Muslim: Omskæring burde være ulovligt på raske børn!

Vi er alle født lige og frie. Vi er hverken født som muslimer, kristne eller jøder, skriver Hussain Ali, der mener at et barn er et menneske, der lige som voksne har ret til religionsfrihed

 

Hussain Ali mener, at man selv skal kunne vælge, om man vil omskæres. Hør interview med ham her

- Det er nogle valg, vi selv træffer som anstændige voksne mennesker.

- Bliver man omskåret som barn, er man uden for indflydelse, og ikke i stand til at sige fra.

- Faktum: Man bliver tvunget ind i noget.

Frihed til at vælge religion - og vælge religion fra
Sådan indleder 18-årige Hussain Ali, formand hos Liberal Alliances lokalforening i Albertslund og Høje-Taastrup Kommune, et læserbrev til Ekstra Bladet. Religionsfriheden er enormt vigtig for Hussain, for det betyder nemlig frihed til at vælge sin egen religion eller vælge religion helt fra, hvis det er det, man ønsker.

Hussain medgiver at forældre selvfølgelig har indflydelse på børnenes måde at tænke på, men mener, at det i bund og grund er op til det enkelte individ at træffe en beslutning om f.ex. omskæring. Hans brev - som han håber du vil læse og evt også dele på Facebook - fortsætter derfor således:

Omskæring krænker religionsfriheden
- Det burde være ulovligt at omskære børn under 18 år, for børneomskæring er et alvorligt brud på den frihed, som alle individer bør have.

- Langt de fleste omskæringer af småbørn foregår, for at forældrene kan leve op til familiens og slægtens tradition for religiøse ritualer.

- I min optik må forældre gerne guide deres børn til en bestemt tro, så længe barnet ud fra eget ønske altid kan skifte overbevisning uden blokerende modstand fra familien.

- Et barn er et menneske, der lige som voksne har ret til religionsfrihed. I dag lader vi forældre bestemme over børnenes krop, når det gælder drengeomskæring, og det mener jeg er helt urimeligt.

Som medlem af Liberal Alliance lægger jeg vægt på personlig frihed
- Ved omskæring udfører forældrene religiøse ritualer på barnet uden dets accept.

- I bund og grund handler det om, at alle mennesker skal kunne bestemme over egen krop.

- Som medlem af Liberal Alliance lægger jeg stor vægt på den personlige frihed.

- Børn er ikke forældres ejendom. Og forældre har heller ikke ret til at påtvinge deres barn en bestemt ideologi ved at sætte et uudsletteligt, fysisk mærke på barnets krop.

- I min optik bør et barn ikke vokse op med religiøse overgreb, hvilket jeg mener, at omskæring er.

Er du fyldt 18 år kan du skære ligeså meget af du vil
- Hvis man vælger at blive omskåret, når man er fyldt 18 år, skal man være hjertelig velkommen til at skære lige så meget af, som man vil.

- I alle andre sammenhænge er samfundet indrettet på, at når man bliver myndig, så kan man selv træffe beslutninger om alt, hvad der vedrører en selv. Det bør også gælde for omskæring.

- Træffer man så selv beslutningen om at blive omskåret som voksen, så bør alle naturligvis acceptere det. Det er individets ret helt uden tvang og helt uden sure miner eller følelse af overgreb eller krænkelse.

Grænsen for religionsfrihed går hvor andres frihed bliver krænket
- Jeg er bevidst om, at en del muslimer og jøder anser omskæring for at være et vigtigt kulturelt ritual.

- Forældres religionsfrihed er naturligvis også vigtig, men grænsen for ethvert menneskes ret til at udleve sin religion går præcis dér, hvor et andet individs tilsvarende ret bliver krænket.

- Denne basale spilleregel gælder også, hvis det andet individ er ens egen søn. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor samfundet accepterer disse overgreb længere. Der skal gøres noget ved det nu!

Ikke alle religiøse ritualer er lige uskyldige
- Hverken den kristne dåb eller den muslimske pilgrimsrejse udgør en trussel imod andres religionsfrihed, og ingen andre lovlige religiøse ritualer i Danmark krænker andre menneskers fysiologi.

- Men det gør omskæring i høj grad. Drengeomskæring påvirker den, hvis krop det går ud over, resten af livet.

- Når man bliver omskåret som lille, står man i situationen komplet magtesløs og uden indflydelse på, hvad der kommer til at følge en resten af livet.

- Beslutningen er taget hen over hovedet på en. Hvordan kan vi som samfund have tillid til, at lige netop dette kulturelle ritual er, hvad der er bedst for lige præcis dette barn?

Menneskebørn fødes ikke med overflødige kropsdele
- Ville det ikke i enhver anden sammenhæng blive betragtet som overgreb og mishandling? Og hvorfor accepterer vi det, bare fordi det bliver dækket til med religiøse begrundelser?

- Omskæring er ikke i barnets bedste interesse, for selvfølgelig fødes menneskebørn ikke med overflødige kropsdele.

- Og selvfølgelig er det muligt for religiøse mennesker at vente med at omskære, til barnet er gammelt nok til at træffe beslutningen.

- Altså vil jeg igen pointere, at uanset om du er jøde eller muslim, eller af andre grunde bare gerne vil omskære dit barn, så tænk på barnets bedste, og vent til det bliver myndigt.

Jeg er selv muslim: Det er på tide at tænke nyt
- Alle forældre har naturligvis de bedste intentioner for deres børn, og derfor bør man vente og lade børnene træffe valget selv.

- Det er på tide at tænke nyt.

- Danske læger anbefaler at udskyde beslutningen, til drengene er gamle nok til selv at tage den.

- Jeg har naturligvis ikke noget imod jøder eller muslimer. Jeg er jo selv muslim. Men jeg ønsker at sikre drengebørns ret til selv at vurdere, om omskæring er det rette valg for dem, skriver Hussain, men hvad svare du?

Skal det være forbudt at omskære børn?

262 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere