- Jeg ved, at der er blevet indgivet utallige underretninger om min datter og mit barnebarn til YYYYY kommune fra venner, naboer og familie som har set alle disse ting ske.

- Men intet sker.

Kan ikke forstå hvorfor mor drikker
- Vi som er XXXXXs familie føler os magtesløse, frustrerede og kede af det, fordi vi har denne her skønne pige, som kæmper hver dag for at få sin verden til at hænge sammen.

- En pige som slet ikke kan forstå, hvorfor hendes mor opfører sig sådan. Og hvorfor hun drikker.

- Det påvirker mit barnebarns hverdag meget og derfor sender vi dette brev, i håb om at kommunen vil åbne deres øjne og hjælpe.

- Og i håb om at andre, der har stået i samme desperate situation, måske kan give os et godt råd, til hvad man gør.

Det kan ikke fortsætte - det må stoppe nu
- For det her kan ikke fortsætte, det må stoppe nu, slutter mormoren, og nationen! har bedt ’kommunen’ svare på, hvad pårørende kan gøre, hvis de ikke mener, at en kommune gør det godt nok i forhold til en mor, der drikker og et barn der er syv år gammel. Deres svar lyder:

- Hvis du er bekymret for et barn/ung under 18 år, skal du underrette kommunen.

- Og du skal altid reagere, hvis du fornemmer, at noget er galt.

- Rent faktisk har du ifølge loven pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling.

Man får ikke besked om kommunens hjælp
- Det samme gælder, hvis barnet lever under forhold, der kan bringe dets sundhed eller udvikling i fare.

- Når du underretter kommunen om et konkret barn eller en ung, skal kommunen inden for seks hverdage sende en kvittering på underretningen.

- Som underretter bliver du ikke part i sagen. Du får derfor ikke efterfølgende oplysninger om, hvilken hjælp eller støtte kommunen vælger at give barnet.

- Når kommunen modtager en underretning, har den pligt til at vurdere, om der er grundlag for at undersøge barnets forhold.

Men man kan også underrette Ankestyrelsen
- Inden for 24 timer skal kommunen således vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge.

- Hvis du ikke oplever, at kommunen handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din underretning, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring.

- Er du i tvivl om et barns trivsel, kan du ringe og få rådgivning hos ForældreTelefonen hos Børns Vilkår.

- Den gratis rådgivning er en anonym service for forældre, bedsteforældre, venner, naboer og andre i barnets eller den unges netværk, skriver kommunen, men hvad tænker du?
Og har du et godt råd til mormor og andre, der har viden om børn, der lever med stangstive forældre.

268 kommentarer
Vis kommentarer