Mor raser over testsvar

Karens 11-årige søn skal kun pcr-testes, så da hun fik besked fra Copenhagen Medical om, at han var testet negativ i en kviktest, blev hun rasende. Men der var sket en beklagelig tastefejl.

Følg nationen!

- Hej.

- Jeg er mor til en dreng på 11 år, som gennem sin skole kan blive kviktestet af Copenhagen Medical.

- Det har jeg sagt nej til – mange gange.

Intet samtykke til kviktest
- Min søn skal pcr-testes – og det bliver han. Jeg har IKKE givet samtykke til, at han bliver kviktestet.

- Alligevel modtager jeg et testsvar fra Copenhagen Medical.

 

Er selv sundhedsmedarbejder
Sådan indleder Karen D et brev til nationen! om coronatest og det syndige rod, hun kan se, der i skolens og Copenhagen Medicals håndtering af data. For det svar Karen fik, var ikke et svar på, om hendes søn havde fået påvist corona – nej, det var en andet barns testresultat. Og det synes hun ikke kan være rigtigt. Brevet – som Copenhagen Medical svarer på nedenfor – fortsætter nemlig således:

- Jeg er selv sundhedsmedarbejder, og jeg ved, hvordan personnumre skal behandles.

- Jeg bliver selv pct-testet, og det gør min søn også - to gange ugentligt.

- Skolen oplyser, at min søn ikke er testet, men at testen er lavet på et andet barn.

Datatilsynet, datarådgivningen og politiet
- Jeg har ringet til Datatilsynet, som henviste mig til datarådgivningen i min kommune, som henviste mig til politiet, som jeg kunne sende en anmeldelse til på mail.

- Jeg har talt med Copenhagen Medical, som ikke kan forklare fejlen og vil slette den, men det synes jeg ikke er godt nok, skriver Karen, og nationen! har bedt Copenhagen Medical om at forklare, hvad der er sket – og om de selv synes, datasikkerheden er god nok, når den slags kan ske.

Poder tager fejl af to enslydende navne
Og det svarer Copenhagen Medical på sådan her:

- Kommunen og skolerne har ansvaret for at indhente samtykke til test af elever fra deres forældre. De samtykkelister leveres af den enkelte skole til Copenhagen Medicals podere på stedet og bliver efter endt podning indsamlet igen enten af læreren eller skolens ledelse. 

- I den konkrete sag er vores poder blevet præsenteret for en samlet klasseliste, hvor der også optræder børn, hvor forældrene ikke har givet samtykke, og hvis børn derfor ikke må testes.

- På den konkrete liste tager vores poder fejl af to meget enslydende navne under indtastningen, og har derfor indtastet cpr-nr. og telefonnummer på en elev, som ikke må testes, der vedrører en elev, som skulle testes.

Og derfor får moderen resultatet af et andet barns test
- Derfor modtager moderen til det barn, som ikke må testes, resultatet på en test af et andet barn, selvom hendes eget barn ikke er blevet testet.

- Det fremgår ikke i testsvaret til moderen, hvilket barn, der reelt er testet, da der hverken optræder navn eller cpr-nr. i beskeden. Men fordi moderen modtager et testsvar, formoder hun naturligvis, at det er hendes barn, der er blevet testet, selvom det ikke er tilfældet.

- Der er altså tale om en beklagelig menneskelig fejl. Vi tester over 5000 skolebørn om dagen, så menneskelige fejl er svære helt at undgå.

Ingen har modtaget andre borgeres data
- Vi har været i dialog med skolen og kommunen, om de fremover kan filtrere listerne, så det kun er de børn, hvor der er samtykke, der figurerer på listen, så sådanne menneskelige fejl fremover kan minimeres.

- Det forsikrer skolen og kommunen vil ske fremadrettet. Vores medarbejdere er underlagt tavshedspligt, og jeg vil gerne understrege, at ingen borger har modtaget oplysninger om data, der ikke vedkommer dem og vi har heller ikke testet nogen uden samtykke, skriver Copenhagen Medical. Men hvad tænker du?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bliv opdateret på de danske smitte- og vaccinetal.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT