Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Mordere: Ny organisation 'hjælper' bådflygtninge tilbage til Afrika

Den tyske organisation Defend Europe har samlet 700.000 kr ind, der skal dække omkostningerne til en ny slags hjælpearbejde i Middelhavet.

Rigtig mange af Ekstra Bladets læsere mener, at de folk, der flygter fra Afrika til Europa. skal sejles tilbage til retur. Arkivfoto: AP
Rigtig mange af Ekstra Bladets læsere mener, at de folk, der flygter fra Afrika til Europa. skal sejles tilbage til retur. Arkivfoto: AP

- Så er skibet C-star på vej og de første besætningsmedlemmer er ved at ankomme til Catania.

Sådan skriver den indvandringsbekymrede organisation Defend Europe på twitter, om den kampagne, de nu sætter i gang, der handler om at hjælpe de mennesker, der kommer i problemer, når de forsøger at krydse Middelhavet.

Vi vil gribe ind hvis der sker noget ulovligt
Men hvor de velkendte hjælpeorganistationer sejler de nødstedte flygtninge til Europa, så er det Defend Europas plan at overgive de reddede mennesker til Libyens kystvagt.

Se også: Reddede 46.796 flygtninge i Middelhavet: Nu får de skæld ud

- Vores mål er at dokumentere de andre hjælpe organisationers handlinger/samarbejde med menneskesmuglere og gribe ind, hvis de gør noget ulovligt.

- Vi vil samarbejde med den libyske kystvagt og tilbyde dem vores hjælp til at overvåge farvandet, og hvis vi får et SOS signal, vil vi selvfølgelig redde dem, der er i havsnød - og overdrage dem til den libyske kystvagt for at sikre, at de bliver bragt til nærmeste havn i henhold til folkeretten, skriver Defend Europe på deres hjemmeside, hvor de også skriver, at de ser sig nødsaget til at handle fordi Europas politikere ikke gør det.

Sænk deres båd og sejl dem tilbage
Da nationen! for to uger siden stillede spørgsmålet 'Skal bådflygtningene i Middelhavet sejles tilbage til Afrika?' svarede 8865 læsere på spørgsmålet og det helt store flertal mente, at den trafik, der foregår i dag, er helt forkert:

- De skal samles op, deres båd skal sænkes og de skal sejles tilbage til hvor de kom fra, længere er den ikke, skrev Kent B således og Finn M var enig:

- En person, der er faret vild, hjælper man selvfølgelig tilbage til hans hjemland.

I bliver anklaget for mord
- Staklen aner jo ikke hvor han skal hen, så vend båden og vis dem venligst vejen hjem til alle de personer, de har svigtet og som savner dem.

På Defend Europes twitterprofil er der dog flere, der mener, at den kommende indsats er dybt forkert. En af dem er Greg H, der skriver:

- Jeg regner med at i har en mordanklage hængende over hovedet, hvis i går videre med de her planer, skriver Greg.

Men hvad mener du om at en privat organisation nu vil forsøge at forhindre andre private organistationer i at hjælpe bådflygtninge til Europa?

Hvor skal NGO'er og den italienske kystvagt sejle de flygtninge/migranter, de redder i Middelhavet, hen?

Se resultat

Hvor skal NGO'er og den italienske kystvagt sejle de flygtninge/migranter, de redder i Middelhavet, hen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen