Muslimsk pige løj om dansk kæreste og stak af: Nu går hun på TV

Vi 2.- og 3. generations indvandrere har fået alt serveret på et sølvfad. Bare ikke friheden til selv at vælge kærlighed og seksualitet, siger Muna, der lever på skjult adresse - men i går optrådte i DR2

Muna forelskede sig ien dansk kæreste - og blev nødt til at stikke, da familien opdagede det. Muna vil gerne selv vælge kærlighed og seksualitet. (Arkivfoto: Finn Frandsen)
Muna forelskede sig ien dansk kæreste - og blev nødt til at stikke, da familien opdagede det. Muna vil gerne selv vælge kærlighed og seksualitet. (Arkivfoto: Finn Frandsen)

- Hvilken helt igennem rædselsfuld og afskyelig kultur, som ødelægger unge menneskers tilværelse.

- Vi gør alt for lidt i Danmark for at bekæmpe den kultur!

Sådan skriver Olav O. på DR2s Facebook i en kommentar til programmet 'Oprør fra ghettoen', der i går kunne vise, hvordan 24-årige Muna lever et liv på flugt fra sin familie.

Alt godt til stakkels Muna
- Fik virkelig ondt i maven over udsendelsen. Stakkels Muna.

- Håber hende alt godt, skriver Bodil der roser programmet for at vise, hvor omfattende problemet med kontrol er og hvor meget unge muslimske piger medtænker dette i deres liv.

Se også: Nydanske piger efterlyser mere kontakt med danske fyre

Muna - som ikke ønsker sit efternavn offentliggjort - er 24 år, og stak af hjemmefra for 3 år siden og boede i en kort periode på et krisecenter. I dag bor hun på en beskyttet adresse med sin danske kæreste, og på politiken.dk skriver hun, at hun blev nødt til at flygte ud af vinduet, fordi hun blev afsløret i at lyve om sin danske kæreste. Muna skriver således:

Har fået alt - undtagen friheden til seksualitet
- I forhold til hvad mine forældre selv har været igennem i deres opvækst, har vi 2.- og 3. generations indvandrere fået alt serveret på et sølvfad. Bare ikke friheden til selv at vælge kærlighed og seksualitet.

- Jeg husker tydeligt den beskrivelse, min mor gav mig af den muslimske pige:

'Den muslimske pige er en ren, usleben diamant i en lille sort boks. Den passer familien på, den har familien ansvaret for. Når diamanten overrækkes til en ny ejer, som får ansvaret herefter, kan diamanten slibes pæn og glat for så igen at blive opbevaret i boksen, hvor den er sikrest'.

Se også: Brev fra 4 piger på flugt fra tvangsægteskab og 'kropskontrol'  

Der er tale om sociale problemer
Men selv om de fleste af debattørerne på DR2s Facebook synes familien og kulturen er skurken, er der enkelte, der synes de skal passe på med at kritisere:

- Der er tale om ressourcesvage familier, og der er tale om sociale problemer.

- Hold helt inde med at anskue dette, som værende et kulturelt betinget problem, baseret på etnicitet!!. - Jeg har ikke noget problem, men det lader til at I har et alvorligt problem, ved at have et meget fordomsfuldt billede ved at generaliser en hel minoritetsgruppe, - på baggrund af en realitet du i din varme stue lader dig og dine fordomme bekræftiges i.

- Desværre deler du denne optik, med ca. 20% af DK befolkning, skriver Sarah B.

Men hvad tænker du? Er der for lidt - eller for meget - hjælp til de piger og drenge, der flygter fra familiens krav og sociale kontrol?

Du kan se programmet med Muna her. Og du kan se hende læse et brev fra den hun er flygtet fra her.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen