Morfin var for dyr: Valgte hash

Philip tager morfinlignende medicin mod smerter - når han altså kan få det på apoteket. Forleden var det udsolgt.

Ku' du finde på at dulme smerter med hash, hvis din medicin var udsolgt på apoteket? Arkivfoto/billedmanipulation: Thomas Lekfeldt/Finn Frandsen
Ku' du finde på at dulme smerter med hash, hvis din medicin var udsolgt på apoteket? Arkivfoto/billedmanipulation: Thomas Lekfeldt/Finn Frandsen

- Da jeg har konstante smerter i benene, har min læge ordineret morfin til at dæmpe smerterne.

- Men på mit lokale apotek, fortalte den søde dame forleden, at man i hele Nordsjælland er udgået for 75 mikrog morfinplastre – dog var der i Nivå en enkelt portion tilbage, som jeg ville kunne hente på mit eget  apotek dagen efter, fra kl. 16.

Jeg kunne få den dyre
- Skuffet og smerteplaget går jeg hjem, og møder dagen efter op på apoteket, som aftalt, for at hente morfinen.

- Damen kunne nu oplyse, at den morfin, jeg var blevet lovet var udløbet og at jeg nu kun kunne vælge den dyre morfin, som ikke dækkes af medicin tilskud.

100 kr. dyrere - dem har jeg ikke
Sådan indleder Philip D et brev til nationen! om den ærgerlige situation, han er havnet i som fattig smerteplaget førtidspensionist, der ikke har råd til den morfin, han blev tilbudt, fordi hans normal mærke var udsolgt. Philip fandt selv en løsning, for han har ikke råd til den dyre morfin. Hans brev – som nationen! har bedt Lægemiddelstyrelsen kommentere – fortsætter derfor således: 

- Prisen på den portion, jeg skal have koster 35 kr., men det hun ville sælge mig koster 135 kr. pr. portion!

- Det vil sige at jeg kunne vælge imellem ikke at få noget eller blive tvunget til at købe den dyre til 135kr. Hvilket jeg så måtte hente fra mad budgettet!

Så tager jeg på Christiania
- Heldigvis er der alternativer, og hash er i mine øjne den perfekte aflastning for mit konstante morfinbrug.

- Her er prisen ikke hævet i de næsten 25 år jeg har handlet derude, skriver Philip, og der gerne vil høre om han er den eneste, der har haft morfin-problemer med sit apotek.

nationen! har samtdig spurgt Lægemiddelstyrelsen, hvor stort problemet med morfin-mangel er, og det svarer enhedschef Kim Helleberg Madsen fra Lægemiddelstyrelsen på sådan her:

Lægemiddelstyrelsen: Man kan få tilskud dagen efter
- Vi har undersøgt, om der skulle være en generel mangel på morfin-præparater, men det er ikke tilfældet.

- Der kan dog (ligesom ved andre lægemidler) være tale om enkeltpakninger, som det lokale apotek ikke har på lager, men så er der alternative præparater til rådighed (som læseren her også beskriver det).

- Hvis et apotek ikke kan skaffe det billigste præparat, bliver man tilbudt et lignende lægemiddel.

- Hvis prisen så er højere, kan man få tilskud til forskellen. Af tekniske grunde kan der gå et døgn, før tilskuddet slår igennem, så i de tilfælde må man desværre vente til næste dag,” siger enhedschefen, men hvad tænker du?

 

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.