Muslimske Sara elsker at pynte op til jul

Kan jeg ønske dig glædelig jul, selv om jeg er ikke kristen, spørger muslimske Sara. Hendes eget svar er 'ja'

- Kan jeg ønske dig glædelig jul, selv om jeg er ikke kristen?

- Et spørgsmål der hvert år bliver diskuteret af (nogle) danske muslimer på de sociale medier.

- Men hvert år ender debatten samme sted, nemlig hvor man også efterlod den sidst.

- Vi bliver ikke enige … Måske fordi hele debatten er baseret på personlige fortolkninger.

Sådan indleder Sara, kulturmødeambassadør hos Grænseforeningen, sit bidrag til den julekalender, hun og en række andre unge bindestregsdanskere har skrevet hele december.

Sara har sendt sin tekst til nationen!, efter hun så artiklen 'Trussel: Muslimer der fejrer jul ender i helvede'. Hendes kalenderbidrag fortsætter således:

Vokset op uden 'dem' og 'os'
- Jeg er født og opvokset i Bagdad. Det meste af mit liv i Irak boede jeg i en by med kristent flertal. På trods af at min familie er muslimsk, mærkede vi aldrig forskellen mellem ’dem’ og ’os’.

- Vi var jo alle irakere - det var vores udgangspunkt. Vi talte det samme sprog, vi spiste den samme mad, og vi lignede alle hinanden. Vi deltog i både hinandens sorg og glæde. Om det var kristne eller muslimske højtider, så var vi der for hinanden.

Jul og Eid handler om hygge og familie
- Jul og Eid er højtider, der fylder meget hos henholdsvis kristne og muslimer. Selv om de hver især er højtider, der repræsenterer hver deres religion, så minder de på mange måder om hinanden. Hos begge er det en tid, hvor familiehygge, varme og næstekærlighed er i fokus.

- Dette mærkede jeg gennem min opvækst i Irak. Når der var Eid, var vores kristne naboer/venner der altid til at ønske os en glædelig Eid. Omvendt når der var jul, var vi hos vores naboer for at ønske dem glædelig jul. Ingen af os gjorde det, fordi vi skulle, men vi gjorde det af respekt for hinanden. Hvorfor lade vores religioner stå i vejen for at dele hinandens glæder.

Først moske, så kirke
- Anerkendelsen af hinandens tro gjorde, at man blev som familie.

-  Da jeg var barn, tog min farmor mig ofte ud for at besøge moskeen og derefter kirken for at tænde lys for Jomfru Maria.

- Min farmor plejede at sige ’Guds hus er alle steder’. Der blev aldrig i min familie sat spørgsmålstegn ved, om vi kunne ønske vores kristne naboer glædelig jul, deltage i kristne begivenheder, eller ej. Vi lærte til gengæld, at profeten Jesus og Jomfru Maria er vigtige skikkelser og anerkendt i islam. Derfor var det også naturligt at fejre Jesus' fødsel.

- I år falder julen sammen med muharram-’festivalen’ (en måned, hvor shia-muslimer mindes profetens familie - slaget ved Karbala).

- Det er meget særligt, fordi julen symboliserer glæde, og muharram-’festivalen’ symboliserer sorg.

Muslimer og kristne på gaden sammen
- Derfor blev jeg betaget af at se de mange billeder fra Irak, hvor kristne og muslimer (og yazidier) går i julepyntede gader for at mindes profeten Muhammeds familie.

- I en tid, hvor store dele af Iraks befolkning lider pga. fundamentalisters besættelse, og hvor regeringer prøver at splitte landet, har millioner af irakere valgt at stå sammen på trods af religiøse forskelle.

- Jeg oplever, at det i år er endnu vigtigere at sætte fokus på vores ligheder end nogen sinde før. I sorg og nød må man vise hinanden, at vores medmenneskelighed ikke er begrænset af vores trosretning.

- I dag ønsker min familie stadig deres naboer glædelig jul, og mange af dem elsker at julepynte hjemmet, fordi det er smukt. Pyntningen af hjemmet eller lykønskning til deres naboer har ikke fået dem til at føle, at de giver slip på deres egen tro. Hvorfor skulle det?

 

Elsker mange juleting
- I min tid i Irak var jul helt klart anderledes end i Danmark. I Irak mærkede man hovedsagelig julestemningen på tv, når det væltede ind med juleprogrammer og julefilm. I Danmark mærker man det simpelt hen overalt. Hvor end man går, så er der jul. Og det elsker jeg.

- Som min med-kulturmøde-ambassadør Anas også beskrev i sit indlæg, så kendte jeg heller ikke til danske juletraditioner eller Danmark, før jeg kom hertil i 2001. Men siden 2004 har jeg fejret den danske jul. I forbindelse med at skulle skrive dette indlæg har jeg for første gang tænkt over, hvilken betydning jul har for mig.

- Der er meget, jeg elsker ved jul; Julemusikken, julepynten, familiehyggen, julemaden (brun sovs, brune kartofler og risalamande er mine favoritter) og de flotte julelys udenfor, når vi går tur med hunden. Så er der én ting mere, som jeg nyder ved jul, nemlig julekalenderen.

Pyrus var min første julekalender
- Pyrus var den første danske julekalender, jeg så, og jeg var med det samme fan. Så hver gang det bliver sendt på tv, er jeg klar. I år blev tv’et - som ellers er blevet pakket væk - taget frem, så Pyrus igen kan komme på besøg.

- Hver aften sidder kæresten, hunden og jeg og ser Pyrus, mens vi samtidig nyder de lækre godter, der findes i den årlige julekurv fra svigermor.

- Men hvorfor er netop dette helt specielt for mig? Da jeg var barn i Irak, blev der i Ramadan, og kun i Ramadan, sendt Fawazier. Et dagligt afsnit som hvert indeholdt en historie, sang og dans. Man kan vel kalde det for Eid-kalenderen.

Julen vækker minder fra barndommen
- Men for mig var det specielle ved Fawazier ikke selve serien, ligesom det heller ikke er det med Pyrus. Det var og er hyggen omkring. Fawazier blev sendt efter at familien havde brudt den daglige faste, hvilket er på nogenlunde samme tidspunkt, som Pyrus bliver sendt i dag. Så tiden var til at samles i stuen foran tv’et, hvilket ingen skulle gå glip af.

- Det var vores hyggetid, hvor man som familie i 20 minutter kunne nyde hinandens varme og nyde Eid-godter. Ja, der var også dengang forkælelse til den søde tand, som der i dag er til Pyrus.

- Julekalenderen og julen er derfor speciel for mig, fordi den minder mig om lykkelige øjeblikke i barndommen og øjeblikke i familiens varme. Jul vækker de følelser, som Eid gjorde i barndommen.

- Så ved at ønske hinanden glædelig jul - eller glædelig Eid, når tiden kommer - kan vi være en del af glæden.

Af hjertet ønsker jeg alle en glædelig jul
- At anerkende andres traditioner skal ikke være ensbetydende med, at man så skal give slip på sine egne. Højtiderne har meget tilfælles, ligesom vi har det som mennesker, så lad os derfor fokusere på vores ligheder frem for vores forskelle.

- Næstekærligheden og respekten til vores medmennesker er vores fundament for at kunne leve sammen - og vi skal leve sammen. 

- Så af hjertet ønsker jeg alle en glædelig jul fyldt med varme og kærlighed i familiens og vennernes favn, og ikke mindst i medmenneskelighedens og næstekærlighedens favn.

Du kan læse hele grænseforeningens julekalender her.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen