Muhammed besudlet af politiker: Uværdigt

Som minoritet påtager man sig en større risiko ved at blande sig i den offentlige debat, da man skal bruge ekstra tid og energi på at forsvare sig mod absurde beskyldninger, hvis eneste hensigt er at censurere ens stemme i offentligheden - og ramme en som person, lyder det fra Muhammed S., der starter en kampagne i dag

Múhammed vil gerne have fokus på, at minoritetsstemmer i debatten, ofte bliver udskammet. I dag starter han derfor kanpagnen #jegfortierikke sammen med foreningen CEDA, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark. Den er han forperson for. Privatfoto
Múhammed vil gerne have fokus på, at minoritetsstemmer i debatten, ofte bliver udskammet. I dag starter han derfor kanpagnen #jegfortierikke sammen med foreningen CEDA, Center for Muslimers Rettigheder i Danmark. Den er han forperson for. Privatfoto

- Folketingspolitikeren Lars Aslan skrev et opslag på Facebook i anledning af en demonstration på FNs Internationale Dag mod Racisme i marts. Den var organiseret af en lang række organisationer.

- I opslaget kommer Lars Aslan med en række falske påstande, hvori han besudler mig som person.

Undrer mig at en folkevalgt synker så dybt
- Desværre er det hverken et enestående tilfælde eller et uset fænomen, når man som borger med muslimsk baggrund deltager i den offentlige debat.

- Det undrer mig dog, at en folkevalgt synker så dybt som at forsøge at lave et karaktermord, uden at jeg som modtager for karaktermordet, så meget som får et simpelt ’tag’, så jeg i det mindste er opmærksom på de injurier, han har skrevet om mig.

- Så mens Lars Aslan tager sig tid til at stalke min personlige Facebook-profil efter flere år gamle opslag, der kunne virke ’inkriminerende’, fandt han det ikke nødvendigt at validere sine beskyldninger, før han brugte sin sociale medieplatform på at angribe min person.

Men nu starter vi en kampagne
Sådan indleder Muhammed S et brev til nationen! om verbale personangreb og hvordan, det – som minoritetsborger – føles at bliver udskammet i den offentlige debat af magtfulde politikere og eller medier. Muhammed er selv med i foreningen Center for Muslimers Rettigheder i Danmark, CEDA, som i dag skyder kampagnen #JegFortierIkke i gang på de sociale medier. Og sammen med 100 organisationer og.enkeltpersoner vil han sætte fokus på den i deres øjne voksende tendens med, at politikere og medier angriber minoritetdebattører på deres person. Og prøver på at udskamme dem fra den offentlige debat.
Hans brev – som Lars Aslan svarer på nedenfor - fortsætter nemlig således.

- Det var faktisk kun ved et tilfælde, at jeg opdagede, at der var skrevet et opslag om min person.

- Jeg har svært ved at begribe, at sådan en handling kan komme fra en, som sidder i landets lovgivende forsamling, og som på samme tid kan gøre noget så udemokratisk som at  misbruge sin magtposition til at angribe og dermed implicit forsøge at censurere en borger.

Tyrkeren Muhammed
- I opslaget påtaler Lars Aslan mig som ’tyrkeren Muhammed’ og beskylder mig for en række ting, Fex: 
’Han er manden der har været skrevet rapport for Erdogans tænketank CETA, den organisation der truer og udstiller kritikere af styret i Tyrkiet. På hans Facebook er han da også særdeles glad for sultanen og skriver også opslag om at bestemte tyrkiske restauranter i Danmark skal boykottes fordi ejerne er imod Erdogan og fordi de serverer alkohol til maden...
(citat fra Lars Aslans Facebook)

Tænketanken er ikke-statslig
- For at få nogle fakta på plads, så er den tænketank Lars Aslan beskriver en ikke-statslig tænketank, som har stået for rapportering af islamofobi i Europa.

- Rapporten er skrevet af respektive forskere fra hvert medlemsland, og er finansieret af Den Europæiske Union.

- Redaktørerne bag rapporten intervenerer ikke i den enkelte forfatters arbejde, og de respektive forskere har således fuldkommen frihed til at udarbejde deres helt eget produkt for henholdsvis deres land.

- Det er en underminering af rapportens forfatter, Amani Hassani (ph.d. i antropologi), som har udført et stort stykke arbejde i at udfærdige den danske rapport, at gøre mig til rapportens forfatter, fordi jeg, pga. min tyrkiske baggrund, passer bedre ind i Lars Aslans konspirationsteori om, at Tyrkiet truer en dansk kritik af styret igennem rapporten.

Medier og politikere mørklægger racisme
- Desværre har højtstående politikere og medier tidligere anvendt samme falske påstande, for at ubetydeliggøre den forskning, der bliver udført på området for derved at mørklægge emner om racisme og islamofobi i Danmark.

- For argumentets skyld, må jeg dog indskyde, og hvad hvis tilfældet var, at forskningen stammede fra Tyrkiet eller et andet land i Asien?

- Er det kun forskning fra Europa/Vesten, som vi betragter som acceptabelt, anerkendelsesværdigt og med det rette vidensniveau?

- Det minder mildt sagt om en eurocentrisk selektiv tilgang til forskning, som hører middelalderen til.

Kan i huske Asmaa og Mona?
- Hvad angår mit flere år gamle opslag fra 2017 om en bestemt dansk restaurant og dens ejere, så kan man i det oprindelige opslag læse, at hverken den tyrkiske præsident eller det, at restauranten skulle servere alkohol, står nævnt.

- Den del må stå for Lars Aslan Rasmussens egen regning.

- Vi har tidligere set, hvordan Asmaa Abdol-Hamid, tidligere folketingskandidat for Enhedslisten, og Mona Sheikh, tidligere folketingskandidat for Radikale Venstre, begge blev beskyldt for diverse og udsat for karaktermord, da de forsøgte at blande sig i den offentlige debat.

De blev tiet ud
- Det endte da også med, at de blev tiet ud af politik og den offentlige debat, samtidig med at de politiske partier tog forholdsregler for at tage imod nye kandidater med minoritetsbaggrund til leder- og kandidatposter.

- Det er en surrealistisk konsekvens, at borgere kan opleve dette i et såkaldt demokrati, men det er dog ikke desto mindre en realitet, som minoritetsborgere, specielt med muslimsk baggrund som mig selv, har skulle leve med.

- Der findes en konstant mistænkeliggørelse, og en underliggende antagelse om at man skal bevise, at man ikke er den fordom eller stereotyp, som samfundet tror om en.

Tørklædekvinder skal bevise de ikke er undertrykt
- En mand med tyrkiske rødder, der også diskuterer politik, skal således bevise, at han ikke støtter Erdogan.

- En kvinde med tørklæde, der ønsker at bidrage til den offentlige debat, skal først sørge for at bevise, at hun ikke er undertrykt eller hjernevasket.

- En muslim der beder, skal bevise, at vedkommende ikke er radikaliseret, for uden det, antages det modsatte per automatik.

- Alt dette peger på den konstante mistænkeliggørelse, som muslimske borgere møder, uanset hvor aktive eller involveret de er i det offentlige liv i Danmark.

- Jeg har som ung dansker født og opvokset i det danske samfund, tidligere elevrådsformand i folkeskolen, tidligere elevrådsformand i gymnasiet, tidligere medlem af Københavns Ungeråd, universitetsstuderende og forperson for en dansk forening, der arbejder imod diskrimination og for lige rettigheder for alle borgere, været vidne til mange af disse tilfælde.

Trusler og karaktermord
- Og jeg kan desværre stadig ikke begribe de risici, trusler og karaktermord en minoritetsborger udsættes for, når man ønsker at bidrage til den offentlige debat på lige fod med alle andre, som alene sker på baggrund af ens etnicitet og/eller religion.

- Det kan godt være, at vi ikke har en officiel censur af minoritetsborgere i Danmark, som direkte forhindrer minoriteter i at deltage i den offentlige debat, men alene den risiko og de store konsekvenser, det medfører at udtale sig offentlig som etnisk og/eller religiøs minoritet, er en reel forhindring som mange minoritetsstemmer står overfor.

- Konsekvenserne og risiciene bliver ikke mindre af, at landets magthavere bruger deres respektive magt og platform til at udøve en personlig hetz mod minoritetsstemmer, tværtimod.

- Her kan vi ligefrem begynde at tale om implicit censur.

Risikoen er bare større
- For ikke nok med, at man som minoritet påtager sig en større risiko ved at blande sig i den offentlige debat, man skal også bruge ekstra tid og energi på at forsvare sig mod absurde beskyldninger, hvis eneste hensigt er at censurere ens fremtidige stemme i offentligheden og ramme en som person.

- At man i dag kan tie minoritetsstemmer gennem falske påstande og udføre karaktermord, som om det var normalt, og uden at det har særlige konsekvenser for den, der udfører karaktermordet, viser egentlig, hvor unuanceret og ekskluderende den offentlig debat og dansk politik generelt er - specielt i forhold til landets minoriteter, skriver Muhammed, og Lars Aslan - der har læst det åbne brev - vil meget gerne svare på alle anklagerne:

Lars Aslan: Han klynker
- Han klynker over jeg ikke kontaktede ham før jeg skrev om ham
- Det er jo så hyklerisk. Han skrev selv om mig i sommers uden at kontakte mig

- SETA, som først lavede en rapport hvor jeg og andre kritikkere af Erdogan blev hængt ud som terrorister og som derefter hængte Danmark ud som et islamofobisk land, er en organisation der har forbindelser til Erdogan
Det kan Muhammed ikke snakke sig fra (se denne artikel fra Weekendavisen, august 2019)

Er dødtræt af religiøse typer i offerrollen
- Hans opslag står for sig selv. Og han bruger endda #Fetö, som er opfundet af Erdogan og bruges om at Gulenbevægelsen i Tyrkiet er en terrororganisation
- Han kobler ejerne af en restaurant sammen med bevægelsen, som han ikke kan lide, fordi de 'træder på islamiske værdier', da de tillader alkohol

- Jeg har selv minoritetsbaggrund, og jeg er så dødtræt af den der offerrolle som hans meget religiøse typer altid skal påtage sig, hver gang de bliver kritiseret.

- Når demonstrationen handlede om mangfoldighed, synes jeg det er helt på sin plads at nævne at Muhammed S og Bwalya Sørensen står for alt andet end mangfoldighed

Bliver truet dagligt at Erdogan-tilhængere
- Jeg bliver dagligt truet af islamister og Erdogan tilhængere, bl.a. pga typer som Muhammed S, der dyrker en evindelig offerfortælling om, at det er synd for muslimer.
- Det er det ikke.
- Men det er synd for alle dem, der er modstandere af Erdogans og hans islamister, at opleve hvordan hans klamme fangearme når helt til Danmark

- Og det er synd for ejere af restauranter i Danmark at Muhammed hænger dem ud for at være terrorister fordi de ikke bryder sig om diktaturet i Tyrkiet, skriver Lars Aslan, men hvad tænker du?