Muhameds søn på 4 år blev slået af racist

Heftig debat om en episode, der udspillede sig i Rødovre Centrum i fredags. En fire-årig dreng blev angiveligt slået af ældre racist. Politiet er inde i sage

- MAN SLÅR SGU DA IKKE PÅ BØRN..

- Han er da total syg i hjernen... !!

Sådan skriver Camilla F. i en af 789 kommentarer historien om et angiveligt racistisk overfald på en 4-årig dreng i indkøbscentret Rødovre Centrum har fået på TV2 Nyhedernes Facebookside. Og 543 læsere er enige med hende.

Borgerrepræsentant efter muslimske overfald: Vi skal handle nu

Manden: I skal bare opføre jer ordentligt
Muhamed Demir var nemlig ude og handle med sine to børn, da en mand pludselig støder ind i dem. Den fire-årige dreng begyndte at græde, og da det ene øje begynder at blive rødt som efter et slag, gik det op for Muhamed, at der nok havde været tale om et overfald.

Han følger efter manden og konfronterer ham og får så følgende svar:

- Det har han (din søn, red) godt af!

- I skal bare opføre jer ordentligt, sådan nogle som jer!.

Vores Danmark - hadets Danmark
Muhamed skriver om episoden på sin egen Facebook:
- En ekstremistisk kujon, en fej nedrig usling af rang - ja, undskyld mit franske(!), der slår på forsvarsløse små børn, og som nu er anmeldt til politiet!

- Det er så dét punkt vi er nået frem til i mit Danmark.

- Vores Danmark.

- Hadets Danmark!

Det Danmark skal mine børn ikke vokse i
- Landet, hvor min lille, glade, tillidsfulde, legesyge 4-årige søn, bliver slået af en skamløs, fuldvoksen mand i 60'erne, fordi min søn er, den han er: En lille dreng med minoritetsbaggrund.

- Dette er ikke det Danmark, jeg voksede op i.

- Og jeg vil ikke have, at det skal være det Danmark, som mine børn, skal vokse op i, skriver Muhamed videre i opslaget, der er blevet delt 1600 gange og liket 5700 gange.

Politiet efterforsker ifølge TV2 sagen, men er hæmmet af at centerets videoovervågning ikke fungerede.

Men hvad mener du om at slå på et fire-årigt barn? Og har du også været ude for eller været vidne til overfald på danskere med minoritetsbaggrund?

På Folkets Røst har Nanny Jansen skrevet - som foreløbig har fået seks støtter.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere