Mor til tre fik spørgsmålet: Vil du slippe for det ene barn?

Den nye norske abortlov betyder, at gravide, der ønsker en foster-reduktion - altså at man for eksempel fjerner et af to fostre - skal have deres sag behandlet i et særligt udvalg. Hvad tænker du?

Skal andre mennesker blande sig i, om du føder et, to eller tre børn? Arkivfoto
Skal andre mennesker blande sig i, om du føder et, to eller tre børn? Arkivfoto

- Har trillinger - og blev spurgt om jeg ønskede 'reduktion'.

- Når jeg i dag sidder og kigger på mine 3 dejlige piger - og tænker på dette spørgsmål - bliver jeg ked af det og trist.

- For tænk den tanke, at en af de 3 ikke skulle have været her nu.

Synes det er ulækkert
Sådan skriver Suzette P. i en af de allermestmest populære af de 368 kommentarer, der er skrevet på DR Nyheders Facebook-side om en ny norsk lov, der gør det mere besværligt at få den del-abort, der hedder fosterreduktion, hvor mødre, der er gravide med flere - f.eks. tvillinger eller trillinger - beder om at få fjernet en eller flere af fostrene.

Dansk lovgivning kræver også nævnsbehandling af ønsker om fosterreduktion ved tvillingegraviditet, mens kvinder i Danmark, der er gravide med flere fostre end to, har ret til reduktion.

Og Suzette er ikke den eneste af DR's Facebook-venner, der synes, at den delvise abort er for barskt:

Sindssyg tanke
- Jeg er selv tvilling, og jeg synes, det er ulækkert at vælge det ene eller flere børn fra, når de er raske, fordi man kun vil have et foster.

- Selv hvis man er af den holdning, at fosteret eller barnet ikke mærker noget, så er tanken sindssyg, at det ene foster tilfældigvis var det, der ikke blev aborteret.

Tænk hvis ens søskende endte som abort
- Og det må være skrækkeligt for det barn at finde ud af, at dens søskende blev aborterede på den måde, skriver Signe L., mens Kristoffer L. synes, det kan give mening at reducere antallet af fostre:

- Hvad hvis forældrene ganske enkelt ikke kan magte to børn, grundet måske en kombination af økonomi, psykisk og fysisk overskud?

- Skal de to børn så begge lide, fordi forældrene ikke kan magte en dobbelt opgave?

Jeg skulle have været et gummi i skraldespanden
- At beholde et barn for barnets skyld er ikke altid optimalt, jeg blev selv til grundet uforudsigeligheder, men jeg skulle helt sikkert helst have været i et gummi i skraldespanden, skriver Tommy, og Lotte synes også, det skal være muligt at reducere antallet af fostre:

- Enten går man ind for kvinders ret abort, eller så gør man ikke. Så længe det sker inden for et bestemt tidspunkt i graviditeten.

- Jeg tror ikke på, at der er nogen, der gør det for sjov. Vælger en graviditet fra.

Abort er altid en moden afvejning
- Det er altid velovervejet og med en ansvarlig voksen moden afvejning af, hvad man selv og måske de børn, man allerede har, kan overkomme og ikke overkomme.

- Der er ikke nogen kvinder, der skal tvinges til at få enebørn, tvillinger eller trillinger, hvis ikke de magter det. Det har vi set for mange grimme eksempler på tidligere i historien. Børn, der måske ikke skulle være blevet til.
- Og argumentet om, at så kan man bortadoptere, holder ikke. Det er ikke altid 'bare lige' at bortadoptere den ene tvilling og så beholde den anden, skriver Lotte, men hvad tænker du?

54 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere